Haglskydeprøve! Det er dagen for min haglskydeprøve og allerede fra morgenstunden er jeg hamrende nervøs. Jeg har som voksen fået det hamrende svært med prøver/tests/eksamen. Og efter ét misset forsøg på at bestå en haglskydeprøve, er jeg ikke mindre nervøs denne søndag.
Jeg står op ved 7-tiden, laver mine små morgenritualer og får min morgenkaffe. Jeg tager et varmt bad og jeg kan godt mærke, at alle de der crazy følelser fiser rundt i mit system. Så jeg får ret hurtigt sat gang i samtlige af mine små ritualer for at få nervøsitet og “eksamensangst” ud af kroppen!
Forleden kom jeg nemlig i tanker om et godt råd, jeg har læst mig til. Det handler om at vende nervøsitet til glæde og begejstring – og det har faktisk hjulpet! Det vil jeg fortælle dig om en anden dag, måske kan du også bruge det til noget, til haglskydeprøve, eksamen eller en anden test eller prøve.
AFGANG!
Min mand står op og vi gør os klar til at køre. På vej mod vores haglskydeprøve i Holstebro er det lige ved at stikke af for mig, jeg kan næsten ikke være i det og jeg får kvalme og ryster over det hele. Jeg får alligevel trukket vejret dybt og kom ind i min “begejstrings-meditation” eller hvad vi nu skal kalde det, i stedet.
Vi er der allerede kl. 10.20. Dagens prøver er delt op i 4 hold, kl. 9, kl. 1030, kl. 12 og 13.30, og første hold er netop afsluttet og der bliver givet generelle informationer til hold 2. Jeg har plads på holdet kl. 12, så der er masser af tid til at stå og… være nervøs! Jeg får mig registreret og håber egentlig på, at det er rækkefølgen man registrerer sig, man kommer til. Men nej, jeg står ca. halvvejs nede på listen, så der er goooood tid 🙂
Under halvdelen til dagens første haglskydeprøve bestod…
Vi ved, at kun knap halvdelen til dagens første haglskydeprøve bestod. Nu er det så næste holds tur. Vi står lidt ude for at se, hvordan det går. Men det er koldt, så vi er mest indenfor. Jeg skal helst forblive varm, så jeg ikke fryser, når det er min tur. Det er ret nemt at følge slagets gang inde fra klubhuset. Dem, der selv kommer hen til registreringen med deres seddel, har bestået… når det er de prøvesagkyndige, der kommer ind med sedlen – skal aspiranten desværre lige til en prøve mere inden de må gå på jagt med haglgevær.
Vi falder i snak med andre spændte og nervøse kommende jægere inde i klubhuset og det er rigtig hyggeligt. Jeg skal dog stadig lige arbejde lidt med min nervøsitet ind imellem.
Hen mod slutningen af holdet før mig, henter jeg mit gevær og går udenfor. Jeg vil gerne lige om bagved og kaste det til skulderen et par gange. Så jeg lige har en god fornemmelse af mit haglgevær i dag. Jeg kommer helt om bag huset, da jeg finder ud af, at jeg har taget det gevær, der stod ved siden af mit! Haha, jamen det siger vist meget godt, hvordan jeg har det. Jeg får dem byttet rundt og kommer ud og træner lidt med mit eget.
Så er det nu… min anden haglskydeprøve…
Det er tid til de generelle informationer til næste haglskydeprøve, så vi samles og lytter til det, der skal siges. De starter fra en ende af og jeg har igen tid nok. Jeg får lige spurgt til, hvordan det er gået med holdet før – og her har godt halvdelen bestået. Det bliver spændende!
Pludselig er det mig! Jeg ser, det er mit navn, der står på det næste stykke papir! Så jeg lyner jakken, tager mit høreværn på, henter mit gevær, knækker det og stiller mig klar. Der går et par minutter, så kommer Rasmus og kalder på mig. Rasmus er en af de prøvesagkyndige og det var faktisk ham, Claus var oppe hos i oktober. Han virker smadder flink og rolig – og ro er lige det, jeg har brug for. Mit hjerte hamrer derud ad og min puls stikker helt af! Det dunker i mine ører, mon ikke det er min puls… eller mit hjerteslag… eller… what ever – jeg er her, jeg kan mærke jeg lever – og nu er det nu!
Prøven er igang
Jeg kigger gennem mit gevær for at tjekke, at det er tomt. Jeg kan huske, jeg tænker: “hold kæft, hvor er den flot indeni” (jeg pudsede den nemlig i aftes!) 🙂
Og vi går op mod det første skur, hvor bagduerne bliver skudt fra. Rasmus taler roligt til mig og siger noget med, at så prøver vi igen… Han spørger, om jeg har fået trænet. Og ja, det har jeg! Meget! Jeg fortæller, at jeg har trænet 1-2 gange om ugen her i Holstebro. At jeg i går gik 3 ud af 4 omgange som bestået prøve, og at jeg er klar til min 5. omgang nu!
Vi kan gå ind med det samme, forrige aspirant er lige gået videre. Rasmus siger, at han jo så ikke behøver introducere mig til banen, for den kender jeg jo. Han siger, at bagduerne kommer fra højre (som jeg også plejer), og jeg gør klar.
Adrenalinet tonser rundt i kroppen!
Fokus, koncentration – og mine små ritualer NU! Bagduer først…
Jeg tjekker løbet og lader med to patroner.
KLAR… første due misser jeg. Sikrer, knækker og genlader.
KLAR… anden due rammer jeg. Sikrer, knækker og genlader.
KLAR… tredje due rammer jeg. Sikrer, knækker, patroner ud, tjekker løbet…
YES, videre!
På vej hen mod højreduerne spørger han vist, om jeg er nervøs. Joooh, det er jeg! Fortæller ham også, at jeg har en plan for at håndtere det, så det går nok. Og han siger, at jeg bare skal fortsætte som jeg gør nu. At al min træning lønner sig! Vi venter lidt, til vi kan komme til ved højreduerne.
Vi går ind. Same procedure as last due-place… ADRENALIN og FOOOOKUUUUUUS!
Så er det højreduer…
Jeg tjekker løbet og lader med to patroner.
KLAR… rammer første due! Sikrer, knækker og genlader.
KLAR… rammer næste due! Sikrer, knækker, patroner ud, tjekker løbet…
YES… jeg får vist råbt lidt højt… jeg er stolt af mig selv so far!
Vi går ned mod venstreduerne. Jeg fornemmer jeg er lidt lettere i min gang, men adrenalinet pumper i hele min krop og jeg ryster som et espeløv. Det sidste “hus” er helt nede ved klubhuset, det er dejligt at kunne se Claus (og en masse andre, der står og kigger).
Der er ventetid og udfordringer inde hos aspiranten før mig. Han kan ikke skyde… Vi kan se, duerne kommer, men der er ingen skud. Der må være et eller andet galt. Om det er geværet eller ham, ved jeg ikke. Han kommer ud og han kom ikke gennem nåleøjet denne gang. Nu er det min tur!
Venstreduerne….
Vi går ind i det sidste hus… nu gælder det for alvor! Jeg har masser af patroner. Jeg tænker “jeg har patroner nok til at bruge to skud på hver due…”. Men det er ikke noget af det, jeg har fået automatiseret godt nok og jeg er ikke ret god til at ramme med andet skud mod duen. Men jeg har jo intet at miste! Jeg gør klar, tjekker løbet og lader med to patroner.
KLAR… ét skud og jeg misser! Jeg glemte at affyre to skud! FOKUS!!!! 2 SKUD! Sikrer, knækker og genlader.
KLAR… to skud – men jeg misser også due nummer 2! Sikrer, knækker og genlader… F***!
Jeg kan mærke, der sker noget inden i mig… Det plejer ikke at være et godt tegn, når jeg misser to i starten. FOKUS! Mine små ritualer! Jeg når at tænke “når jeg virkelig fortæller mig selv, at hvis jeg ikke rammer med første skud, og jeg er klar til at skyde andet skud af – så rammer jeg altid i første skud!”
KLAR… kapow – rammer den tredje due med første patron! Sikrer, knækker og genlader.
Jeg spørger: “var det tredje lerdue”. Han svarer ja – “nu gør du bare, som du lige har gjort”.
KLAR… og rammer! Sikrer, knækker, glemmer at der er ejektor på, så begge patroner ryger op og i min hånd… og begge ryger ud… Kigger gennem løbet – YES… så er der lyd på igen! Jeg er SÅ STOLT!!!!
TILLYKKE
Rasmus ønsker mig tillykke, giver mig mit stykke papir og jeg går udenfor og flere ønsker mig tillykke.
Jeg ryster stadig over det hele og pulsen er HØJ! Jeg er vist lige ved at tude, men gør det ikke. Jeg har 8 patroner tilbage (inkl. den fyldte, som jeg smed ud efter sidst due)…
Jeg venter ikke så længe herinde. Jeg takker af, tager imod de roser der kommer. Er lidt rundt på gulvet. Lover at komme tilbage, jeg kan godt li´ Holstebro Strandjagt forening! Det er et godt sted at være! Og nu må jeg gå på jagt!!!
Vi går udenfor og om mod bilen. Vi tager et par billeder af den stolte mig. Jeg er lige ved at revne af stolthed!
Det var det…
Vi sætter os ind i bilen – eller… Claus gør – og starter den. Jeg får moslet mig ud af jakke og trøje, bukser og lange underbukser… strømper og bukser på igen, sko på i stedet for støvler… og nu er det tid til en velfortjent skænk! Jeg har nemlig fået en super fin lille lommelærke af Claus – formet som et hjerte. Der er en af mine yndlingswhiskyer i… det var der også til prøven i oktober – da var det Claus der havde fortjent det – og jeg drak med en nederlagsfølelse. I dag er jeg stolt og det er mig så velfortjent!
Vi kører ud til vores gamle jagttegnsunderviser Kurt. Vi har kage med – for det har jeg lovet mig selv! Og Kurt er stolt! Og det er jeg også!
Det er en god søndag… jeg er jæger i hjertet og nu også på papiret, og jeg har fortjent en stor bøf! Og det får vi så…
Tak til alle jer, der har støttet mig, troet på mig og heppet på mig. Tak til jer, der tålmodigt har vist mig vejen og lært mig det fand*** foranhold… Bare tak! Min haglskydeprøve er nu vel overstået og jeg kan kigge videre mod næste mål!
Kærlig hilsen
Freya
