Ja, det er der mange, der spørger om? Jeg synes, der er MANGE grunde til, at jagt er naturligt og en rigtig måde at leve på (for mig).
Det er ikke fordi der er tradition for jagt i min familie. Jeg er faktisk den første jæger i familien, så langt jeg umiddelbart kan se tilbage i tiden. Men mine – og dine – forfædre var jægere og samlere. De levede i – og af – naturen, ligesom dyrene i naturen gør. De var en del af naturens cyklus.
Naturen som spisekammer
Jeg tænker, det er som at gå på et marked, hvor du finder dine grøntsager og frugter, fisk og måske også kød. Eller som at have en køkkenhave, hvor du selv dyrker de ting, du ønsker dig i dit eget kogeunivers. Ofte går vi og kigger på alt det smukke, der står i køkkenhaven eller ligger på markedet. Vi vurderer, hvad vi gerne vil have i vores mad, og hvad vi gerne vil sylte og henkoge til vinteren.
Jeg ser naturen – skovene og markerne – som et stort spisekammer. Her går jeg ud, kigger på al livet, på markerne, på bærrene, på blomsterne. Jeg plukker måske noget på min vej. Dyrene er der – harer, fasaner, rådyr, krondyr osv. De er alle så smukke at se på i deres eget univers og jeg NYDER at være i naturen og se på det, der lever i den. Naturens spisekammer er smukt og godt. Det er en del af livets cyklus, som det var for mange år siden. Jeg nyder at være her – hvert sekund i naturen er dyrebart. Og hver en ting, vi jager eller samler i naturen er dyrebart.
Ny jæger
Jeg har først taget mit jagttegn i 2017, så meget af det med at “walke the talk” er først nu ved at blive en realitet for mig. Til gengæld har jeg altid interesseret mig for at leve rent og sundt. Det var noget, min mor lærte os, allerede da vi var børn. Hun var meget bevidst om, hvordan vi levede og hvad vi puttede i os af mad. Økologi, biodynamik og hvad der ellers var af muligheder dengang.
Så efter i mange, mange år at have hevet kød op af køle- og frysediske – og meget ofte tænkt, at det var en forkert måde (for mig) at leve på – fik vi os endelig meldt på jagttegnskursus. Det var i 2014… men da min mand med kort varsel blev udsendt med Forsvaret, valgte vi at udskyde, fordi vi ønskede at tage jagttegnet sammen. Og så nåede vi hen til 2016, inden vi begyndte og til 2017, da vi fik vores jagttegn.
Hvordan bør vi leve?
Der er så megen snak om, at gå tilbage til fordums tiders livsstil. Nogle taler om stenalderkost og økologi. Andre taler om at leve vegetarisk eller vegansk for bl.a. at skåne miljøet eller for at værne om dyrevelfærd. Og jeg har respekt for både det ene og det andet. Jeg hører, hvad andre mennesker siger til mig – derfor behøver jeg ikke have den helt samme holdning.
Vi lever i en verden, hvor der er et stort fokus på, at produktionen af mad belaster vores miljø. Og vi lever i en verden, hvor vi har frihed til at vælge, hvordan vi ønsker at leve vores liv. Det er jo fantastisk at have de muligheder! For mig ligger respekten i, at vi hver især aktivt vælger, hvad der er rigtigt og værdifuldt for os. At man tager stilling og ved, hvorfor det er vigtigt for en selv.
Masser af mad i naturens eget spisekammer
Vi kan dyrke meget i vores egen køkkenhave. Vi kan høste frugter fra træerne og grave kartofler og gulerødder op af haven. Vi kan gå på jagt og selv hente vores kød i naturen. Vi kan have kyllinger og høns i haven, der lægger æg og bliver til lækker mad. Vi behøver efter min mening ikke hente frugter og grøntsager fra den anden ende af verden, køre slagtedyr afsted i store biler… Som med alt andet, så mener jeg, at vi bør høste af naturen med måde, hvad enten vi vælger den ene eller anden livsstil.
For mig er det ret simpelt. Jeg har ikke lyst til at leve som hverken vegetar eller veganer! Jeg kan godt li´ kød og for mig er det naturligt at spise kød. Jeg ønsker ikke at leve af den slags mad, der findes i kølediskene i dag og jeg har ikke meget til overs for kødindustrien. Jeg vil gerne se, hvor mit kød kommer fra… ligesom jeg gerne vil vide, at mine grøntsager og frugter er økologisk og bæredygtigt dyrket, så vidt det er muligt. Derfor er det for mig helt naturligt selv at gå ud og finde en del af min mad naturen. Det er en del af mit værdisæt.
Jeg vil gerne være selvforsynende.
Det har været en drøm for mig i mange år at være selvforsynende. At flytte ud på landet og leve af det, jeg kan dyrke og jage. Det er ikke en realitet på nuværende tidspunkt, men små skridt hen imod det mål tager mig langsomt derhen, hvor jeg ønsker at være. Jeg vil gerne kunne sætte god og nærende føde på bordet til vores børn og børnebørn, til vores familier og vores venner. Og jeg vil gerne kunne gøre det med god samvittighed. Derfor har jeg valgt at blive jæger.
Jeg ELSKER naturen. At gå på jagt og at gå ud og samle maden selv er også en del af at være i naturen. For mig er det at være jæger og samler en del af det, at være et naturmenneske. At være jæger handler for mig om at jage det, der kan spises og giver mening at jage. Jeg skyder ikke alt, jeg ser… jeg ser føden i naturen som en gave og jeg er ydmyg og taknemmelig for det, jeg får.
Andre årsager til at gå på jagt
Nogle jægere sætter stor pris på de jagttrofæer, de får gennem jagten. For nogen er det zebraer og gnuer – for andre er det pumaer og ræve (ikke flere nævnt, men ingen glemt). Nogle steder i verden er der alt for mange zebraer… mange steder ses pumaer som skadedyr… og nogle steder er der andre årsager til, at man kan gå på jagt efter trofæer af forskellige slags. For mig er det allervigtigste i denne form for jagt – at alt, hvad der skydes, bruges. Både kød og skind. Man skal ikke skyde for sjov efter min mening.
Men den slags jagt har jeg absolut også respekt for – det er blot ikke der, jeg personligt er som jæger og derfor heller ikke det, jeg vil skrive en masse om. Der kan helt sikkert skrives meget om det, og jægere, der tager på den slags jagter vil kunne fortælle meget mere om det. Det vil jeg lade være op til dem at gøre 🙂 Jeg ved ganske simpelt ikke nok til at kunne skrive om det. Måske jeg skal få en gæst på bloggen, der kan fortælle mig om det. Det vil jeg overveje.
Mit valg – og respekter mellem mennesker
Vi behøver ikke alle være enige – vi vælger selv, hvordan vi ønsker at leve vores liv – kødspiser, vegetar, jæger eller veganer… Uanset hvilket livssyn og madsyn vi har, bør vi respektere hinanden og tale ordentligt til hinanden. Jeg ser og hører så megen vrede, når nogen har andre synspunkter end dem selv – også ofte om mad. Find fred i, hvordan du selv ønsker at leve – og find fred med, at andre har valgt noget andet. Hvordan du vælger at leve dit liv – er dit valg. Ligesom den måde, jeg vælger at leve mit liv på – er mit valg.
Respekter mig og mine valg, som jeg respekterer dig og dine valg. Vær positiv og åben overfor dine medmennesker. Det kaldes næstekærlighed – og det går jeg ind for 🙂
Kærlig hilsen
Freya
