En fantastisk dag i Fjeld Skov!

Det er blevet lørdag – jeg har sovet ud efter min tur på trykjagt i Fjeld Skov i går. Som altid bearbejdes oplevelser og minder bedst i naturen, så jeg var selvfølgelig både på aftenjagt i går og på morgenjagt i morges på eget revir.

Det har været et par intense dage i forbindelse med denne jagt. Jeg har mødt en masse skønne mennesker, hvilket er en af glæderne ved jagt. Jægere fra nær og fjern, alle med samme passion og glæde for natur og jagt.

Jeg overnatter på Fjeld Skovgods, hvor jeg ankommer torsdag aften. Fjeld er et skønt og nostalgisk bjælkehus dybt inde i skoven. Skovejendommen blev bygget i perioden 1855-1862 og gennem 5 generationer har Fjeld nu været i familien Estrups hænder. I dag er det Frederik Estrup, der ejer det naturskønne område og huset, som nu er indrettet, så man kan overnatte her i forbindelse med jagt. Vi er 6 gæster, som overnatter i huset op til denne trykjagt, og det bliver en hyggelig aften, hvor vi får talt en masse om… jagt 🙂

Jeg går i seng ved 23-tiden, men sover først omkring midnat. Spændingen er stor – det er første gang jeg er på trykjagt efter kronvildt og dåvildt. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig: mon jeg får muligheden i morgen, har jeg nu husket det hele, er mit tøj varmt nok, går alt godt og så videre!

Endelig fik søvnen fat og jeg sov til omkring kl. 4 – vågen igen! Jeg forsøgte at slå tankerne fra og glide ind i søvnen igen, men det lykkedes aldrig rigtig for alvor.

Fredag den 16. oktober = jagtdag!

Den 16. oktober starter jagten på det store kronvildt og det er som overnfor skrevet første gang, jeg har muligheden for at være på en trykjagt. Jeg er oppe, og i tøjet, kl. 5.30 og glæder mig til morgenkaffen, som Frederik heldigvis har klar, når jeg kommer ud i køkkenet. Vi snakker om dagen, der ligger foran os og om ønskerne for en perfekt dag for alle.

Det er en smuk morgen med en skyfri stjernehimmel der møder mig, da jeg træder ud på terrassen med kaffekoppen i hånden. Og en ganske kold morgen tillige. Temperaturen ligger lige under frysepunktet, men det tegner til at dagen bliver helt perfekt på vejrfronten.

Stuen endnu inden solen stod op. Det er Frederik Estrups mor, der har nedlagt samtlige Fjeld-bukke, som hænger her i stuen

Ved 6.30-tiden er de andre gæster oppe og Lübker, som står for maden i dag er ankommet. Huset begynder at summe og morgenmaden gøres klar til de morgenfriske jægere ankommer til Fjeld.

Lidt i 7 kommer skovfoged Gustav, som er dagens jagtleder ind og siger godmorgen. Han melder alt klar! Jeg mærker igen spændingen og sommerfuglene i maven over den store jagtoplevelse, jeg ved der ligger foran mig.

Mellem kl. 7 og 8.30 ankommer knap 50 jægere, som bliver tjekket ind og går ovenpå til morgenmad i de smukt opdækkede stuer.

Hovedindgangen – inden solen er stået op

Der er dækket op til morgenmad på 1. salen. Solen er endnu ikke brudt igennem og stuen ligger hen i blødt lys og stearinlys

Parole og afsted på post

Kl. 8.45 står alle spændte udenfor på pladsen og Frederik, som er hofjægermester, afgiver dagens parole. Jeg kigger mig omkring – der er nogle kendte ansigter at se blandt jægerne. Blandt andet står Zenia ved siden af mig – en skøn kvinde, jeg har kendt i et års tid og som jeg virkelig er kommet til at holde af. Som mig elsker hun udelivet og naturen. Her er hun et stort forbillede for mig og mange andre. Nu har vi også jagten tilfælles, da Zenia fik jagttegn i år. Det er derfor også hendes første trykjagt og vi har talt sammen flere gange forud for dagen i dag.

Zenia og jeg er klar til dagens trykjagt (foto: Zenia Maltha)

Sikkerhedsreglerne ridses op sammen med informationer til jagten. Det er en trykjagt uden hunde, det vil sige, at driverne blot går gennem skoven efter nøje planlagte ruter og trykker på den måde vildtet blidt hen mod dagens jægere. Der må nedlægges både råvildt, dåvildt og kronvildt (hjorte dog kun spidshjort og fra ulige 12-ender) samt selvfølgelig også ræv og mårhund.

Fra kl. 9 køres jægerne ud i skoven og bliver sat af ved deres respektive jagttårne. Og så er det ellers bare at vente på, at der kommer dyr forbi! Jeg sidder sydvest for hovedbygningen og er forholdsvist hurtigt ved mit tårn.

Indkørslen til Fjeld Skovgods – alle er nu klar til at køre ud på posterne

Solskin, morgendis og stilhed

Jeg lister mig gennem terrænet og kravler lydløst op og finder mig tilrette. Jeg får sat mig, så jeg kan se hele området, hvor jeg kan afgive skud.

Jeg går ned mod min post – solen titter frem bag træerne og morgendisen ligger hen over engen

Jah – morgenen er bare smuk med smuk på…

Ankommer til mit tårn, hvor jeg skal sidde de næste godt 3 timer

Solen brager ned fra himmelen og selvom der sikkert kun er et par graders varme nu, føles det meget varmere. Jeg må have jakken af og sidder nu helt klar. Efter kort tid afgives det første skud inde fra skoven. Jeg er super klar… men giver også mig selv tid til at sidde og nyde den fantastiske udsigt jeg har foran mig.

Jeg sidder med lidt tæt løvskov bag mig og skuer ud over en flot eng. Disen ligger over græsset og nede i dalen foran mig. Solen skinner fra en skyfri himmel til venstre for mig og jo længere den trækker om foran mig, jo varmere synes jeg det bliver. Solen rækker dog ikke ind i tårnets bund, så jeg kan godt mærke, mine fødder er småkolde. Det er en ren lise at sidde her og nyde efterårets sol lige ind i ansigtet. Godt jeg fik kasketten med!

Efterårssolen står allerede højt på himlen… jeg er vist faktisk nærmest lykkelig lige nu

Afstandsmåleren bliver flittigt brugt til en start, så jeg kender afstandene rundt om mig, hvis jeg får muligheder i løbet af de næste 3 timer.

Efter kort tid kommer der flere skud. Jeg tæller 12-15 stykker, indtil jeg holder op med at tælle. Alle skud kommer inde fra skoven – nord, nordøst for hovedbygningen. Jeg spejder ud over engen og lægger mærke til enhver lille bevægelse i terrænet. Der er dog intet at se nogen steder.

Til gengæld er her helt stille mellem skuddene i skoven. Altså – naturstille! For naturen er det eneste, der høres herude i det grønne. Jeg elsker stilheden, den giver næring til hjernen og til hele nervesystemet.

Første kronvildt til Zenia – og ventetid

Jeg holder løbende kontakt til Zenia. Hun har heller intet set… men pludselig tikker der en besked ind med en lille video! Hun har nedlagt sit første kronvildt – en hind! Wauw, jeg kan mærke glæden på hendes vegne helt ind i hjertet! Waidmannsheil og kæmpestort tillykke!!

Jeg hører også fra Michael, som jeg ved sidder inde i skoven. Også han har været heldig. Jeg venter videre, vildtet må da komme her også…

Vildt forude!

Jeg glemmer både at drikke vand og spise mine medbragte godbidder… jeg er bare super opmærksom og klar. Da klokken bliver 11.30, hører jeg en af driverne. Han fløjter lidt, mens han går bag træerne ude til højre for mig. Alle sanser skærpes. Jeg hører puslelyde – men fuglene larmer altså også i de nedfaldne blade i skovbunden, så jeg kan ikke helt regne med, hvad jeg hører.

Pludselig ser jeg helt nede i dalen en då! Tjekker (igen) afstandsmåler – 130 meter. Det er ok. En kalv kommer også frem og de bevæger sig mod venstre over mod skovstykket. Jeg skal være hurtig, men de står ikke stille – og der er ikke kuglefang hvor de går, så det giver sig selv. Men hold op, pulsen kommer op og adrenalinet bruser gennem årerne.

Det ligner næsten et maleri – men det er bare min udsigt her på denne trykjagt

Jeg spejder videre – og efter endnu cirka 20 minutter er der noget, der fanger mit øje mod venstre. Der kommer en rå hoppende gennem græsset med to lam efter sig. Jeg gør klar, selvom de er i fuldt løb. MAAAAH siger jeg ganske højt, for at se, om de stopper og tjekker lyden. Men nej, de fortsætter ind i skoven nede foran mig. Phew, endnu engang sved på panden 🙂 Efter 5 minutter kommer de ud nede i bunden, hvor dådyrene gik. Samme situation – ingen skudmuligheder.

Når der ikke kommer vildt med muligheder forbi, må jeg nøjes med pandaer og chokolade

12.30 og der aflades

En af driverne kommer forbi igen – han kigger ind til mig gennem træerne og spørger, om jeg har nedlagt eller set noget. Han går stille videre og jeg snupper de sidste 20 minutter i tårnet, inden der skal aflades kl. 12.30.

Jeg har forholdsvist hurtigt pakket sammen og går langsomt op mod hovedbygningen igen, spændt på at høre og se, hvad de andre har oplevet.

Jeg venter… Zenia kommer ind ad døren og jeg giver hende et kæmpe kram og ønsker tillykke! Andre kommer tilbage og fortæller om deres oplevelser. Vi går ovenpå til den sikre såt! Der er serveret en super lækker frokost – lige det, man har brug for efter en jagt! Kartoffelmos med en sublim gryderet med masser af lækkerier i. Svampe, gulerødder og rodfrugter. Mørt kød – og med tyttebær og surt til. Og selvfølgelig en øl til! Mums!

Super lækker jægerfrokost – lige, hvad vi trænger til! Og en øl!

Vildtparade og afslutning på en fantastisk dag

Efter frokosten går vi udenfor og venter… alle er ivrige og en smule utålmodige på at se resultaterne fra dagen, det nedlagte vildt – også deres eget, som de måske ikke har set helt rigtig selv endnu. Vi sludrer på gårdspladsen og stemningen er høj. Endelig kan vi gå om i haven! Flaget er hejst, bålfadene er tændte og dyrene ligger smukt placeret på paraden.

Wauw!!! Jeg har ikke mange ord – det er bare en helt fantastisk oplevelse at stå her og se paraden. Jeg kigger rundt på jægerne, på dyrene, mærker stemningen og stedet. Jeg tænker på, hvor mange minder denne dag har skabt. Flere har for første gang nedlagt et stykke kron- eller dåvildt. Stolte, glade, bevægede. Minder, der lagres i hukommelsen og i hjertet. Taknemmelighed for en virkelig flot dag.

Smukke hjorte – vidunderlig spise, minder for resten af livet (foto: Zenia Maltha)

Parade – afslutning på en fantastisk dag

Frederik fortæller, at der er nedlagt 28 stykker vildt. Der ligger et par smukke sorte dådyr på paraden også, blandt andet en virkelig flot hjort! Og en enkelt ræv 🙂

Det er tid til billeder af de stolte skytter. Dyr, der bringes med hjem i bilerne, på trailere – og dyr, der køres væk på køl. Her er til virkelig mange måltider! Måltider, der er helt særlige for de jægere, der har nedlagt vildtet på dagen.

For… at omsætte vildtet, man selv har nedlagt til mad, at servere det for sine kære – familie og venner – det er bare noget helt, helt særligt!

Hvilken oplevelse! Jeg er helt sikker på, at Zenia husker denne dag i meget lang tid. Hendes første stykke kronvildt!

Det har været en fantastisk oplevelse, som jeg sent vil glemme. Zenia og jeg er nogle af de sidste, der kører fra Fjeld. Begge har vi uforglemmelige oplevelser med os i vores hjerter! Jeg er så taknemmelig, glad – og en smule træt efter de mange gange, adrenalinet har dunket i blodet. Selvom jeg ikke havde skudmuligheder, har jeg intet at beklage – det har været en smuk og mindeværdig dag.

Det har været en oplevelse, jeg vil ønske for alle jægere. Jagterne for i år 2020 er udsolgte – men næste år, kære venner… tøv ikke – Fjeld skuffer ikke! Læs mere her: FJELDSKOV – og følg med på Fjeld Skovs Instagram

Tak for en fantastisk dag (foto: Zenia Maltha)

Følg med på Instagram, hvor jeg altid deler mine jagt- og naturoplevelser: Huntress Freya.
Følg også Zenia på Instagram, hvis du er nysgerrig på at følge hendes jagt- og naturoplevelser: ZeniaMaltha.

Kærlige hilsener, knæk og bræk

I dag er den første morgen på reviret og jeg vil bare sætte mig ud og kigge efter dyrene!

Jeg kører hjemme fra klokken 4.15, og mens jeg kører mod vest til mit lille jagtsted, lyser den næsten fulde måne himlen op. Mod øst kan jeg lige ane, at farven begynder at blive lyserød og solen langsomt tager tilløb til at stå op. Glæden bobler i kroppen og selvom jeg er træt, er det som om det helt forsvinder i glædens rus over at skulle ud og sidde i naturen denne morgen.

Da jeg når det lille kryds, hvor jeg skal dreje ned mod min jagt, løber tre rådyr over vejen! YES, dagen starter godt og selvom jeg ikke når at se, om der er en buk imellem dem, så hopper hjertet helt op i halsen. De kommer ovre fra omkring mit område – ih hvor er det spændende. Jeg kører ind ad min egen lille indkørsel og slukker bilen. Bevæger mig langsomt ud af bilen og får jakke på, kikkert om halsen, rygsækken på og stolen over skulderen.

Jeg sniger mig langs træerne ned mod det levende hegn, som grænser op til marken, som er en del af mit nye jagtrevir.

Klokken er lige godt 5 og solen står op kl. 05.28. Jeg leder efter et hul i hegnet, jeg kan komme forholdsvist let igennem og finder det hurtigt. Jeg sætter mig på min jagtstol mellem buske og træer og forsøger at finde roen så hurtigt som muligt. Indtil det går op for mig, at jeg har sat mig lige ved en motorvej! Der er fod på kryds og tværs og mange af dem går ind og ud lige der, hvor jeg sidder. Okay – det er for sent at flytte mig nu – jeg rykker dog en smule til den ene side og bliver ellers enig med mig selv om, at det må gå denne gang.

Morgen på reviret

Og mens jeg så sidder her og ser solen langsomt bryde op over skoven mod øst, bombarderes mine sanser med naturens vidunderlige og finurlige lyde. Himlen er smukt blå, med lidt skyer mod øst, hvor jeg kan se de begyndende orange farver brede sig over himlen.

Endnu før solen bryder igennem farver den himlen rød

Tæt på mig fører en fasankok sig frem med sin højlydte skogren og svirren med vingerne. Over mig i træet hører jeg den smukke sang fra en stær, som kigger nysgerrigt ned på mig. Harerne leger længere nede på marken, ænderne flyver lavt hen over mig til og fra naboens sø og en skovskade roder i hegnet. Jeg ser også Mikkel ræv luske rundt nede for enden af marken og jeg ser rådyr længere ude over markerne.

Men ingen rådyr på mit revir eller på nærmeste marker.

Morgenkaffe og pistaciesnurrer

Da klokken nærmer sig 6.30 kan jeg godt mærke, at kulden kommer snigende ind under jakken og mine fingre er blevet kolde. Der var cirka 1 grad, da jeg kørte derud og selvom solen er stået op, er det stadig rigtig koldt. Himlen er ikke længere blå – skyerne er dukket op ud af det… ja, blå, og der er ikke meget varme i luften.

Det er vist tid til en kop morgenkaffe. Jeg har heldigvis fået kaffen med i rygsækken. Det er jeg ellers ofte et fjols til at huske! Jeg hælder den varme kaffe op og finder pistaciesnurren, som vores datter Victoria har bagt i går. Og så sidder jeg ellers her og nyder morgenen, mens jeg forsøger at få lidt varme i fingre og krop igen.

I lommerne har jeg mine håndvarmere fra Nordic Heat. Jeg var lidt på forkant med temperaturen i aftes, da jeg pakkede, og det er jeg virkelig glad for nu.

Der er trafik at høre længere ude i periferien og jeg nyder, at jeg ikke skal skynde mig nogen steder hen, men bare kan nyde en morgen på reviret.

Morgenkaffe i mit **Huntivo** krus – og en hjemmebagt pistaciesnurre fra Victoria

En smuk morgen på reviret – vildtkamera og rådyr

Kroppen vil ikke rigtig blive varm igen, tæerne er også lidt kolde nu. Jeg bliver derfor enig med mig selv om, at det er tid at bryde op, da klokken er cirka 7.

Jeg pakker stille og roligt sammen og går hen mod hjørnet af det levende hegn. Jeg skifter memory kortet i vildtkameraet og går hen mod bilen. Putter stolen i bilen, rygsækken ind – og jakken af.

Jeg vender bilen og holder så et stykke tid og kigger hen over mit andet område, hvor afgrøden (som jeg ikke aner hvad er, men det ligner bare græs) allerede er i knæhøjde. Her holder jeg så et kvarters tid og skuer ud over marken. Jeg ser et par harer. Der er liv! Men ingen rådyr – pokkers også!

Lige da jeg drejer bilen ud på vejen og kører forbi det levende hegn, ser jeg dem! To rådyr kommer i raskt trav hen over marken – lige mod min mark, hvor jeg netop har siddet i knap to timer. Jeg bakker og stikker bilsnuden ned ad indkørslen igen og trækker kikkerten op.

Der står den ene og kigger! Det ligner et ungt dyr, ikke nogen opsats, så vidt jeg kan se. Måske er mor løbet i forvejen og lammet skulle bare liiiiige kigge… Den vender og fortsætter roligt ud over marken.

Glæde!

Ih, hvor jeg er glad! Der kom dyr! Jeg vidste det jo – der er masser af fod på marken, men at se dyrene er altså noget andet! Nu bliver det spændende at se, hvad der ellers dukker op.

Jeg kører hjemad igen. Jeg er træt, da jeg ikke har sovet meget, men bare så glad og let i krop og sind over, at have siddet der og se solen stå op. Kigge ud over “min” mark og nyde dyrelivet vågne op. Og der er dyr! Bukken vi så i sidste uge, han er her helt sikkert også et sted!

Sikke en fantastisk onsdag! Og sønnemand har fødselsdag, så når jeg har sovet en bette formiddagslur, er det tid at ringe og lykønske ham med dagen.

TAK for muligheden for at få mit eget stykke jagt! Jeg er så taknemmelig og glad over, at det lod sig gøre 🙂

Knæk og bræk,

Kategori: Jagtoplevelser

Trykjagt i Fjeld Skov