Blog

Arizona byder på de helt store vidder, natur, ørken, skov, bjerge og alt det vilde i wildernesset. Jeg elsker det!

Her holder vi ferie i en måned – hvert år (mindst). Vi har fået en del nære venner, som i dag er mere familie for os, end bare venner. De er alle mennesker, der elsker naturen, og når vi er sammen, er vi ude i det fri alt det, der kan lade sig gøre (hvilket er en hel del).

Det er her, i Arizona, jeg har lært alt om wilderness skills, om overlevelse, om urter og planter. Det er her, jeg er stille – hvor vi lytter til naturen og dyrelivet. Her banker mit hjerte på en helt særlig måde, hvor mit sind bliver stille. Her mærker jeg livet, finder ro i sjælen og kan se alt klart.

De sidste 4 dage af vores ferie har vi fået lov at låne en lille, hyggelig ranch af en god ven. Langt udenfor lands lov og ret og hvor der kun er lydene fra naturen – og lyset fra himlen (med mindre vi altså tænder generatoren). Det er 2. år i træk, vi slutter vores ferie her.

Ranchen ude midt i ingenting

Jeg kan fortælle stolpe op og stolpe ned om årets ferie. Men her på bloggen vil jeg i dag kun fortælle jer om vores skydetræning, som vi har mulighed for at udøve til fulde her. Vi ved, vi bare skal bede om de skydevåben, vi gerne vil træne med, så ligger alt klar til os, når vi kommer. Skydemål er gjort klar og vi kan bare kaste os ud i det.

Jeg er vild med, at jeg bare kan øve mig her… Claus (min mand, som har Wilderness Skills) ved en hel masse om skydevåben og er vældig teknisk (i forhold til mig). Han kan derfor hjælpe mig med alt det, jeg ikke har siddende på rygraden endnu. Han har været ved Forsvaret siden 1986, og har en solid viden at dele ud af, bl.a. omkring skydevåben, natur, overlevelse og færdigheder i naturen.

Vi bruger en del tid sammen med vores gode ven herude de første dage. Der er gået et år, siden vi sidst har udvekslet historier og oplevelser. Så tiden bliver brugt end del i gyngestolene på verandaen med et glas hvidvin (for mig og øl til mænderne) og med über-lækker tequila. Og så bliver der ellers fortalt røverhistorier og vi får gode snakke og diskussioner om livet og familien, om politik, arbejde, selvstændig business, skydning, jagt, holdninger og værdier. Når vi ikke sidder på verandaen og nyder livet, er vi bl.a. på ridetur i bjergene, på rundtur på ranchen for at tjekke nye faciliteter ud, og rundt til de to små anlagte søer, hvor vi kan sidde og nye aftensolen.

Når vi er alene, ræser vi rundt på quad bikes, sidder på verandaen, sætter skydemål op og skyder efter dem. Om aftenen laver vi god mad på grillen og får passende ferie-mængder af god vin.

Skydetræning – 400 meter

Den 3. morgen beslutter vi, at dette er dagen, hvor vi sætter all in på skydningen. Vi aftaler med David, at han skal sørge for, at køerne er uden for den “indre indhegning”, så vi ikke skal bekymre os om dem, når vi skyder. Og så sætter Claus ellers mål op til os.

Vi henter de to rifler, vi har lånt. Den ene er en Savage .308, som vi dog ikke bruger meget tid på. Den anden er en customized AR15 med Leupold scope. Meget sjovere og perfekt til at træne distanceskydning med. Jeg kan godt li´ det simple, en let riffel, der er til at bevæge mig rundt i naturen med. Men jeg synes altså også det er mega cool, når en riffel ser lidt rå ud 🙂 Så må jeg jo svede lidt ekstra, når den skal bæres rundt (eller træne noget mere).

Jeg skyder ind på de 100 meter, inden Claus ræser ud med “mål” længere ude. Han sætter en dåse med vand op på 400 meter – og en dunk med vand på 500 meter.

Da jeg skal skyde på de 400 meter har jeg den udfordring, at jeg faktisk ikke kan se dåsen! Så Claus må guide mig ud fra mit første skud. Efter 5 skud er jeg nogenlunde “snakket ind” på den og rammer med skud 6. Frustration fra min side over, at jeg ikke kunne se den og måtte rette ind efter, hvad han guidede mig til – men også ret tilfreds med at ramme noget jeg ikke kan se, bare ud fra, hvad Claus ser.

500 meter!

Så er der dunken derude på 500 meter. Den er i hvidlig plast, større – og noget nemmere at se for mig. Jeg kompenserer for skudlængden og rammer… i første skud! WOW!!!

Vi kører ud og kigger på både dåsen på 400 meter og dunken på 500 meter. Jeg ramte dunken lidt over midt og er MEGA tilfreds! Den anden er jeg faktisk også godt tilfreds med efter omstændighederne.

Vi kører tilbage til vores udgangspunkt og lægger riflerne til side – det er MEGA varmt, omkring 45-47 grader og det er midt på dagen. Så jeg tænker, jeg har fået trænet det jeg skal – og man skal jo også slutte, mens det hele går godt, ikke?

Pistolskydning og camouflage

Så må vi ha´ pistolen frem 🙂 Det er en Glock 17 – den samme vi har lånt de sidste mange år, vi har været her. Sidste år havde vi mulighed for at træne på “bane” hernede, den mulighed har vi ikke i år, så vi må nøjes med en enkelt skive. Derfor har jeg også “snydt” lidt og snuppet et klip med fra sidste sommer, så her er lidt mere at kigge på (allernederst på denne side). Da vi ikke fik mulighed for at træne en masse med pistol i år, kom jeg heller ikke til at føle mig som en vildt god pistolskytte denne gang…

Dagen afsluttede vi med at tage en masse billeder! Vi har længe talt om at få taget nogle fede billeder med camouflage. Det bliver så i dag. Og dagen slutter af med en flaske lækker Champagne, alt imens vi nyder solnedgangen og den sidste aften på dette fantastiske sted.

Kærlig hilsen
Freya

 

 

Vores fantastiske venner, Ellen og Chris, har inviteret os med på Lake Powell i 4 dage. En oplevelse, vi har glædet os til siden sidste år, hvor turen mislykkedes pga. et pludseligt skybrud, da vi skulle afsted.

Claus og Chris kører afsted med båden tidligt om morgenen. Ellen og jeg kører et par timer senere og handler til bådturen på vejen. Claus sms´er mig på et tidspunkt for at spørge, om han skal købe et fisketegn til mig. Mit svar er: “NEJ, det er ikke nødvendigt”. Men at jeg da synes at han skal fiske, hvis han har lyst 🙂  Enough said, right?!

Vi mødes ved Lake Powell ved frokosttid og får lidt i maverne. Og så fylder vi i båden og gør klar til at sætte den i vandet.

Vi sejler ud på Lake Powell

Her er SMUKT!!! Ikke så mange mennesker – og vi er glade for, at det kun er onsdag! For når først weekenden starter, vil her være tykt af menneske (Memorial Day weekend). Men vi har det nogenlunde for os selv de næste dage. Vi sejler i 3 timer, inden vi er så langt inde i søen, vi ønsker at være. Det er et kæmpe system af forgreninger af Colorado floden og Chris ved nøjagtigt, hvor han vil hen.

Vi sejler ud i San Juan “armen” og da vi endelig er, hvor vi skal være, skal der fiskes! Claus griner i hele femøren, da han fortæller, at han har købt fisketegn til mig og ikke ham selv! Han påstår, at han kender mig? Jeg synes faktisk, han er lidt skør, for det der med at stå og fiske en hel dag, det gider jeg virkelig ikke!!!

Når man overraskes

Jah, jeg sidder så lidt og nyder solen og ser på, at Chris fisker – og Claus også, for den sags skyld. Selvom han ikke “må” – han købte jo kun fisketegn til mig. Men okay da – jeg kan da godt lige prøve…. Og det skulle jeg jo aldrig have gjort!

Jeg havde jo regnet med, at de her dage skulle bruges på at slikke sol, hygge med Ellen, sejle i kajakkerne, som vi har med – eller læse en bog eller noget. Men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle fiske! Men så skete der det, at jeg fandt ud af, at man ikke står med en snøre i vandet i timevis uden at få bid! Der er noget på krogen ganske ofte, måske hver 10.-15. minut. Sommetider får man den op, andre gange gør man ikke. Nogen gange får man en op, der skal ud igen, sommetider er den stor nok til at gemme til aftensmaden.

Til at starte med, stod jeg kun for at smide snøren ud, få fiskene op og mååååske også få dem af krogen. Resten havde jeg folk til 🙂 Men inden jeg ser mig om, er det eneste, jeg ikke selv gør – når der skal ny krog på eller der skal bindes ny “gummiorm” på 🙂 (jeg ved ikke en skid om det, men det er hamrende sjovt!)

Og sådan gik det til, at jeg fiskede i 4 dage, stort set non-stop i de mange timer, vi var på vandet hver dag!!!

Masser af fisk

Vi trækker hver dag fisk op i en lind strøm – og lader også en masse gå. Der er både “smallmouth bass”, “largemouth bass”, “Stripers” og “Bluegill”, som alle er forskellige arter af aborrer. De er vildt forskellige, men de er allesammen flotte fisk! De fisk, der er store nok, men som vi ikke kan spise om aftenen, ryger på køl med det samme, og kan puttes i fryseren, når vi er hjemme igen.

Normalt laver Ellen fisketacos – hendes specialitet, når de er ude at fiske. Det smager helt og aldeles forrygende! Men jeg har ændret mine spisevaner og spiser ikke friterede ting og heller ikke tacos – så vi har aftalt, at hun laver smørdampet fisk til mig. Det er mega lækkert, og de næsten to aftener får alle smørdampede fisk – enten i tacos eller bare med salat til. MUMS!

Fiskerwoman?

Jeg bliver hurtigt fortrolig med det hele. Jeg føler mig næsten som end dårlig veninde, der hellere vil fiske end hygge. Men alt er godt og vi hygger os jo bare alle fire med de ting, vi hver især nyder på og omkring båden. Vi nyder venskabet, de gode og dybe samtaler, fiskeri, badning, solbadning – og hyggelige timer med mad, bål og god whisky om aftenen. Vi nyder at falde i søvn under stjernehimmelen – og vågne op, før solen står op og se de røde bjergene lyse op af dagens første solstråler.

Åh, jeg vil altid mere af det gode!

Fordi jeg er indrettet i hovedet, som jeg nu engang er, begynder jeg jo straks at tænke over, hvordan jeg som jæger og samler også kan få fiskeriet ind under den “paraply”… og hvor jeg kan – og gider – at fiske i DK. For det med at sidde og vente i timevis på en fisk gider jeg ikke! Jeg vil ud og have oplevelser og samtidig kunne fange gode fisk til “bordet” derhjemme. Så det er seneste tanke omkring det at være selvforsynende. Så hvis du har gode idéer til mig, uden at det involverer en fiskekutter ud fra Hanstholm, eller molefiskeri, så kontakt mig endelig.

Da Claus og jeg dykkede i tidernes morgen, var jeg meget glad for at fange fladfisk. Det er også sjovest, når man faktisk svømmer lige over havets bund og selv kan “samle dem op” fra havbunden. Det gør vi ikke rigtig mere – men måske kunne snorkeldykning og fladfisk også være interessant at tage op igen. Nu ved jeg jo, at Claus læser med på bloggen, så vi ser, hvad det udvikler sig til 🙂

Men sådan gik det til, at jeg blev en fiskerwoman på Lake Powell! Og nu synes jeg også, det er virkelig sjovt og givende. Så det er nok ikke det sidste, I læser om fiskeri her inde på bloggen.

Kærlig hilsen
Freya

En morgen, hvor jeg for første gang i umindelige tider (årtier) har vundet en konkurrence.

Sidste morgen i Arizona for denne gang. Det er tidlig morgen og jeg er lige vågnet på vores hotelværelse i den lille by Gold Canyon, Øst for Phoenix.

Jeg tjekker mail, Facebook, Instagram og LinkedIn på telefonen. Alt imens jeg halvsøvnig swiper på telefonen og kompromisløst sletter alle de spammails, der er kommet i løbet af natten, er der én mail, der alligevel – i min underbevidsthed – fanger min opmærksomhed. Jeg går tilbage til min papirkurv og tjekker…

“ZEISS Field Shooting Event – Congratulations”!

WHAT????? Okay, så er jeg pludselig lysvågen! Jeg læser videre:

“Dear Freya,
Congratulations, you have won one of the tickets for the ZEISS Fieldshooting Event in Ulfborg, Denmark from June, 29th – July, 1st 2018…..
…
Thanks for participating in our competition!
Looking forward to see you soon in Ulfborg 🙂
The ZEISS Hunting Team”

Jeg vækker Claus og kan slet ikke lige fatte, hvad det her er! Jaja, jeg deltog da i en konkurrence gennem en af dem jeg følger på Instagram, men jeg vinder jo ellers aldrig noget og havde (næsten) glemt alt om denne også! Jeg går ind på siden og forsøger at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg har vundet!

Og hvad er det så, jeg faktisk har vundet???

Lige så langsomt går det op for mig, hvad det er, jeg skal! Jeg har vundet en konkurrence til den vildeste weekend i Ulfborg! De har udvalgt mig ud fra min beskrivelse af, hvorfor netop jeg skal vinde! Min følelse inden i skifter mellem vild jubel og næsten panikagtige sommerfugle-invasion i maven!

“ZEISS Fieldshooting Event in Ulfborg” – det er med de helt store sponsorer:
Zeiss, selvfølgelig! Kendt for at være et af de aller-allerbedste mærker indenfor kikkerter og optik i verden. I min verden noget af det bedste og jeg har et stort ønske om en Zeiss optik fra start.
Sauer, et af de absolut ypperste mærker indenfor både haglgeværer og rifler. Jeg fik øjnene op for Sauer og deres kvalitet og visuelle skønhed, da jeg blev introduceret til haglgeværerne, men deres rifler er også bare helt i top! Sauer ligger højt på ønskelisten for både haglgevær og riffel!
Härkila, et af Nordens absolutte topmærker indenfor jagtbeklædning og fodtøj til både mænd og kvinder, samt diverse jagtudstyr.
Lapua, verdenskendt og hamrende god ammunition – fra Finland! Vi har netop talt om Lapua her i ferien, da de har blyfri ammunition og dermed støtter helt op om vores tanker omkring beskyttelse af naturen og at undgå blyfragmentering i kødet. Jeg er stor fan af Lapua, ligesom mange af vores venner i USA også er.

Fieldshooting Event

Oh dear, så skal jeg faktisk til feltskydning! Jeg har kigget på det hen over foråret og er blevet opfordret til at melde mig til en af feltskydningerne for at udfordre mig selv. Men jeg har ikke fundet et arrangement endnu, der passer tidsmæssigt. Nårh, men fedt nok, så får jeg lov at prøve det og med de fedeste sponsorer til at hjælpe.

Men hvem kommer ellers og hvad skal vi?

Ja, indtil nu har det jo så været totalt fedt inde i mit hoved! Men nu begynder invasionen af sommerfugle at vælte ind over mig! Jeg fanger enkelte sætninger hist og pist i det første info-dokument, og efterhånden som info kommer ind i min inbox, bliver jeg mere og mere nervøs og spændt!

Zeiss Hunting Team, Sauer og Härkila har alle delt vinderne af konkurrencen på deres Facebooksider og jeg måtte også lige selv en tur på både Instagram og Facebook! IT´S FOR REAL!!! FØRSTE gang, de har lavet en konkurrence om at komme med. Der er to vindere… og nu begynder det at gå op for mig, at det jo er top trænede skytter, der kommer!!! Den anden, der har vundet er også en garvet jæger fra Tyskland. Og her kommer jeg så som helt grøn skytte og jæger og skal gøre mit bedste – jeg får totalt præstationsangst!

Vi får vores to helt egne Ulfborg guides, som følger os hele weekenden. To af Nordens dygtigste skytter – og vi får masser af træning, tips og tricks hele weekenden. WAUW hvor er jeg VILDT privilegeret – og SHIT hvor er jeg nervøs! Jeg kan kun i min vildeste fantasi forestille mig alt det, jeg kommer til at lære på 3 dage med prof skytter og top lækkert udstyr!

Anette Dahl fra Norge og David Carsten Pedersen fra Danmark! Jeg har fulgt jer begge i noget tid og jeg kan slet ikke være i mig selv af bare begejstring! Jeg er ovenud crazy happiness og total taknemmelighed over at have vundet og får lov at lære af jer en hel weekend!

TAK til Zeiss, Sauer, Härkila og Lapua for at vælge mig ud til denne weekend!

Programmet

Da det endelige program kommer, kan jeg se, der kun er 20 deltagere ialt! Jeg kan også se, at der er konkurrence om søndagen… og det, der ser ud til at være nogle vilde udfordringer!

Jeg kan kun sige: JEG GLÆDER MIG og jeg må se at få styr på de sommerfugle!!!

Kærlig hilsen
Freya

 

 

OPDATERING tirsdag den 26. juni:
Åh nej!!! Jeg har netop modtaget to beskeder, en på Instagram og en på Messenger fra to af de skønne, mega dygtige kvinder, der skal med til Ulfborg. De spørger begge to, om jeg har modtaget mail fra Zeiss? Eventet er aflyst pga nye regler for våben i DK… Det er den MEGA korte forklaring og jeg er knust! Jeg havde efterhånden fået ro i maven og fået sommerfuglene til at flyve i formation, så de ikke forstyrrede for meget. Nu er det aflyst 🙁

Zeiss har forsøgt alt, hvad de kan, men de kan ikke gennemføre. De vender tilbage asap med et alternativ og en ny dato.

Vi er på vores årlige rejse til Arizona og er på besøg hos gode venner. Vi ankommer om aftenen og sidder længe og snakker om, hvad livet har bragt det sidste år. Og så lægger vi planer for dagen efter, inden vi går i seng.

Vi skal ud og kalde efter coyotes – prærieulve. De er anset som et skadedyr her og derfor er det velset, at de jages. Coyotes er en mellemting mellem en ulv og en ræv i størrelse og den ligner mest en lille ulv, når man ser den. Vi er bundtrætte, da vi først er landet i Phoenix morgenen forinden, så vi går tidligt i seng, så vi er friske næste morgen. Vi kører dog først afsted ved 9-tiden… alt for sent – men vi var simpelthen ikke mentalt klar før.

Vi er klar – og selv hunden er klar!

Riflerne er pakket og klar, patroner kommer vi ikke til at mangle (blyfri, selvfølgelig), frokosten er med i køleboksen sammen med masser af vand. Hunden er klar! Hun sidder næsten ovenpå mig og sitrer, hun ved udmærket godt, hvad der skal ske! Faye er en tysk jagtterrier og hun er frygtløs! Jeg er også klar! Mega klar og jeg glæder mig til at prøve mine evner af. Indtil nu har jeg kun haft mulighed for at skyde harer og der er altså langt op til at skyde noget, der er større… så jeg håber, jeg har heldet med mig.

Vi starter med at køre ind og få et jagttegn til små dyr til mig. Det kræver bare legitimation og så er vi good to go! Vi kører en times tid og går til forskellige steder, hvor vi kalder. Der sker bare INTET!!! Det er nok for sent på morgenen, tænker vi. Engang imellem står Faye mere end klar, men slipper så opmærksomheden igen. Engang imellem hører vi coyotes hyle igen – men de kommer ikke ind.

Mit adrenalin kører bare konstant, fordi det hele er spændende. Fed (og tung) riffel (AR15 customized) med super optik (Burris 4-20x XTRII) og lyddæmper (Thunder Beast Ultra 7CB), en hund, der står klar til at løbe ud og skabe noget ballade, én til at holde øje i kikkerten og én til at afstandsbedømme for mig. Kan man ønske sig meget mere? JA – at de dersens coyotes så også vil komme frem!!! Og det gør de bare ikke… Først på eftermiddagen giver vi fortabt og kører hjem.

Slukøret og træt

Jeg er slukøret, men vi aftaler at køre ud før solopgang i morgen tidlig  for dér er der en meget større chance for, at de kommer!

Jeg er træt, møg støvet efter en halv dags vandring i sandkassen! Og vi går tidligt i seng, så vi er KLAR næste morgen.

Jeg kravler i det samme tøj som dagen før – når man har begrænset adgang til at vaske og har begrænset mængde af tøj med, økonomiserer man lidt (man=jeg).

Vi gnider søvnen ud af øjnene og gør os klar som dagen før. Det er lørdag morgen, solen er ikke stået op, ingen er stået op… Vi har madpakken med, nødder, snacks og masser af vand. Og så kører vi afsted igen, med fornyet håb og energi.

Vi stopper på vejen op i bjergene og ser solen stå op. Sikke et smukt syn! Jeg ELSKER naturen herovre. Arizona har – for mig – det hele… ørken, bjerge, planter og urter, skov, søer, uopdagede steder, og en vild natur… vi ser ALTID nye steder, selvom vi er “samme” sted hvert år, nu for 11. år i træk.

Vi er igang igen

Og så prøver vi ellers nye steder af her til morgen. Kalderen – en Fox Pro Caller – bliver prøvet af og vi sidder stille og venter… og venter… og venter… Nogen gang hører vi dem respondere, andre gange er der bare dødstille. Men ingen kommer ind! Jeg er frustreret! Claus er min evige støtte, som bare opmuntrer mig og tager en masse billeder. Scott er også frustreret – det er så sjældent han oplever, at der er så få coyoutes, der kommer ind. Faye er stadig helt på dupperne. Hun vimser rundt, frem og tilbage og fryser engang imellem, når hun ser eller hører noget. Men hun er også skuffet (hvis en hund kan være det)? Jeg gætter bare!

DÉR, DÉR, DÉR!!!

Pludselig ser jeg én! “DÉR”… hvisker jeg… “lige frem mellem træerne”… Claus måler – der er 230 meter derud… Står den stille, kan jeg godt få et skud ind, men jeg synes det er for langt – og Faye stryger afsted og så skal der ikke skydes. Ind bag træerne igen med Faye lige i halen på den – “NU ER DER TO”, hvisker jeg. Wooow, adrenalinen kører, mens jeg ser Faye drille de to coyotes for at forsøge at få dem provokeret nok til at følge efter hende tilbage. Og pludselig er de 3… der er 410 meter ud – alt for langt og Faye er derude. De forsvinder ind bag træerne igen. Vi sidder alle lidt uroligt og håber, Faye kommer helskindet ud igen. Vi skal ikke vente for længe, inden vi evt. skal ud og hjælpe hende. 3 coyotes mod en hund er lige i overkanten. Men pludselig kommer hun ud igen – de 3 er lige bag hende, men de lader hende slippe… ØV! Kujoner, tænker jeg! De skulle jo være løbet med tilbage, hvilket ville have givet mig muligheden.

Jeg er SÅ ærgerlig over, at vi ikke har billeder her fra! Og jeg ville ønske, at jeg kunne vise jer de billeder, jeg har for mit indre øje af hele situationen.

Vi giver ikke op – endnu!

Faye bliver lige inspiceret, og vi kan se, hun er blevet bidt bagest på kroppen og oppe ved nakken. Men hun er totalt upåvirket – hun er som skrevet en tysk jagtterrier og de er ikke bare frygtløse, men fuldstændig upåvirkede, når de er på arbejde. Vi bliver siddende lidt endnu og håber, de kommer ud igen – men desværre, kujonerne fortrak 🙂 Close, but no cigar!

Vi prøver flere andre steder af, men resultaterne er de samme – nedslående dårlige! Ingen coyotes kommer ind. Jeg har efterhånden svært ved at sidde stille ret længe af gangen… det er ved at være mange timer stillesiddende i ikke så fantastiske stillinger.

Præriehunde

Vi beslutter at køre et andet sted hen – og inden længe har jeg byttet riflen ud med en salonriffel og er klar til at skyde prairiedogs – præriehunde. Det er jo ikke hunde, men små gnavere. De ser så søde og uskyldige ud, men de underminerer totalt farmernes marker og laver massive ødelæggelser med deres huller i jorden. Det er skadedyr! Jeg tror, vi bedst kan sammenligne det med vores skadedyr i DK – rotten.

Her er det om muligt endnu vigtigere at bruge blyfri ammunition. Vi efterlader de dyr vi skyder til rovdyr og rovfugle, og for at undgå at skade dyr og natur, må vi selvfølgelig være bevidste om, hvad vi skyder med.

Personlige assistenter

Ja, jeg har jo – i dagens anledning fået to mandlige “assistenter” (host host) sørger for, at jeg bliver kørt hen til de gode steder. De spotter for mig, pejler mig ind på dem med hhv kikkert og Leica afstandsmåler. Jeg er nu “udstyret” med en kaliber .22, en Ruger 10/22 customized, Nordic Components chassis, Swarovski kikkert (kan ikke huske hvilken model), og en bunke selvtillid. Når jeg nu ikke kan få lov at få ram på en coyote, må jeg jo træne på de små her i stedet…

Og så går vi ellers igang. Første fuldtræffer er på 110 meter – det må siges at være ok med en .22 – jeg er i hvert fald tilfreds. Og Faye er lige ude og tjekke, at den nu også er død.

Og sådan går dagen, vi får hjulpet en del med reguleringen af præriehundene, men ikke regulering af prærieulvene. SÅ underligt, at navnene antyder, at det er næsten det samme! Den ene er i hundefamilien, den anden er i egernfamilien!!!

Hjemad

Vi kører hjemad igen – slukørede over, at vi ikke havde held i dag heller. Men vi nyder udsigten og køreturen, får talt om ALT det, vi har akkumuleret gennem det sidste år. De bedste venner er venner, som dem vi har her. Det er ukompliceret og udramatisk, og vi glider ind og ud af hinandens liv uden at det ødelægger relationerne og det nære forhold, vi har til hinanden. Jeg er vild med det!

Vi slutter søndagen af med burgere – selvfølgelig af vildtfars. Det er super lækkert og vi nyder aftenen med vores gode venner, inden vi alle bukker under af træthed. I morgen går turen tilbage til Flagstaff og Mormon Lake, hvor vores base i denne ferie er.

Skønne dage med gode venner, god mad og masser af cool legetøj! En KÆMPE tak skal lyde til vores gode venner og til min mand, som uden at klage bare hjælper alt det de kan, for at jeg kan få mine mindre jagtønsker opfyldt.

Kærlig hilsen
Freya

Wauw!!

Vi lander i Phoenix, Arizona i morges og kører nordpå til Flagstaff med det samme. Vi har nemlig en aftale om at mødes med gode venner til Overland Expo.

Overland Expo – Arizona

Overland Expo is a globally unique event that inspires 15,000+ people every year to get out and explore their world by vehicle or motorcycle. We present 300 session-hours of how-to classes and inspirational programs, and we offer North America’s most comprehensive shopping experience for adventure motorcycles, four-wheel-drive vehicles, campers, camping gear, and services.

Vi går rundt og nyder varmen! Shit, det er skønt at få gennemvarmet sin krop af den tørre varme, der er her i Arizona. Det er kæmpestort og vi er nødt til lige at orientere os på et kort, inden vi slipper os selv løs.

Evan Hill fra Hill People Gear – og Claus og mig (og hvis I undrer jer, så JA! Jeg har flækket en tand og fået den trukket ud (det er en helt anden historie og den involverer en riffel 🙂 ) – og jeg glæder mig, til den bliver lavet!)

Hill People Gear

Vi lærte Scot og Evan Hill at kende på en Hill People Gear Summercamp i 2014. Siden har vi holdt kontakten og vi har glædet os til at se dem igen. Det er dog kun Evan, der er her i år og vi får en lang og god snak om livets udfordringer og gaver. Og her står vi så og nyder solen noget tid og fanger minderne fra år tilbage. Claus har for længst bestilt de ting, vi har ønsket os fra Hill People Gear og Evan havde lovet at tage det med her på Overland Expo. Meeeen vores gode ven Scott har allerede været her og har taget det hele med, da han har misforstået, at vi skulle mødes her. Så på den finurlige vis fik vi andre til at transportere vores kasse 🙂 TAK!

Vi går rundt og kigger på det her kæmpe set-up, som Overland Expo er. WAUW det er stort! Her er alt for outdoor folket, lige fra små telte, telte til 4WD, 4WD i alle størrelser, campere og teardrops, knive, Garmin-ure, terrængående motorcykler,

Vi bliver enige om at lede efter nogle af vores andre gode venner, som vi ved også er her. Men hvor heldig skal man være for at finde dem et sted, hvor der er så mange tusinde mennesker? SÅ heldige, som vi er! Inden ret længe siger jeg til Claus “det er da Chris der går der”. Og ganske rigtigt, Chris går sammen med Mike (som jeg ikke har mødt endnu), lidt foran os. Så vi sniger os ind på dem og overrasker dem. Og så er stor glædeligt-gensyns-tid 🙂

Vi får vendt verdenssituationen godt og grundigt, og aftaler at mødes senere i vores ferie. Vi går rundt lidt længere, overvejer at købe både nye knive, nye drikkeflasker, ny bil og alt muligt. Men nøjes med at købe to patronholdere til riflerne hos Hill People Gear.

Og vi går fra Overland Expo fyldt op af indtryk fra outdoorbranchen og har hermed startet vores Arizona eventyr 2018 🙂

Kærlig hilsen
Freya

Ja, det er der mange, der spørger om? Jeg synes, der er MANGE grunde til, at jagt er naturligt og en rigtig måde at leve på (for mig).

Det er ikke fordi der er tradition for jagt i min familie. Jeg er faktisk den første jæger i familien, så langt jeg umiddelbart kan se tilbage i tiden. Men mine – og dine – forfædre var jægere og samlere. De levede i – og af – naturen, ligesom dyrene i naturen gør. De var en del af naturens cyklus.

Naturen som spisekammer

Jeg tænker, det er som at gå på et marked, hvor du finder dine grøntsager og frugter, fisk og måske også kød. Eller som at have en køkkenhave, hvor du selv dyrker de ting, du ønsker dig i dit eget kogeunivers. Ofte går vi og kigger på alt det smukke, der står i køkkenhaven eller ligger på markedet. Vi vurderer, hvad vi gerne vil have i vores mad, og hvad vi gerne vil sylte og henkoge til vinteren.

Jeg ser naturen – skovene og markerne – som et stort spisekammer. Her går jeg ud, kigger på al livet, på markerne, på bærrene, på blomsterne. Jeg plukker måske noget på min vej. Dyrene er der – harer, fasaner, rådyr, krondyr osv. De er alle så smukke at se på i deres eget univers og jeg NYDER at være i naturen og se på det, der lever i den. Naturens spisekammer er smukt og godt. Det er en del af livets cyklus, som det var for mange år siden. Jeg nyder at være her – hvert sekund i naturen er dyrebart. Og hver en ting, vi jager eller samler i naturen er dyrebart.

Ny jæger

Jeg har først taget mit jagttegn i 2017, så meget af det med at “walke the talk” er først nu ved at blive en realitet for mig. Til gengæld har jeg altid interesseret mig for at leve rent og sundt. Det var noget, min mor lærte os, allerede da vi var børn. Hun var meget bevidst om, hvordan vi levede og hvad vi puttede i os af mad. Økologi, biodynamik og hvad der ellers var af muligheder dengang.

Så efter i mange, mange år at have hevet kød op af køle- og frysediske – og meget ofte tænkt, at det var en forkert måde (for mig) at leve på – fik vi os endelig meldt på jagttegnskursus. Det var i 2014… men da min mand med kort varsel blev udsendt med Forsvaret, valgte vi at udskyde, fordi vi ønskede at tage jagttegnet sammen. Og så nåede vi hen til 2016, inden vi begyndte og til 2017, da vi fik vores jagttegn.

Hvordan bør vi leve?

Der er så megen snak om, at gå tilbage til fordums tiders livsstil. Nogle taler om stenalderkost og økologi. Andre taler om at leve vegetarisk eller vegansk for bl.a. at skåne miljøet eller for at værne om dyrevelfærd. Og jeg har respekt for både det ene og det andet. Jeg hører, hvad andre mennesker siger til mig – derfor behøver jeg ikke have den helt samme holdning.

Vi lever i en verden, hvor der er et stort fokus på, at produktionen af mad belaster vores miljø. Og vi lever i en verden, hvor vi har frihed til at vælge, hvordan vi ønsker at leve vores liv. Det er jo fantastisk at have de muligheder! For mig ligger respekten i, at vi hver især aktivt vælger, hvad der er rigtigt og værdifuldt for os. At man tager stilling og ved, hvorfor det er vigtigt for en selv.

Masser af mad i naturens eget spisekammer

Vi kan dyrke meget i vores egen køkkenhave. Vi kan høste frugter fra træerne og grave kartofler og gulerødder op af haven. Vi kan gå på jagt og selv hente vores kød i naturen. Vi kan have kyllinger og høns i haven, der lægger æg og bliver til lækker mad. Vi behøver efter min mening ikke hente frugter og grøntsager fra den anden ende af verden, køre slagtedyr afsted i store biler… Som med alt andet, så mener jeg, at vi bør høste af naturen med måde, hvad enten vi vælger den ene eller anden livsstil.

For mig er det ret simpelt. Jeg har ikke lyst til at leve som hverken vegetar eller veganer! Jeg kan godt li´ kød og for mig er det naturligt at spise kød. Jeg ønsker ikke at leve af den slags mad, der findes i kølediskene i dag og jeg har ikke meget til overs for kødindustrien. Jeg vil gerne se, hvor mit kød kommer fra… ligesom jeg gerne vil vide, at mine grøntsager og frugter er økologisk og bæredygtigt dyrket, så vidt det er muligt. Derfor er det for mig helt naturligt selv at gå ud og finde en del af min mad naturen. Det er en del af mit værdisæt.

Jeg vil gerne være selvforsynende.

Det har været en drøm for mig i mange år at være selvforsynende. At flytte ud på landet og leve af det, jeg kan dyrke og jage. Det er ikke en realitet på nuværende tidspunkt, men små skridt hen imod det mål tager mig langsomt derhen, hvor jeg ønsker at være. Jeg vil gerne kunne sætte god og nærende føde på bordet til vores børn og børnebørn, til vores familier og vores venner. Og jeg vil gerne kunne gøre det med god samvittighed. Derfor har jeg valgt at blive jæger.

Jeg ELSKER naturen. At gå på jagt og at gå ud og samle maden selv er også en del af at være i naturen. For mig er det at være jæger og samler en del af det, at være et naturmenneske. At være jæger handler for mig om at jage det, der kan spises og giver mening at jage. Jeg skyder ikke alt, jeg ser… jeg ser føden i naturen som en gave og jeg er ydmyg og taknemmelig for det, jeg får.

Andre årsager til at gå på jagt

Nogle jægere sætter stor pris på de jagttrofæer, de får gennem jagten. For nogen er det zebraer og gnuer – for andre er det pumaer og ræve (ikke flere nævnt, men ingen glemt). Nogle steder i verden er der alt for mange zebraer… mange steder ses pumaer som skadedyr… og nogle steder er der andre årsager til, at man kan gå på jagt efter trofæer af forskellige slags. For mig er det allervigtigste i denne form for jagt – at alt, hvad der skydes, bruges. Både kød og skind. Man skal ikke skyde for sjov efter min mening.

Men den slags jagt har jeg absolut også respekt for – det er blot ikke der, jeg personligt er som jæger og derfor heller ikke det, jeg vil skrive en masse om. Der kan helt sikkert skrives meget om det, og jægere, der tager på den slags jagter vil kunne fortælle meget mere om det. Det vil jeg lade være op til dem at gøre 🙂 Jeg ved ganske simpelt ikke nok til at kunne skrive om det. Måske jeg skal få en gæst på bloggen, der kan fortælle mig om det. Det vil jeg overveje.

Mit valg – og respekter mellem mennesker

Vi behøver ikke alle være enige – vi vælger selv, hvordan vi ønsker at leve vores liv – kødspiser, vegetar, jæger eller veganer… Uanset hvilket livssyn og madsyn vi har, bør vi respektere hinanden og tale ordentligt til hinanden. Jeg ser og hører så megen vrede, når nogen har andre synspunkter end dem selv – også ofte om mad. Find fred i, hvordan du selv ønsker at leve – og find fred med, at andre har valgt noget andet. Hvordan du vælger at leve dit liv – er dit valg. Ligesom den måde, jeg vælger at leve mit liv på – er mit valg.

Respekter mig og mine valg, som jeg respekterer dig og dine valg. Vær positiv og åben overfor dine medmennesker. Det kaldes næstekærlighed – og det går jeg ind for 🙂

Kærlig hilsen
Freya

Så kom lørdagen, hvor jeg skal til riffelprøve og jeg er super klar! Både fordi jeg har trænet rigtig meget, men også fordi jeg mentalt har forberedt intenst mig nogle dage forinden.

Det var jo egentlig meningen, at min mand og jeg skulle have været til riffelprøve sammen. Der har været ret meget tryghed forbundet med at gøre ting sammen med ham. Det er mest fordi jeg ikke har vidst SÅ meget om tingene på forhånd, og min mand har rimelig meget viden omkring det våbentekniske. Men da min mand er bortrejst i nogle uger, besluttede jeg mig for, at det her kan jeg godt selv klare!

Så jeg har været i skarp træning! Jeg har været på skydebanen selv – altså uden min mand. Jeg har skudt med både min egen riffel og med andre. Jeg har kigget på og rodet med ammunitionen, jeg har nørdet og jeg har simpelthen hygget mig så meget i processen!

Inden min mand tog afsted, var vi på skydebanen og på hjortebanen i Herning 2 gange. Jeg fik skudt riflen ind – og min mand hjalp mig… Og så tog han afsted!

Så nu måtte jeg jo selv klare den der riffelprøve

Jeg følte mig rigtig heldig, da min kollegas mand ringede til mig og spurgte, om jeg havde lyst til lige at komme ud og se Viborg Skytteforenings riffelskydebane, for så kunne jeg jo træne lidt der i stedet for at skulle køre til Herning. Jeg følte mig jo lidt mere “tryg” i Herning, fordi jeg havde været der 2 gange tidligere.

Så jeg takkede glad ja og kørte der ud med meget kort varsel første gang. Jeg havde ikke min egen riffel med, for jeg skulle jo bare lige se stedet – og han skulle alligevel derud og skyde sin riffel ind. Fint sted, tænkte jeg. Og ikke så grænseoverskridende som frygtet. ALT kan jo virke svært, til man har taget første skridt!

Så her kom jeg igen onsdagen efter, hvor jeg så havde min egen riffel med. Så kunne jeg lige øve mig et par timer inden den store dag med riffelprøve lørdag!

Og ja, jeg ved godt, jeg ikke har noget at brokke mig over, men der gik altså nørderi i den, men 36 patroner senere var jeg da ok tilfreds (mest fordi jeg ikke havde flere patroner med)…

Jeg tog hjem fra skydebanen med ro i maven og selvtilliden pudset af… nu kunne lørdag bare komme an! Så står den bare på tørtræning de næste dage!

Riffelprøve!

Lørdagen starter med, at jeg vågner af mig selv kl. 6.30 – 15 min. før vækkeuret ringer. Og jeg vågner med et stort smil på læberne 🙂 
Jeg har arbejdet helt sindssygt med mig selv de sidste 3 uger, mentalt og fysisk, så både pga det – og pga en god træning i onsdags er jeg KLAR til en fed dag!

Jeg bliver liggende lidt og siger nogle pæne ord til mig selv! Står op og laver mine morgenøvelser, mediterer med total visualisering af formiddagens riffelprøve!

Så…. what a day og NU er jeg klar – helt klar til både riffeljagt og hagljagt 🙂

Kærlig hilsen
Freya

Ja, jeg vil faktisk tillade mig at skrive, at jeg ved hvordan du består din teoriprøve 🙂

For at få jagttegn i Danmark, skal man bestå en teoriprøve og en praktisk prøve efterfulgt af en haglskydeprøve. Jeg afsluttede mit jagttegnskursus tirsdag den 6. april 2017. Og jeg var til min teoriprøve og den praktiske prøve den 20. april 2017 – se nedenfor.

Uanset, om du vælger at tage dit jagttegn på kort tid eller over længere tid, så er der en ting, du ikke kommer udenom! Du er nødt til at læse, lytte, se, prøve, mærke – og forstå! Nogen kan lære udenad, nogen skal terpe læsestof, nogen skal se tingene for sig, nogen skal quizzes. Vi lærer ikke alle på samme måde. Men mit helt simple bud på, hvordan du består teoriprøven er simpelthen ved at øve dig og træne!

Jeg er ikke nogen læsehest!

Mine tanker flyver – i øst og i vest, i syd og i nord – og når jeg har læst en side, er jeg nødt til at læse den igen, fordi jeg ikke aner, hvad jeg har læst. Der sker simpelthen for meget oveni knolden af mig, til at jeg bare kan sætte mig ned, stille og roligt – og læse og indlære.

For mig var det et langt jagttegnskursus, der skulle til. Hvor vi hver torsdag i flere måneder mødte ind og blev quizzet i jagttider, biologi, jagttider, skydeafstande, lovgivning, jagtvåben og ballistik, vildtkending, farver und so weiter und so fort! Jeg læste det jeg kunne – dvs. et par sider om dagen, stregede vildt og voldsomt i min læren bog – og øvede mig så i det, jeg læste.

Jagtappen

Jagtappen var nok prikken over i´et for mig. I dag hedder den DJ Vildt & Jagt og kan downloades i App Store. Mit bedste råd er at købe den, for her får du mulighed for at tage prøve på prøve på prøve. Med hånden på hjertet (ikke nu, for så kan jeg ikke skrive) – så var det det ALLERførste jeg gjorde, når jeg vågnede! Og jeg tog x antal prøver, indtil jeg bestod – hver morgen! Jeg tog et par stykker i løbet af dagen – og så var det det absolut sidste jeg lavede, inden jeg lukkede mine øjne igen. Og det blev sommetider sent, for jeg slukkede ikke, før jeg havde bestået! Og bestod jeg, kunne jeg måske gøre det LIDT bedre! Det var nok lidt li´som dem, der bliver lidt spilleafhængige, tror jeg. Jeg var lidt bims de måneder, for jeg var monster fokuseret og tænkte kun på jagtrelaterede spørgsmål.

Men reelt set er der i mine øjne ikke meget mere at sige om, hvordan du består din teoriprøve til jagttegn! Tag det seriøst, prioriter det og studer – på kort eller lang tid, vælg det, der fungerer for dig! Så er jeg ret sikker på, at du kommer gennem nåleøjet. GO FOR IT!!!

Min egen teoriprøve

Jeg var hamrende nervøs – det er jeg altid op til test og prøver! Det er noget, der er kommet til mig, efter jeg blev voksen. Det er VILDT irriterende, så det arbejder jeg på at blive kvit! Det fortæller jeg om i et blogindlæg om, hvordan du vender nervøsitet til begejstring! Det er der nemlig forsket i 🙂

Men min teoriprøve startede tidligt om morgenen. Min mand og jeg var til den allerførste jagtprøve her i Jylland (og vist endda i hele DK) den 20. april 2017. Vi havde valgt den, fordi det var i en lille jagtforening, der ligger meget tæt på, hvor vi bor, og fordi vi skulle på vores årlige sommerferie i Arizona. I 2017 skulle vi være væk i hele maj måned! Og vi ville selvfølgelig ikke vente, til vi kom hjem igen!

Tidligt op!

Jeg stod tidligt op, tog et par jagtprøver på appen og gik ned og mediterede. Det gør jeg faktisk som forberedelse til vigtige ting. Jeg så hele forløbet for mig: hvordan jeg fik prøven i hånden, hvordan jeg afleverede den – hvordan jeg bestod med max 2 fejl. Hvordan jeg gik ud og bestod min praktiske prøve bagefter. Jeg havde dog valgt, at teoriprøven var det vigtigste og den bare SKULLE bestås!

Så var jeg ved at være klar! Hentede haglgeværet og tørtrænede lidt, så jeg lige fik den sidste våbenhåndtering og -sikkerhed ind fra morgenstunden.

Og så afsted (da manden også var stået op, selvfølgelig). Jeg var rystende nervøs, men formåede at holde hovedet nogenlunde koldt. Min mave var i oprør og jeg forsøgte at styre hele mit vilde hoved med alle tankerne med min vejrtrækning. Det gik. Jeg bestod og havde kun én fejl. GLÆDE og stolthed!!!!

Det betød, at jeg kunne gå videre til den praktiske del af jagtprøven. Den fortæller jeg om i næste afsnit her på bloggen.

Herunder kan du læse helt kort om fakta for jagtprøven, fundet på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

Kort fakta om jagtprøven

Den skriftlige del af jagtprøven består af 40 spørgsmål, hvor man skal svare korrekt på mindst 36 for at bestå. Prøvetiden er på 30 minutter.

Under den praktiske prøve testes aspiranten i sikker våbenbetjening, herunder ved færdsel i terræn, afstandsbedømmelse af seks vildtfigurer (5 af 6 skal være korrekt), korrekt skydeteknik, herunder afgivelse af skud på fire lerduer.

Når man har fået sit jagttegn, skal man efterfølgende bestå en haglskydeprøve, før man kan få tilladelse til at gå på hagljagt. Når først haglskydeprøven er bestået, kan man gå til riffelprøve og buejagtprøve.

Kilde: http://mst.dk

Og… skulle du ikke bestå kan jeg kun sige: Det er ikke verdens undergang! Op på hesten igen og forbered dig godt til næst gang.

Kærlig hilsen
Freya

Hold nu kaje, hvor har jeg læst! Jeg har læst og læst og læst – og jeg har gjort mit ypperste for at lære og forstå teorien, for at få mit jagttegn. Det har ikke været “a walk in the park” at komme dertil, hvor jeg stod med mit jagttegn i hånden!

Der er delte meninger om online- og weekendjagtkurser. Jeg skal ikke vurdere dem, jeg kan ikke vurdere dem. Jeg ved, det ikke vil fungere for mig og derfor var det heller ikke det, jeg valgte. For mig er det vigtigt at lære over tid. At høre ting igen og igen, blive udfordret og læse op og ned i jagtbøger og på nettet.

Derfor valgte jeg et jagttegnskursus, som startede i oktober 2016 og sluttede i foråret 2017, hvor vi mødte ind hver torsdag fra kl. 19.00-21.45 (helligdage mm undtaget). Der var fællesskab, der var hygge, der var en skrap underviser med meget markante holdninger, som vi alle kom til at elske. Og vi lærte noget hver eneste torsdag. Vi fik lektier for – og vi blev hørt i dem! Vi blev testet og vi testede os selv. Der var tidspunkter, hvor jeg simpelthen ikke troede på, jeg nogensinde ville kunne huske det hele. Men jeg blev ved, jeg læste og jeg øvede og vi hørte hinanden i det her hjemme.

Heldigvis er der en super god jagt-app til telefonen. Vi udfyldte jagtprøver fra appen hver morgen, middag og aften og vi helmede ikke, før vi kunne svarene på spørgsmålene og kunne bestå jagtprøven på appen! Igen og igen…

Men du er ikke mig!

Du lærer helt sikkert ikke fuldstændig, som jeg gør. Vi er alle forskellige og vi har alle forskellige indlæringsmetoder og måder at huske på. Om du kan lære over et par weekender eller online er op til dig. Hvilken underviser eller undervisningsform, du skal have, for at du forstår teorien, ved kun du. Og netop derfor kan jeg ikke vurdere netop det for dig 🙂

Men det, jeg kan fortælle dig og det, jeg også har tænkt mig at fortælle dig er, hvad der rent faktisk skal til for at du består den teoretiske prøve, afstandsbedømmelse og haglskydeprøven og evt. riffelprøven! For det har intet at gøre med, hvordan du indlærer!

Der er nemlig kun EN ting, der virker!

Og det er ikke nogen stor hemmelighed! Jeg er ikke nogen pralerøv, der skal belære dig om noget som helst! Men ikke desto mindre har jeg oplevet jagttegnskursister til alle dele af nedenstående prøver, som kommer og ikke har trænet det, de bør – og det, de kunne.
Jeg skal selvfølgelig ikke udelukke naturtalenter, for de er der også! MEN…

For alle andre, der ikke er naturtalenter og har alt i deres hoved, når de har set det én gang, så er der kun EN ting, der virker!!! Og det er TRÆNING! Træning, træning, træning!

• Du kommer ikke igennem den teoretiske prøve uden træning!
• Du kommer ikke igennem afstandsbedømmelsen uden træning!
• Du kommer ikke igennem haglskydeprøven uden træning!
• Og du kommer heller ikke igennem riffelprøven uden træning!

Prioriter det, hvis du vil det! Det er ganske simpelt, det er enkelt – men jeg siger ikke, at det er let!

Hvis du vil læse om MINE tips, så følg med her på bloggen, for jeg laver et indlæg med hvert af ovenstående emner. Og jeg er ikke klogere end dig – eller også er jeg… for jeg ved, det kræver træning! Og de ting, der handler om netop træningen er egentlig ret universelle!

Så følg med, indlæggene er lige på trapperne 🙂

Kærlig hilsen
Freya