Så kom lørdagen, hvor jeg skal til riffelprøve og jeg er super klar! Både fordi jeg har trænet rigtig meget, men også fordi jeg mentalt har forberedt intenst mig nogle dage forinden.
Det var jo egentlig meningen, at min mand og jeg skulle have været til riffelprøve sammen. Der har været ret meget tryghed forbundet med at gøre ting sammen med ham. Det er mest fordi jeg ikke har vidst SÅ meget om tingene på forhånd, og min mand har rimelig meget viden omkring det våbentekniske. Men da min mand er bortrejst i nogle uger, besluttede jeg mig for, at det her kan jeg godt selv klare!
Så jeg har været i skarp træning! Jeg har været på skydebanen selv – altså uden min mand. Jeg har skudt med både min egen riffel og med andre. Jeg har kigget på og rodet med ammunitionen, jeg har nørdet og jeg har simpelthen hygget mig så meget i processen!
Inden min mand tog afsted, var vi på skydebanen og på hjortebanen i Herning 2 gange. Jeg fik skudt riflen ind – og min mand hjalp mig… Og så tog han afsted!
Så nu måtte jeg jo selv klare den der riffelprøve
Jeg følte mig rigtig heldig, da min kollegas mand ringede til mig og spurgte, om jeg havde lyst til lige at komme ud og se Viborg Skytteforenings riffelskydebane, for så kunne jeg jo træne lidt der i stedet for at skulle køre til Herning. Jeg følte mig jo lidt mere “tryg” i Herning, fordi jeg havde været der 2 gange tidligere.
Så jeg takkede glad ja og kørte der ud med meget kort varsel første gang. Jeg havde ikke min egen riffel med, for jeg skulle jo bare lige se stedet – og han skulle alligevel derud og skyde sin riffel ind. Fint sted, tænkte jeg. Og ikke så grænseoverskridende som frygtet. ALT kan jo virke svært, til man har taget første skridt!
Så her kom jeg igen onsdagen efter, hvor jeg så havde min egen riffel med. Så kunne jeg lige øve mig et par timer inden den store dag med riffelprøve lørdag!
Og ja, jeg ved godt, jeg ikke har noget at brokke mig over, men der gik altså nørderi i den, men 36 patroner senere var jeg da ok tilfreds (mest fordi jeg ikke havde flere patroner med)…
Jeg tog hjem fra skydebanen med ro i maven og selvtilliden pudset af… nu kunne lørdag bare komme an! Så står den bare på tørtræning de næste dage!
Riffelprøve!
Lørdagen starter med, at jeg vågner af mig selv kl. 6.30 – 15 min. før vækkeuret ringer. Og jeg vågner med et stort smil på læberne 🙂
Jeg har arbejdet helt sindssygt med mig selv de sidste 3 uger, mentalt og fysisk, så både pga det – og pga en god træning i onsdags er jeg KLAR til en fed dag!
Jeg bliver liggende lidt og siger nogle pæne ord til mig selv! Står op og laver mine morgenøvelser, mediterer med total visualisering af formiddagens riffelprøve!
Efter en tur på badeværelset og en konstatering af, at jeg på dag 21 af min nye, fantastiske livsstil har smidt 5,9 kg og 29 cm fordelt over hele kroppen! Wauw!!! Sikke en start på dagen!
Så står den på morgente, jeg pakker frokosten ned – og mørk chokolade, til jeg har bestået riffelprøven – og så afsted! I god tid!
Powermorgen i bilen
Skøn tur i bilen med morgen-motivation med Louise Hay og så fuld smæk på Lynyrd Skynyrd, som blæser ud af højttalerne!!!
Jeg kommer frem efter en længere køretur på små halvanden time, men det var denne dag, der passede ind i kalenderen, da vi meldte os til i sin tid. Det er tæt på min barndoms by, så det er lidt som at komme hjem. Der er selvfølgelig spænding på, alt andet ville være løgn. Men der er ingen vild nervøsitet, ingen nerver, ingen stress… Jeg ved, jeg kan! Positivt mindset, glæde, kærlighed til mig selv… Jeg tager riflen ud af bilen, min rygsæk på ryggen og så går jeg op ad grusvejen, til jeg kommer frem. Der står mange og venter. En fyr, der står ved siden af mig spørger og en anden, om vi er klar… Og ja, selvfølgelig er jeg klar! Jeg kommer til at sige, at jeg da regner med, at man er klar! For ellers ville man vel ikke være her… Den anden tøver lidt og ved ikke helt, om han faktisk er klar. Ventetiden er lang, men jeg har det godt! Selvtilliden er i top og jeg er glad!
Endelig er det nu!
Der er 6 på hvert hold – jeg går først ind, får tjekket mine papirer: mit jagttegn, nummeret på riflen og tilladelsen til den – og legitimation med billede på. Og så venter vi, til holdet før os kommer ud. Så går vi ud bagved, hvor skydebanen er. Vi får læst reglerne for prøven op, og vi får anvist vores pladser. Jeg skal være yderst til venstre på bane 1. Vi bliver bedt om at gå frem til skydelinjen og afprøve skydestilling. Jeg får øjenkontakt med en af kontrollanterne, så han ser, at jeg kigger gennem løbet. Og så gør jeg klar. Sætter mit bundstykke i, får sat mine 6 patroner klar, og får afprøvet skydestillingen. Og så er vi igang!
Jeg sætter mine 6 patroner… jeg har ikke travlt. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil være den første der skyder. Så jeg venter lidt. Jeg har god tid, og er faktisk også den sidste, der slutter. Men det skal ikke hastes igennem! Og vi har mere end halvdelen af tiden tilbage, da jeg er færdig. Vi bliver bedt om at kontrollere riflen og kontrollanten kommer også og kigger. Og så skal vi ned og kigge… alle 4 mænd og 2 kvinder render i hælene på kontrollanterne og den riffel-sagkyndinge de 100 meter ned til skiverne.
Jeg får mit svar først, da jeg lå på bane 1. Og alle seks patroner har ramt inden for skiven, og jeg vil tro, det er seks 8´ere, but who knows, det kan jeg jo ikke se…
Jeg har bestået riffelprøven!
Ham, som ikke var helt sikker på, om han var klar inden prøven – ja, han var så den på vores hold, der ikke bestod.
Jeg har to ting at sige til det… træning, træning, træning… og mindset!!!
Jeg er glad, stolt og er virkelig godt tilfreds med mig selv. Mit mindset var sat, inden jeg nåede frem (faktisk allerede, da jeg vågnede) og jeg har trænet hårdt op til prøven.
Så…. what a day og NU er jeg klar – helt klar til både riffeljagt og hagljagt 🙂
Kærlig hilsen
Freya
