At have hund = at have en 4-benet bedste ven
Jeg er vokset op i et hjem med hund, og som alle andre dyr, har jeg elsket vores hunde. Efter jeg er blevet jæger, har det været en del af overvejelserne at få en jagthund, men man kan sjældent forudse, hvad der sker 😆
Et lille år efter vi flyttede til Sicilien fik vi hund. En jagthund ja, endda en Siciliansk jagthund, der normalt bruges til kaninjagt på Etna. En Cirneco dell Etna… en rescue dog. Han var blevet sat på gaden og efterladt til sin egen skæbne af sin ejer, hvilket desværre er den triste skæbne for mange hunde i Sydeuropa.
Rusty var omkring 4 år, da vi fik ham. Min gode veninde Lucy havde ham gående uden for sin grund, hvor han kom dagligt og fik mad – men hun kunne ikke fange ham, det var han simpelthen for bange til. Indtil den dag, efter hele 8 måneder, hvor hun havde en hunhund i løbetid… så fandt han en vej ind i hendes have og kort tid efter flyttede han hjem til os.
Rusty har ikke de bedste oplevelser med sig i rygsækken og han skal ikke bruges til jagt. For det første er han skrækslagen for høje lyde, torden, fyrværkeri – og sikkert også skud. Han forbinder dem ikke med noget godt. Og Rusty er en Cirneco – og de er en del af myndefamilien, som man ikke må bruge til jagt i DK. Det gør ikke noget… vi har fået hund – en vidunderlig hund! Og jeg har det fint med, at han er skødehund, hyggehund, min bedste ven 🐶❤️
Jagthunde – og deres ejere!
Jeg kender vist kun hundeejere, inklusive jagthundejere, der behandler deres hund med respekt og masser af kærlighed. Jeg ville heller ikke kunne acceptere andet. Jeg har intet andet end foragt tilovers for mennesker, og jægere, der ikke behandler deres dyr ordentligt. Det kom faktisk som et chok for mig, da jeg opdagede, hvordan man i Sydeuropa behandler hunde ganske forfærdeligt. Særligt slemt er det i Spanien, men også her i Italien ser vi jo de grelle tilfælde, for eksempel med vores egen Rusty.
At man kan mishandle sine dyr, behandle dem som affald, opbevare dem i små mørke rum i stort antal uden nok mad og vand, hænge dem, smide dem væk, torturere dem og efterlade dem på gaden eller langt ude på landet til den visse død… jeg kommer aldrig til at forstå det. Jeg bliver dårlig ved tanken om disse jægere, galgueros og ligesindede “mennesker”, der mishandler dyr på denne måde.
Disse hundeejere er på ingen måder en del af min “jægerfamilie” eller en del af nogen som helst stolt jagttradition. Det er en frygtelig måde at kalde sig selv for jæger og jeg afskyr det. Desværre er netop disse galgueros med til at kaste et meget dårligt lys på jagten i almindelighed. De fleste mennesker, der kender til måden, f.eks. Galgoerne i Spanien behandles på, er 100% overbevist om, at alle jægere er dårlige mennesker. Det er de tidspunkter, jeg skammer mig over at være jæger.
Jeg er jæger, men jeg elsker dyr. Jeg jager bæredygtigt og humant – og jeg elsker min hund meget højt. Rusty er en del af familien, og han bliver fodret godt og sundt, han bliver overøst med kærlighed og omsorg – og han spiser og sover sammen med sin pack – os ❤️Det er sådan, de fleste jægere jeg kender er og holder hund. Og det kan jeg forholde mig til – sådan bør det være.
At jeg fylder min hjemmeside med ting som dette er, fordi det betyder så meget for mig og fordi det er blevet et meget stort emne for mig, siden vi flyttede til Sydeuropa. Min foragt vil ingen ende tage og jeg kommer af den årsag aldrig til at jage i Spanien.
Pas godt på din hund – du er det mest dyrbare den har.
