Arizona byder på de helt store vidder, natur, ørken, skov, bjerge og alt det vilde i wildernesset. Jeg elsker det!
Her holder vi ferie i en måned – hvert år (mindst). Vi har fået en del nære venner, som i dag er mere familie for os, end bare venner. De er alle mennesker, der elsker naturen, og når vi er sammen, er vi ude i det fri alt det, der kan lade sig gøre (hvilket er en hel del).
Det er her, i Arizona, jeg har lært alt om wilderness skills, om overlevelse, om urter og planter. Det er her, jeg er stille – hvor vi lytter til naturen og dyrelivet. Her banker mit hjerte på en helt særlig måde, hvor mit sind bliver stille. Her mærker jeg livet, finder ro i sjælen og kan se alt klart.
De sidste 4 dage af vores ferie har vi fået lov at låne en lille, hyggelig ranch af en god ven. Langt udenfor lands lov og ret og hvor der kun er lydene fra naturen – og lyset fra himlen (med mindre vi altså tænder generatoren). Det er 2. år i træk, vi slutter vores ferie her.
Ranchen ude midt i ingenting
Jeg kan fortælle stolpe op og stolpe ned om årets ferie. Men her på bloggen vil jeg i dag kun fortælle jer om vores skydetræning, som vi har mulighed for at udøve til fulde her. Vi ved, vi bare skal bede om de skydevåben, vi gerne vil træne med, så ligger alt klar til os, når vi kommer. Skydemål er gjort klar og vi kan bare kaste os ud i det.
Jeg er vild med, at jeg bare kan øve mig her… Claus (min mand, som har Wilderness Skills) ved en hel masse om skydevåben og er vældig teknisk (i forhold til mig). Han kan derfor hjælpe mig med alt det, jeg ikke har siddende på rygraden endnu. Han har været ved Forsvaret siden 1986, og har en solid viden at dele ud af, bl.a. omkring skydevåben, natur, overlevelse og færdigheder i naturen.
Vi bruger en del tid sammen med vores gode ven herude de første dage. Der er gået et år, siden vi sidst har udvekslet historier og oplevelser. Så tiden bliver brugt end del i gyngestolene på verandaen med et glas hvidvin (for mig og øl til mænderne) og med über-lækker tequila. Og så bliver der ellers fortalt røverhistorier og vi får gode snakke og diskussioner om livet og familien, om politik, arbejde, selvstændig business, skydning, jagt, holdninger og værdier. Når vi ikke sidder på verandaen og nyder livet, er vi bl.a. på ridetur i bjergene, på rundtur på ranchen for at tjekke nye faciliteter ud, og rundt til de to små anlagte søer, hvor vi kan sidde og nye aftensolen.
Når vi er alene, ræser vi rundt på quad bikes, sidder på verandaen, sætter skydemål op og skyder efter dem. Om aftenen laver vi god mad på grillen og får passende ferie-mængder af god vin.
Skydetræning – 400 meter
Den 3. morgen beslutter vi, at dette er dagen, hvor vi sætter all in på skydningen. Vi aftaler med David, at han skal sørge for, at køerne er uden for den “indre indhegning”, så vi ikke skal bekymre os om dem, når vi skyder. Og så sætter Claus ellers mål op til os.
Vi henter de to rifler, vi har lånt. Den ene er en Savage .308, som vi dog ikke bruger meget tid på. Den anden er en customized AR15 med Leupold scope. Meget sjovere og perfekt til at træne distanceskydning med. Jeg kan godt li´ det simple, en let riffel, der er til at bevæge mig rundt i naturen med. Men jeg synes altså også det er mega cool, når en riffel ser lidt rå ud 🙂 Så må jeg jo svede lidt ekstra, når den skal bæres rundt (eller træne noget mere).
Jeg skyder ind på de 100 meter, inden Claus ræser ud med “mål” længere ude. Han sætter en dåse med vand op på 400 meter – og en dunk med vand på 500 meter.
Da jeg skal skyde på de 400 meter har jeg den udfordring, at jeg faktisk ikke kan se dåsen! Så Claus må guide mig ud fra mit første skud. Efter 5 skud er jeg nogenlunde “snakket ind” på den og rammer med skud 6. Frustration fra min side over, at jeg ikke kunne se den og måtte rette ind efter, hvad han guidede mig til – men også ret tilfreds med at ramme noget jeg ikke kan se, bare ud fra, hvad Claus ser.
500 meter!
Så er der dunken derude på 500 meter. Den er i hvidlig plast, større – og noget nemmere at se for mig. Jeg kompenserer for skudlængden og rammer… i første skud! WOW!!!
Vi kører ud og kigger på både dåsen på 400 meter og dunken på 500 meter. Jeg ramte dunken lidt over midt og er MEGA tilfreds! Den anden er jeg faktisk også godt tilfreds med efter omstændighederne.
Vi kører tilbage til vores udgangspunkt og lægger riflerne til side – det er MEGA varmt, omkring 45-47 grader og det er midt på dagen. Så jeg tænker, jeg har fået trænet det jeg skal – og man skal jo også slutte, mens det hele går godt, ikke?
Pistolskydning og camouflage
Så må vi ha´ pistolen frem 🙂 Det er en Glock 17 – den samme vi har lånt de sidste mange år, vi har været her. Sidste år havde vi mulighed for at træne på “bane” hernede, den mulighed har vi ikke i år, så vi må nøjes med en enkelt skive. Derfor har jeg også “snydt” lidt og snuppet et klip med fra sidste sommer, så her er lidt mere at kigge på (allernederst på denne side). Da vi ikke fik mulighed for at træne en masse med pistol i år, kom jeg heller ikke til at føle mig som en vildt god pistolskytte denne gang…
Dagen afsluttede vi med at tage en masse billeder! Vi har længe talt om at få taget nogle fede billeder med camouflage. Det bliver så i dag. Og dagen slutter af med en flaske lækker Champagne, alt imens vi nyder solnedgangen og den sidste aften på dette fantastiske sted.
Kærlig hilsen
Freya
