I dag er den første morgen på reviret og jeg vil bare sætte mig ud og kigge efter dyrene!
Jeg kører hjemme fra klokken 4.15, og mens jeg kører mod vest til mit lille jagtsted, lyser den næsten fulde måne himlen op. Mod øst kan jeg lige ane, at farven begynder at blive lyserød og solen langsomt tager tilløb til at stå op. Glæden bobler i kroppen og selvom jeg er træt, er det som om det helt forsvinder i glædens rus over at skulle ud og sidde i naturen denne morgen.
Da jeg når det lille kryds, hvor jeg skal dreje ned mod min jagt, løber tre rådyr over vejen! YES, dagen starter godt og selvom jeg ikke når at se, om der er en buk imellem dem, så hopper hjertet helt op i halsen. De kommer ovre fra omkring mit område – ih hvor er det spændende. Jeg kører ind ad min egen lille indkørsel og slukker bilen. Bevæger mig langsomt ud af bilen og får jakke på, kikkert om halsen, rygsækken på og stolen over skulderen.
Jeg sniger mig langs træerne ned mod det levende hegn, som grænser op til marken, som er en del af mit nye jagtrevir.
Klokken er lige godt 5 og solen står op kl. 05.28. Jeg leder efter et hul i hegnet, jeg kan komme forholdsvist let igennem og finder det hurtigt. Jeg sætter mig på min jagtstol mellem buske og træer og forsøger at finde roen så hurtigt som muligt. Indtil det går op for mig, at jeg har sat mig lige ved en motorvej! Der er fod på kryds og tværs og mange af dem går ind og ud lige der, hvor jeg sidder. Okay – det er for sent at flytte mig nu – jeg rykker dog en smule til den ene side og bliver ellers enig med mig selv om, at det må gå denne gang.
Morgen på reviret
Og mens jeg så sidder her og ser solen langsomt bryde op over skoven mod øst, bombarderes mine sanser med naturens vidunderlige og finurlige lyde. Himlen er smukt blå, med lidt skyer mod øst, hvor jeg kan se de begyndende orange farver brede sig over himlen.
Tæt på mig fører en fasankok sig frem med sin højlydte skogren og svirren med vingerne. Over mig i træet hører jeg den smukke sang fra en stær, som kigger nysgerrigt ned på mig. Harerne leger længere nede på marken, ænderne flyver lavt hen over mig til og fra naboens sø og en skovskade roder i hegnet. Jeg ser også Mikkel ræv luske rundt nede for enden af marken og jeg ser rådyr længere ude over markerne.
Men ingen rådyr på mit revir eller på nærmeste marker.
Morgenkaffe og pistaciesnurrer
Da klokken nærmer sig 6.30 kan jeg godt mærke, at kulden kommer snigende ind under jakken og mine fingre er blevet kolde. Der var cirka 1 grad, da jeg kørte derud og selvom solen er stået op, er det stadig rigtig koldt. Himlen er ikke længere blå – skyerne er dukket op ud af det… ja, blå, og der er ikke meget varme i luften.
Det er vist tid til en kop morgenkaffe. Jeg har heldigvis fået kaffen med i rygsækken. Det er jeg ellers ofte et fjols til at huske! Jeg hælder den varme kaffe op og finder pistaciesnurren, som vores datter Victoria har bagt i går. Og så sidder jeg ellers her og nyder morgenen, mens jeg forsøger at få lidt varme i fingre og krop igen.
I lommerne har jeg mine håndvarmere fra Nordic Heat. Jeg var lidt på forkant med temperaturen i aftes, da jeg pakkede, og det er jeg virkelig glad for nu.
Der er trafik at høre længere ude i periferien og jeg nyder, at jeg ikke skal skynde mig nogen steder hen, men bare kan nyde en morgen på reviret.
En smuk morgen på reviret – vildtkamera og rådyr
Kroppen vil ikke rigtig blive varm igen, tæerne er også lidt kolde nu. Jeg bliver derfor enig med mig selv om, at det er tid at bryde op, da klokken er cirka 7.
Jeg pakker stille og roligt sammen og går hen mod hjørnet af det levende hegn. Jeg skifter memory kortet i vildtkameraet og går hen mod bilen. Putter stolen i bilen, rygsækken ind – og jakken af.
Jeg vender bilen og holder så et stykke tid og kigger hen over mit andet område, hvor afgrøden (som jeg ikke aner hvad er, men det ligner bare græs) allerede er i knæhøjde. Her holder jeg så et kvarters tid og skuer ud over marken. Jeg ser et par harer. Der er liv! Men ingen rådyr – pokkers også!
Lige da jeg drejer bilen ud på vejen og kører forbi det levende hegn, ser jeg dem! To rådyr kommer i raskt trav hen over marken – lige mod min mark, hvor jeg netop har siddet i knap to timer. Jeg bakker og stikker bilsnuden ned ad indkørslen igen og trækker kikkerten op.
Der står den ene og kigger! Det ligner et ungt dyr, ikke nogen opsats, så vidt jeg kan se. Måske er mor løbet i forvejen og lammet skulle bare liiiiige kigge… Den vender og fortsætter roligt ud over marken.
Glæde!
Ih, hvor jeg er glad! Der kom dyr! Jeg vidste det jo – der er masser af fod på marken, men at se dyrene er altså noget andet! Nu bliver det spændende at se, hvad der ellers dukker op.
Jeg kører hjemad igen. Jeg er træt, da jeg ikke har sovet meget, men bare så glad og let i krop og sind over, at have siddet der og se solen stå op. Kigge ud over “min” mark og nyde dyrelivet vågne op. Og der er dyr! Bukken vi så i sidste uge, han er her helt sikkert også et sted!
Sikke en fantastisk onsdag! Og sønnemand har fødselsdag, så når jeg har sovet en bette formiddagslur, er det tid at ringe og lykønske ham med dagen.
TAK for muligheden for at få mit eget stykke jagt! Jeg er så taknemmelig og glad over, at det lod sig gøre 🙂
Knæk og bræk,
