Lørdag bliver Claus og jeg enige om at tage en tur i skoven! Vejret er nemlig godt – næsten forårsagtigt! Solen skinner fra en skyfri himmel og selvom temperaturerne kun ligger på omkring de 7 grader, føles det alligevel varmt og lækkert.
Vi har dog taget vores forholdsregler og taget det varme tøj på, for vi ved, hvor lidt sjov der er ved at tage i skoven og fryse fra start til slut.
Vores plan er egentlig bare at finde et dejligt sted at sætte os ned, tænde Jetboilen til lidt frokost, mens vi nyder solens stråler. Der har været alt for få dage med sol de sidste måneder, så det gælder om at suge solen til os, når vi kan!
Vi har derfor pakket rygsækkene, kører ud i den skov, vi kender så godt. Vi går ad vores sædvanlige rute ind gennem skoven. Pludselig ser vi begge mod venstre, hvor vi ser 3-4 krondyr løbe mellem træerne cirka 150 meter fra os. Og så er planen jo med det samme ændret!
Planen kan hurtigt ændre sig!
Vi lister op ad en af stierne, der går op til venstre, sætter vanddunken fra os og fortsætter i rask, lydløst trav på hver vores side af stien, for at larme mindst muligt. Vi har besluttet, at vi går op til et skydetårn, vi kan se et par hundrede meter nede ad stien. Da vi kommer derhen, står vi stille. Helt stille. Vi lytter, spejder… og jeg når lige at vende mig om, da Claus kommer med en lille lyd!
Jeg fryser og står helt stille – vender mig langsomt 180 grader og ser en kronhjort, som har smidt geviret. Vi kan se, han er stor i kroppen, særligt bliver det synligt, da den næste hjort kommer frem og stiller sig midt på skovstien. Han har stadig sit gevir, men er mindre i kroppen end den første. Vi står helt stille – det gør de også. Langsomt sætter de i bevægelse igen og går videre over stien. Efter dem følger en mindre rudel på cirka 8-10 dyr, alle mindre end de to hjorte, som går forrest.
Wauw! Det er sådan nogle oplevelser, vi elsker! Vi fniser stille til hinanden, vender os langsomt om og går stille tilbage til den store skovsti igen.
Fede oplevelser som disse er altid værd at køre efter!
Vi fortsætter ud ad stien mod vores planlagte destination – et åbent område, hvor vi ofte har set dyr. Vi forsøger at gå lydløst ad de mindre stier, vi hører det pusler rundt omkring, ser rovfuglene svæve over den blå himmel og får flere glimt af krondyr på vores vej.
Mange steder finder vi totter af pels fra dyrene, som sandsynligvis er ved at smide vinterpelsen…
Pulsen er generelt lav, når vi er ude i naturen. Men vi har snuden i sporet og følger lydløst de mindre stier, så vi får alligevel pulsen lidt op. Samtidig skinner solen og her midt i skoven, hvor det ikke rigtig blæser, bliver her varmt. Jeg er nødt til at smide min fleece, som jeg har under min jakke.
Hvor er det fantastisk at være her ude i den skønne skov! Hele min krop og mit sind skriger FRIIIIHEEEEED, mens vi går herude! Jeg ELSKER det!
Frysetørret mad og håndvarme øl
Vi har fundet et fint sted, et hjørne af det store åbne område, vi har planlagt at “slå lejr”. Vi sidder lidt og nyder solen og de skønne omgivelser. I det andet “hjørne” af det åbne får Claus øje på et par krondyr… vi kan kun se dem med kikkert – men de er der!
Vi har købt noget frysetørret Chili con Carne og et par mørke øl. Frysetørret mad er guld, når man skal ud med kort varsel og skal have mad med. Desværre var det et meget begrænset udvalg der, hvor vi handlede. Derfor endte det med Chili con Carne. Vi tænder Jetboilen og får kogt noget vand. Følger “opskriften”. Hæld kogende vand i – rør godt – og så skal det stå 10 minutter.
Mens vi venter åbner vi den ene øl – en stout fra Willemoes. Mmm jeg elsker mørk øl! Vi drikker og hygger os, mens vi nyder udsigten, solen og skoens dybe, stille ro.
10 minutter er gået. Jeg rykker de næste centimeter af “gryden” (posen med mad) og stikker næsten ned. Det lugter fint! Men jeg må erkende, at 10 minutter… bare ikke er nok! Det knaser, som pasta der ikke har fået nok! Jeg kigger på indholdsfortegnelsen (skulle jeg nok ha’ gjort inden jeg købte den)… bla bla bla… ristede løg, bla bla bla… RISTEDE LØG??? Hvad i alverden laver ristede løg i en Chili con Carne?! Jeg ryster lidt på hovedet… vi spiser lidt af retten, men ikke det hele.
Øl og ro
Den anden øl bliver åbnet – en Brown Ale fra Svaneke. Den er også go’! Og mens vi sidder her og snakker om efterårets jagtrejse til Arizona og Wyoming, trækker skyerne ind over himlen og sluger solen delvist. Vi mærker med det samme, at solens varme ikke længere har så meget magt, så vi pakker sammen og går tilbage mod bilen ad de mindre stier igen.
Sikke en skøn lørdag eftermiddag! Tænk sig, hvor meget man kan blive tanket op på ganske få timer ude i skoven i godt selskab, dyreliv, en god øl og en Jetboil (selvom retten ikke skabte den store jubel, så var det brand hyggeligt).
Tid til snak, tid til nærvær, tid til kærlighed
Sådan en eftermiddag giver bare ro i hovedet! Der er stort set ikke signal på mobilen derude i skoven – og vi gider det egentlig heller ikke. Vi får talt om alt og ingenting – noget, vi ikke har gjort nok de sidste måneder, fordi vi begge har haft travlt med arbejde, skriverier og kurser. Så for os gav det muligheden for at få snakket, få lagt lidt planer for efterårets tur, få vendt og drejet verdenssituationen – og få holdt hinanden lidt i hånden.
Kærligheden og naturen længe leve!
Kærlig hilsen
Freya
