Kategori: Diverse

Her mellem jagtsæsonerne er det tid til at kigge tilbage på efterårets og vinterens udfordringer – og løsninger på disse!

Jeg har i vintersæsonen haft fornøjelsen af en del af produkterne fra Nordic Heat. Jeg kan uden at blinke sige, at jeg ville have haft en udfordring på de kolde dage, hvis jeg ikke havde haft Nordic Heat med på sidelinjen!

Jeg er en frossenpind! Jeg har altid været hende, der frøs tæerne og klaprede tænder, bare jeg tænkte på at skulle ud en kold vinterdag. Altså bortset fra da jeg var barn, hvor jeg bare blev blå og måtte tøs op på radiatoren, fordi jeg elskede at være ude.

YEAH – der kom en pakke!

Jeg var vældig forventningsfuld, da jeg fik en pakke ind ad døren i slutningen af oktober (2018). Heri lå et baselayer/langt undertøj, Hybrid luffer, varmesåler, varmesæde og selvfølgelig tilhørende batterier til de forskellige dele.

Den 2. november havde jeg fornøjelsen af at tage det i brug for første gang, da vi deltog i en af Danmarks Jægerforbunds nyjægerjagter. Og min glæde var kæmpestor, da jeg tydeligt kunne mærke, hvor meget jeg blev holdt varm undervejs. Siden denne jagt har jeg altid og uden undtagelse Nordic Heat med mig, når jeg skal på jagt og jeg forventer kølige temperaturer!

På fællesjagter står man typisk stille længe af gangen. Man følges ad i flok ud på den enkelte såt, hvor hver jæger bliver sat af på sin post. Her står man så, mens hundene og klapperne går gennem såten. Kommer der dyr, får man hurtigt varmen på helt naturlig vis, når adrenalinet skyller gennem kroppen. Men resten af tiden, eller når man ikke har noget for – ja, så står man stille og på kolde dage kan man virkelig blive rigtig kold!

Sidder du på anstand og venter, hvad enten det er i et skydetårn, i en stige eller på jorden, kan kulden også lynhurtigt blive et problem. Stalker du, er det nemmere at holde sig varm. Men er det koldt nok, kravler kulden helt sikkert ind under huden på dig alligevel.

Det starter med tæerne!

Typisk starter det for mig med tæer og fingre, og langsomt forplanter kulden sig, så jeg ryster som et espeløv, mens jeg står og forsøger at holde koncentrationen. Det kan godt være en ret svær øvelse! Især efter noget tid, hvis jeg så er heldig at have noget for… for kan mine fingre så det, de skal? Det har en enkelt gang afholdt mig fra at trykke på aftrækkeren, at mine fingre føltes som is!

Så at få Nordic Heat med mig har været en velsignelse af de helt store! Det har gjort, at jeg altid har varme hænder, varme fødder og at min krop er varm, hvor jeg har brug for det.

Produkterne

Baselayer, som består af en langærmet bluse og et par lange underbukser/gamacher har lommer til batterierne, og du kan have dit sædvanlige jagttøj udenover. Her sikrer jeg mig, at kroppen er varm og at jeg ikke bliver “angrebet” af kulde, som får kroppen til at skælve og tabe fokus og koncentration! Varmezonerne er placeret på de “gode” steder, altså i nakke og lænd, mave, baller/lyske og knæ. Varmen kan reguleres i 3 trin, lav, mellem og høj. Vælger jeg lav, bliver jeg ikke kold og batteriet holder ca. 5 timer. Jeg vælger dog oftest at sætte den til mellem, hvorved batteritiden bliver lavere.

Varmesåler, som fås i to størrelser og klippes til, så de passer til dine sko/støvler og som sørger for at holde dine fødder og tæer varme! Varmesålerne er noget af det allervigtigste for mig, da min følelse af at være forfrossen oftest starter i tæerne og fødderne. Jeg kommer aldrig til at tage på jagt om vinteren uden varmesåler!
Der skal tilkøbes et batteri, som i dette tilfælde også kan fungere som håndvarmere og kan ligge i lommerne. Du kan også vælge at bruge din egen 5V powerbank!

Hybrid lufferne er fede, men der gik en rum tid, inden jeg gjorde brug af dem. Jeg valgte selv, at det skulle være luffer og ikke handsker, men jeg syntes alligevel de virkede store og klodsede. Derfor gik der tid med kolde fingre! Også på min tur til Tyskland frøs jeg virkelig fingrene pga temperaturer lige over frysepunktet og regn! Først i januar måned fik jeg dem med – og jeg har fra den dag ærgret mig over, at jeg ikke fik dem i brug tidligere! Jeg tog dem med på en jagt i Nordjylland midt j januar, hvor der var virkelig koldt! Jeg havde mine tynde jagthandsker på – og valgte at tage mine vanter udenpå handskerne! Og pludselig gav det så meget mening for mig. Der er nemlig plads til handskerne indeni! Og med lynlåsen yderst i vanterne kan jeg åbne og stikke fingrene ud. Nu kan jeg også holde varmen i fingrene. Tænk, at jeg skulle bruge så lang tid før den prås gik op for mig!

Husk batterier!

Batterierne skal tilkøbes separat! Husk også, at du altid skal aflade batterierne, når du kommer hjem. Og husk så at lade dem op igen, inden du tager ud på jagt næste gang. Skal du på jagt og være væk nogle dage, så husk en stikdåse, så du kan oplade alle dine batterier. 

Nordic Heat er kommet for at blive – hjemme hos mig i hvert fald! Jeg er virkelig glad for mine forskellige produkter og ser frem til næste vinter, hvor jeg igen kan tage på jagt uden at komme til at ligne Smølfine – blå af kulde 🙂

Lyden af noget, der mest af alt minder om et tilskadekommet dyr fylder rummet i den lille jagtforenings lokaler. Lyden kommer fra et af Henrik Larsens hjemmelavede prædatorkald og jeg er faktisk ret fascineret af det!

En aften i jagtforeningen

I januar måned er Claus og jeg til en spændende aften i en lille jagtforening tæt på, hvor vi bor. Her er vi inviteret til en aften med Henrik Larsen, som skal fortælle om hans mange oplevelser med jagt på rovdyr rundt om i verden.

Noget af det, der vækkede vores interesse var, at Henrik har været på jagt efter coyotes i Arizona, en oplevelse, vi også selv har haft så sent som i sommeren 2018. På vores jagter med vores gode ven Scott har vi brugt elektronisk kald – men Henrik bruger hjemmelavede kald til de forskellige prædatorer! Og det er virkelig et trækplaster for især mig, så vi sidder stille på bageste række og lytter til Henriks jagthistorier om coyotes, ræve, ulve, los, guldsjakaler og puma.

I pausen skal vi selvfølgelig op og ha´ fingre i kaldene. Der bliver pustet og blæst – og jeg må bare erkende, at der dælme godt nok skal trænes, hvis det skal lyde som noget som helst, et dyr vil komme ud og kigge efter 🙂 Vi får en god snak med Henrik, som da godt kan huske at have læst min artikel fra MitJagtblad.dk om coyotejagt i Arizona.

Vil selv!

Efter en super spændende aften tager jeg kontakt til Henrik og spørger, om han har lyst til at lære os at lave kald, og en aften i uge 7 kører vi ud og besøger Henrik og hans kone Birgitte. Det er kun Henrik der er hjemme, da vi kommer. Snakken går let og det er en rigtig hyggelig aften. Vi hører historierne bag de trofæer og skind, der er her i huset, vi nusser hundene og snakker om forskellige jagtdrømme.

Og så går vi i kælderen, for nu skal der laves rævekald! Henrik viser os, hvordan vi laver kald af 2 messingkapper og noget gaffatape! Og ja, så ganske simpelt er det. VILDT LET… det svære kommer i at lære at bruge det! Jeg kan sagtens få en “fløjtelyd” ud, men det skal jo gerne lyde som en fugl, der er i knibe, og det er noget, jeg stadig øver mig på!

Henrik laver også forskellige hjemmelavede kald til i horn. Udover at de er virkelig fine – også noget pænere at kigge på end de først – så er de også noget mere avancerede. Vi får kigget nærmere på dem, så vi kan se, hvordan de er lavet, og selvfølgelig skal de også prøves. Se, det her er noget sjovere, for der kan jeg faktisk få lyd ud, der fra start lyder noget som noget, der kan bruges! De kan f.eks. bruges til at kalde både ræv og coyote med, og de kan lave både lyse og mørkere lyde, alt efter hvordan der pustes i det.

Vi får et af Henriks horn-kald med, så vi har noget at arbejde ud fra, når vi skal i gang selv. Vi skal ud og finde noget horn, og så skal vi i gang med at lege! Jeg glæder mig rigtig meget til gode timer med et nyt håndværk – og så glæder jeg mig HELT VILDT til at skulle ud og bruge dem til både ræv og coyote. Sidstnævnt skal selvfølgelig med til Arizona næste gang. Jeg vil glæde mig til at se, om det fungerer bedre end det elektroniske 😉

En hyggelig aften 

Birgitte kommer hjem og så er der friskbagte boller og te! Vi snakker om Henrik og Birgittes mange spændende jagter og jagtoplevelser, og om vores få af samme slags. Det er en helt vildt hyggelig aften, og jeg tænker ikke, det er sidste gang, vi ses over en kop te og god snak om jagt.

Tusind tak for hjælpen og for en rigtig hyggelig aften! Nu skal der øves!!!

Knæk og bræk,
Freya

Jah, tiden er gået og vi fik udnyttet de sidste dage i jagtsæsonen til fulde! Den sidste dag i januar var jeg flad, bare flad! Vi har virkelig været ude i stiv blæst, regn, slud og sne – og i tocifrede minusgrader.

De næste uger vil jeg få samlet op på alle de mange oplevelser, jeg har haft i min første hele jagtsæson. Jeg vil skrive jagtberetninger og jeg vil beskrive det forskellige “grej”/gear, jeg har haft fornøjelsen af at have med ude på jagter.

Jeg glæder mig til at komme til tasterne her på bloggen igen – den har ligget stille alt, alt for længe!

See you soon,
Freya

Her sidder jeg nytårsmorgen… med varm kaffe i kruset og kigger ud på en blæsende 1. januar.

Vi har vel alle vores små ritualer omkring nytår. For os er den 31. december en dag, hvor vi er hjemme – bare Claus og mig. Vi nyder hinandens selskab og drikker bobler, mens vi laver hjemmelavet sushi og taler om året, der er gået. Vi fejrer sjældent nytår til langt ud på natten, til gengæld bruger vi aftenen på at reflektere.

2018 har været et vildt år for mig (og os):

I starten af det gamle år stod jeg i en kæmpe krise, havde sindssygt mange rygsmerter og var virkelig deprimeret og stresset over min situation. Det betød, at jeg i februar tog skridtet hen imod en ny livsstil, som skulle vise sig at gøre både krop og sind rigtig godt. Jeg valgte at skære al stivelse, sukker og mælkeprodukter ud af min kost. Jeg valgte al præfabrikeret mad fra og lavede rigtig mad! Det betød, at jeg tabte 14 kilo og at mine smerter i ryggen stort set er forsvundet, jeg sover fantastisk om natten og mit sind er lyst og glad igen.

Det var også mit første “fulde” jagtår. Året, hvor jeg bestod riffelprøven, nedlagde min første råbuk, begyndte at skrive artikler til Mitjagtblad.dk, og var på en fantastisk jagttur med Zeiss Media Hunt i Tyskland. Jeg har fået jagtvenner fra hele Europa og 2019 kan kun blive et fantastisk år!

2019 – året, der bliver fyldt med det, der gør mig glad!

Ja, her sidder jeg så – nytårsmorgen. Udover min morgenkaffe, har jeg pandekager på tallerkenen (glutenfri og hjemmelavede, selvfølgelig), med nødder, mørk chokolade og økoappelsiner) – og et glas bobler! Det er min tradition for den første morgen i et nyt år. Dagen i går blev brugt på reflektion – dagen i dag skal bruges på at tænke tanker om det nye år.

De sidste måneder i 2018 har jeg brugt meget tid på familien. Vi har haft nogle udfordringer, der krævede vores opmærksomhed, og det har betydet, at jeg ikke har fået det arbejde fra hånden, jeg kunne ønske mig. Det betyder også, at jeg i denne uge skal være dedikeret til planlægningen af det nye år.

Det nye år skal fyldes med fede oplevelser! Vi skal rejse mere, vi skal meget mere ud i naturen – og ud på jagt. Jeg skal skrive mere – langt mere! Ikke bare artikler og blog, men jeg kan mærke, der er mere på vej. Vi må se, hvad det betyder. Jeg har idéer om det, men dem holder jeg lidt på endnu.

Jeg har planer om nogle fede samarbejder, der skal tage afsæt i dette nye år. Jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at se ud!

Mine ture ud i skoven med kvinder skal bredes meget mere ud. Vi har brug for det som kvinder – at komme ud og mærke os selv og fællesskabet! At sidde omkring bålet og tale om livet, at knytte bånd og reflektere – meget mere af det!

Arizona… åh mit Arizona. Vi skal afsted! Vi havde planer, som vi desværre må ændre i. Men jeg kan ikke leve uden at komme et smut over og mærke livet i Arizona og hvem ved, måske også andre steder i den del af USA. Der er allerede en plan for, hvad vi skal… FEDE steder, der skal besøges, og jeg har også en plan for, hvad jeg skal på jagt efter. Og så skal vi selvfølgelig være sammen med vores nære venner/familie.

Mine ønsker for dig

Mine ønsker for dig i 2019 er, at du TØR! At du tør leve dine drømme ud. At du tør lytte ind i hjertet, tør tage stilheden ind og lytte til, hvad dit stille sind og dit troværdige hjerte fortæller dig. At du tør slippe larmen i dit hoved fri ude i naturen og tør give slip på kontrollen. At du tør være dig. At du tør række ud efter naturen og efter en mere troværdig og naturlig måde at leve dit liv på. Tør du?

Jeg tør… jeg gør… og jeg vil! Er du med mig?

Kærlig hilsen
Freya

Lørdag den 30. juni kører vi et smut i Aarhus. Grejfreak har nemlig 10 års jubilæum og de har både gode tilbud, konkurrencer, kagemand og pølser – og så kommer Thomas Ditlev og viser, hvordan man flår og parterer et dådyr og tryller det om til mad!

Thomas er en del af Bliv NaturligVis, et formidlingstilbud skabt i et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund. Her hjælper frivillige jægere og fiskere og der er en stor videns- og formidlingsbank af undervisningsmaterialer, som hjælper lærerne med at sætte gang i et projektforløb om naturen i klasserne. På den måde kan projektet være medudviklere af børns naturidentitet og naturforståelse, ved at sætte jagt og lystfiskeri på skoleskemaet.

Behøver jeg at sige, at jeg er VILD med det projekt?

Vi har fornøjelsen af at have vores ældste barnebarn den her weekend. Så Nestor, vores guldklump, som lige er blevet 4 år, er selvfølgelig med. For han skal da selvfølgelig se, hvordan et dådyr bliver til mad! Det er væsentligt for os som bedsteforældre, at vi får lov at inddrage vores børnebørn i det natursyn, vi har. Særligt, når de vokser op med, at mormor og morfar går på jagt.

Grejfreak.dk

Grejfreak er en super fin virksomhed, som ligger i udkanten af Aarhus. Selve butikken er ikke stor, men de har utrolig meget på lager. Grejfreak forhandler udstyr og grej til outdoorfolket, til jægere, til spejdere og til militærfolket.

I dagens anledning har de selvfølgelig masser af gode tilbud, og konkurrencer – og nogle af deres forhandlere er til stede og demonstrerer deres produkter. Hele plænen foran butikken er fyldt med telte, forhandlerboder, Hjemmeværnet er på besøg – og så hænger der jo et dådyr!

Vi går lidt til og fra dådyret – Nestor synes det er liiiidt grænseoverskridende, at der faktisk hænger en død bambi, som skal blive til mad. Så vi tager den tid, det tager for ham. Vi går ind og kigger lidt i butikken og Nestor falder (som de andre gange, vi har haft ham med) for knive – og økser til at hugge træ med!

Jeg køber en vildtnet til rådyr – vi har jo stadig et par uger til at få bukken her i bukkesæsonen! Så jeg tænker, vi er nødt til at have et net i den her varme – så vi kan holde fluer og andet ude fra kødet, som jo selvfølgelig snart kommer til at hænge hos os! Claus shopper også lidt, men ærligt, så holdt jeg ikke helt øje med, hvad der røg i posen.

Telte

Jeg er vild med telte… helst telte, man ikke bare skal sove i! Grejfreak har nogle FEDE telte slået op udenfor. Jeg falder pladask for tipierne fra Nordisk, som hedder Alfheim! Fede telte, rummelige og med plads til andet end at sove i det! Jeg forestiller mig fede muligheder for arrangementer ude i skoven, hvor vi kunne have bålsted inde i midten! Det kunne også være et andet tipi-telt (ex. Tentipi Zirkon eller en tipi fra Eagleroad), men i dag er her dem fra Nordisk og de er FEDE!

Der er også mange andre fine telte, som ville være gode! Blandt andet ved jeg, at Nestor og Claus har planlagt at sove ude i haven i nat. Og lige nu har vi faktisk kun et 1-mands telt, og det er skisme lige lille nok! Det finder de nok ud af i aften… men et 2-4 mands telt (gerne fra Nordisk) står også på ønskelisten!

Når et dådyr forlægges

Nej altså, det skal ikke “smides væk”, som når man kommer til at forlægge sine nøgler… Ja, der er dælme mange nye ord og begreber, der skal læres, hvis man ikke ved meget om jagt! Når man forlægger et dyr, så flår man skindet af og parterer det.

Og det er netop det, der er ved at ske med det dådyr, som hænger udenfor Grejfreak. Som sagt er vi gået lidt til og fra, mens dyret er blevet flået. Nu ligger skindet på jorden og Nestor er modig og tør godt røre ved det. Men han vil altså ikke have benet, som Thomas også har skåret af! Det er alligevel lige vildt nok! Han skærer den ene bov af og lægger den over på et bål, som er forberedt til kødet. Og han finder også lige de to små mørbrader, som skal steges med. Nestor bliver mere og mere modig og hjælper med at slæbe brænde til bålet.

Pølse med brød, knald fra Hjemmeværnet og et stykke dådyr

Det er tid til, at “drengene” skal have lidt frokost, så de får sig en pølse med brød. Der er ingen congobajer, men Nestor og morfar deler en vand og her sidder vi ellers og hygger os en stund – inden det igen er Hjemmeværnets tur til at skyde med løs krudt. Det er nogle ordentlige knald, men Nestor synes det er vældig spændende!

Det er ved at være eftermiddag og turen tilbage til Viborg nærmer sig. Vi går lige over og kigger til kødet, som syder og steger henne over bålet. Og så vil vi gerne takke Thomas for at have fortalt Nestor en masse om, hvad der er sket med det dådyr, der nu snart er blevet til mad.

Vi er så heldige, at mørbraderne er færdige. Og vi bliver spurgt, om vi vil smage dem, inden vi kører. Og ja, det tror jeg da nok, vi vil! Det er SUPER lækkert – Nestor er også vild med det – og det giver jo god mening i mit system! For det her er rigtig kød, fra et dyr, som har gået ude. Det har ikke fået antibiotika, er ikke tilsat vand, smag eller andet – det er helt og aldeles rent kød. Så hvis man er kødspiser, bør man faktisk kunne li’ det rene kød (efter min mening) 🙂

Da Nestor om aftenen spørger, om vi skal have dådyrkød til aftensmad, ved jeg bare, at han kommer til at elske, når mormor og morfar har vildt på menuen i fremtiden!

Vi takker Grejfreak for en fantastisk formiddag med masser af gode tiltag og tilbud. Vi glæder os til mange flere besøg i jeres lille butik – og ser frem til et godt samarbejde de næste år.

Kærlig hilsen
Freya

En af vores gode venner i USA hedder Terry og han er ejer af Scottsdale Gun Club i Phoenix, Arizona. En af de største og bedste indendørs skydeklubber i USA.

I takt med, at min interesse for jagt og skydning vokser, vokser også min interesse for at se på, hvordan alting er skruet sammen. Hvorfor fungerer det hele, som det gør? Er det en verden domineret mænd – og er det ikke noget for kvinder? Hvor interesserede er kvinder egentlig i jagt og skydning – og hvorfor? Og hvorfor er der ikke flere kvinder end der er, som har denne interesse eller denne livsstil (som jeg mener det er)? Er det anderledes i f.eks. USA – og hvorfor? Og hvordan fungerer det egentlig med de der skydeklubber? Hvad er det, de kan – og mangler jeg personligt skydeklubber som denne her i Danmark?

Og da vi er i USA – og har en god forbindelse, kan jeg jo lige så godt bruge tiden på at kigge lidt på lige netop det.

På besøg hos Scottsdale Gun Club

Vi aftaler med Terry, at jeg må komme ind og snakke med hans General Manager Ron Kennedy, som også vil vise mig rundt i SGC (Scottsdale Gun Club). Jeg er vildt nysgerrig efter at se andet end butikken, som vi har været i nogle gange. Men hvad er der egentlig ude bagved (til alle sider)? I wanna know 🙂

Kig selv med på videoen herunder og dan dig dine egne indtryk. Ron vidste i forvejen, hvad jeg gerne vil snakke om, så derfor har jeg ikke mange ekstra spørgsmål undervejs. Og så må jeg indrømme, at jeg bliver lidt duperet på min vej rundt. Derfor vil du nok også hurtigt opdage, at mit mest brugte ord i den her video er WAUUW!

Min konklusion så efter denne oplevelse hos SGC?

Jeg er vild med det! Og jeg skriver det lige, som jeg har sagt det mange gange i videoen: WAUUW!!! Fede, ordnede forhold! Super kundeservice! Lækre våben til alle behov, langdistanceskydning, jagt, konkurrenceskydning, beskyttelse – you name it! Alt i lækkert gear! Jeg kunne godt bruge mere tøj – men fordelingen af tøj til mænd og kvinder er egentlig helt okay.

Du kan komme med dine egne skydevåben, som du selvfølgelig skal vise tilladelse til. Men du kan også leje de våben, du ønsker at prøve her på stedet.

Der er gode skydeforhold! Gode sikkerhedsforhold! Professionel tilgang til alt! Titanium lounge – yeah, det gad jeg godt være en del af! Jeg er MEGA fan af SGC og tanken om at have en skydeklubber som denne.

Og så er der masser af undervisning – også til unge skytter, familier og så er der jo Ladies Nights.

Kvinder og våben, skydning og jagt

Ladies Nights hos SGC er ikke til, fordi kvinder her føler sig intimideret af mænd. Her er alle velkommen og alle bliver behandlet lige. Ingen ser ned på nogen, mænd eller kvinder, unge eller gamle, tykke eller tynde. Kvindeaftenerne er til for, at kvinderne kan tage veninderne med og bare have… ja, en ladies night out! Og DET kan jeg li´! Det hører du også i videoen.

Jeg har ikke – aldrig faktisk – været udsat for ikke at føle mig godt tilpas i en jagtforening, skytteforening eller på en jagt. Jeg har endnu aldrig følt mig intimideret eller følt, at jeg ikke frit kunne være der, hvor jeg kom. Min helt personlige holdning til det er, at vi ikke behøver kvindeaftener for at føle, at vi er ok skytter. Vi er gode nok, vi er faktisk ofte endnu bedre skytter end mændene er (sorry guys). Men mange kvinder lader sig intimidere af mændene. Og det synes jeg er ærgerligt. Jeg kan godt li´, når vi kan bruge hinanden på tværs af køn og alder. Jeg har lært allermest af mænd! Og jeg har lært allermest af dem, fordi jeg har været åben, nysgerrig og har ønsket at lære.

Min personlige holdning til det med kvindeaftener mm

Jeg tror – og det er min personlige holdning, som du ikke behøver være enig i – at vi skal passe på med at ville skille os for meget væk fra mændene i det her. Måske er de sommetider lidt mere grove i munden – men det er mænd typisk. Jeg er ikke bange for det og lader mig ikke intimidere af det. Jeg kan godt li´ at være i rum med mænd, fordi jeg sjældent er i tvivl om, hvad de mener, når de siger noget. Det kan jeg til gengæld sommetider være, når det er kvinder.

Jeg er meget fortaler for, at vi kvinder stepper op og tager ansvar i vores eget liv. At vi står ved vores feminine sider og finder ind i vores kvindelige kraft. At vi ikke er bange for at vise vores feminine sider – men også vise, hvad vi kan. Og vi kan sagtens gøre netop det med mænd ved vores side – det ødelægger ikke noget, hvis vi bare er os selv og “står godt” i os selv som kvinder. Og faktisk kan mændene også godt li´ det, når vi bare er os selv og ikke bliver snerpede og lader os intimidere…

Jeg vil også gerne kunne tage mine “ladies” med ud at skyde og bare ha´ en mega hyggelig aften med dem. Så jeg mener bestemt, der er berettigelse for at have kvindeaftener også – men i min optik skal vi kigge på, hvorfor vi ønsker dem 🙂 Og så kunne jeg godt tænke mig skydeklubber i Danmark, som Scottsdale Gun Club – jeg ville elske det!

Jeg håber, du kunne li´ min “lille” video og jeg håber, du har fået noget ud af det.

Kærlig hilsen
Freya

I dag blev dagen! Den dag, hvor jeg fik min første buk – og mit første større dyr i det hele taget! Og den oplevelse vil jeg gerne fortælle dig om her.

Siden den 2. juli har vi været ude stort set hver dag, og nogle gange også 2 gange om dagen. Vi har sovet i naturen og vi har siddet stille i mange, mange, mange timer. Vi har set de smukkeste solopgange og solnedgange. Vi har haft de mest fantastiske oplevelser, hvor vi har set råer, rålam, bukke, ræve og ræveunger, kronvildt og harer.

Naturen som healer og hvorfor jeg er jæger

For mig handler jagt ikke bare om at skyde noget. Det handler om at være i naturen, at være med naturen, om livet i naturen – det handler om at finde fred herude, hvor der er ro! Hvor der ikke er en computer eller en telefon (der ikke er på lydløs), hvor der er ikke noget vasketøj eller en støvsugning, der venter. Herude er det bare mig og naturen. Det er helende for min krop og for mit sind. Alle mine sanser bliver skærpede – og alt crap forlader mit system.Herude kan jeg sidde i mange timer og bare være stille med mig selv og det, der er omkring mig.

Jagt handler ikke bare om at skyde noget. Det handler om at være i og med naturen. Og det handler også om, at jeg gerne vil vide, hvor min mad kommer fra! At jeg har taget et aktivt og bevidst valg om, at jeg ønsker at hente så meget mad jeg kan i naturen. Jeg er nemlig – som mange andre – ikke tilhænger af slagteindustrien. Jeg tror på, at vi bør forsyne os selv fra den natur vi lever i.

Tilbage til denne morgenstund

Vores vækkeur ringer kl. 03.15. Vores ting er pakkede, så vi skal bare lige gnide søvnen ud af øjnene, have tøj på, lave morgente til at tage med og pakke det sidste ud i bilen. Og så er vi afsted kl. 03.50. Det drypper lidt fra oven, da vi kører hjemmefra, måske får vi lidt regn. Det vil bestemt ikke gøre noget, men vejrudsigten for vores jagtområde fortæller ikke noget om regn, så vi kan kun håbe, der kommer lidt. Vi kommer derud, tager rygsækkene på ryggen og jeg tager min riffel over skulderen. Allerede efter et par skridt ser vi den første rå med hendes lam i et levende hegn. Dagen er startet og solen er ikke engang stået op endnu!

Cirka 100 meter længere henne, kigger jeg ind til højre, hvor der er en lille plantage – der kigger endnu et dyr frem. Men jeg når ikke at se, om det er en rå eller en buk… men det er skønt at se, at der er liv. Vi krydser ind over marken og går i sporet for ikke at træde kornet ned. Her ser vi endnu en rå, der springer hen over marken. Wauw, hvor en morgen!

Vi sætter os til rette i et levende hegn, midt mellem to marker. Vi har set rådyr på begge stykker de tidligere dage og tænker, det er fint at sidde lige her med udsigt og muligheder ud over begge marker.

Min spotter

Claus (min mand) er min spotter og den bedste af slagsen! Han skulle også have været til riffelprøven sammen med mig i april, men pga en udsendelse med Forsvaret, blev det udsat til august. Så her i bukkesæsonen er han den, der hjælper mig med at se dyrene med øjne, der kan zoome lidt mere ind end vores egne.

Det er en fin morgen! Der er lidt skyer på himmelen, og da solen står op kl. 04.49, er den glødende rød og virkelig smuk. At få lov at sidde her og nyde sådan en smuk solopgang med den man elsker, er jo næsten magisk! Jeg sidder med ryggen mod øst, men vender mig af og til, kigger ud over den anden mark og tager billeder af den fine solopgang. Claus spotter to dyr, der kommer fra øst og bevæger sig hen mod den mark, jeg sidder og kigger ud over. De går ind mellem træer og buske, og jeg ser dem ikke komme ud på den anden side. Men alt er godt. Der går vel en halv times tid, hvor jeg bare nyder naturens lyde og bevægelser. Vi drikker vores varme te og ser solen rejse sig på himlen og varme os og markerne op.

Pludselig hvisker Claus: “Der kommer to dyr – den ene er en buk”. Jeg vender mig rundt mod sydøst for at se dem, og ganske rigtigt – gennem kikkertsigtet kan jeg se dem. Måske er det dem, han også så tidligere. Det ser ud til at være en gaffelbuk. Jeg vender min stol helt rundt og mens vi sidder og nyder synet af de to dyr, der går og græsser nogle hundrede meter væk, maler solen himlen rød. Wauw, hvor en morgen!

Efter regn kommer…

Det begynder at regne lidt, men solen fortsætter ufortrødent med at skinne lavt på himlen. Det er virkelig en fin morgen! Der kommer ikke meget vand, men det regner i cirka et kvarters tid, og bagefter får solen atter magten og lyser himlen op i røde farver.

De to smukke dyr går der stadig og vi iagttager vi dem længe! Jeg synes, de går lidt for langt væk, så vi sidder bare og nyder synet af dem, mens de bevæger sig rundt. Her sidder vi i godt en time og da jeg næsten er ved at opgive troen på, at de kommer nærmere, begynder de at bevæge sig over mod den mark, som vi sidder og spejder ud over.

Endelig! De går langsomt ind på marken – kornet er højt og jeg kan ikke se dem nok til, at det vil være rigtigt at skyde. De bevæger sig langsomt, spiser lidt, går lidt, løfter hovedet, sænker hovedet og spiser lidt igen…

De kommer ind på cirka 60 meter – og nu kan jeg se ham nok, når han står med hovedet løftet. Jeg holder mig klar… han rejser vel hovedet op igen før eller siden, tænker jeg. Jeg afsikrer… sekunderne går, mens han bevæger sig og spiser. Og så løfter han hovedet… og jeg skyder.

Når adrenalinen racer, foregår alt i slowmotion

Det er lidt, som om alting foregår i slowmotion her fra… Jeg ser, han bliver ramt. Hun reagerer ikke rigtig, udover at løfte hovedet. Han ryger lidt op og løber ca. 30 meter mod syd og falder i kornet. 6-7 sekunder går der, fra lunge er ramt og hjertet strejfet – til alt er stille. Han anede ikke, hvad der ramte ham – og det er netop sådan, jeg ønsker det skal være. Ingen stress, ingen lidelse.

Vi bliver siddende lidt. Råen går hen til ham og kigger ganske kort – og går så videre. Det gør sgu lidt ondt. Det er vigtigt for mig, at hun får hun muligheden for at se, at han ikke er der længere, inden hun går videre hen over kornet og fortsætter ud på marken ved siden af.

Efter godt 5 minutter går vi hen og finder ham. Og dér ligger han for mine fødder. Min puls er stadig høj og adrenalinet flyder endnu.

Taknemmelighed

Det her er ikke ligemeget – det har stor betydning og har for altid sat sit præg på mig. Jeg sætter mig ned ved siden af ham og tårerne strømmer ned over mine kinder. Jeg har valgt at gøre det, jeg inderst inde tror mest på i forhold til hvor vi får vores mad fra og naturens bæredygtighed. Men det rører mig jo dybt inden i alligevel.

Jeg har ikke skudt denne buk for trofæets skyld, ikke fordi jeg ville slå ihjel – men for at putte kød i fryseren i stedet for at købe det i supermarkedet eller hos slagteren. Her er til mange, mange måltider. Der er ingen stalde med for lidt plads, ingen antibiotika, ingen stress, ingen slagtehaller… Den her buk har gået ude i naturen hele sit liv og nydt det. Det er for mig helt rigtigt.

Han er SÅ smuk! En smuk 6-ender, flot i farven, og han virker robust og stærk. Inden jeg gik over til ham, har jeg plukket nogle grene af en busk, så jeg kan sende ham afsted på den sidste rejse med det sidste måltid. Jeg sidder længe her hos ham, bare med min hånd på ham, inden jeg kan gøre meget andet. For mig er det her forbundet med rigtig mange følelser. Jeg er meget ydmyg og dybt taknemmelig over, at han ligger her – og jeg er overvældet og meget rørt over, at have taget et liv fra naturen. Men jeg ved, at jeg har gjort det med stor respekt og det er vigtigt for mig.

Et smukt dyr blev taget fra et
smukt sted på vores grønne jord.
Glæden, taknemmeligheden, adrenalinet
– og så det strejf af sorg, der skyller ind over mig…
og herefter klarhed over vores plads på jorden
og en følelse af at finde fred med det hele.
En dag og et liv, der var værd at leve!
En dag, jeg aldrig glemmer og en dag,
der altid vil stå helt klart i både krop og sind.

Når man kan skyde en buk, skal man også kunne bære ham

Efter cirka et kvarter bærer jeg ham op i det levende hegn, hvor jeg brækker ham, dvs. vi tager alle indvoldene ud, da de ellers kan gøre skade på kødet. Jeg kan se på hans organer, at han ikke bare er en stor og fin buk, men også sund og rask.

En af vores gode venner kommer ned og hjælper mig. Jeg har brug for at være sikker på, at jeg har gjort det hele rigtigt. Han hjælper lige til med det sidste, og har en bærerem med, jeg kan låne. Vi får benene samlet og sat remmen på. Vi pakker vores ting sammen, jeg smider riflen på skulderen – og jeg har en buk på den anden skulder. Jeg har et motto om, at hvis jeg vil skyde – må jeg også bære. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg får det til at fungere, når jeg en dag skyder et krondyr!

Claus tager min rygsæk – og det er nok meget godt 🙂 Vi går de cirka 500 meter gennem marken tilbage til bilen, og får ham lagt op i bagagerummet.

Jeg har min lille lommelærke med, som jeg har fået af Claus, inden jeg skulle op til haglskydeprøven. Den er udformet som et hjerte og er bare SÅ fin, feminin – og lige mig! Jeg har fyldt den op med min yndlingswhisky, som har været gemt til netop denne dag. Og jeg har virkelig brug for den lige nu. Jeg er stolt – og ydmyg! Glad og taknemmelig, og adrenalinet forsøger at lægge sig. En tår af min Dalmore hjælper godt til med det.

Op at hænge

Vi kører afsted og jeg vil gerne køre et smut forbi Kurt – vores gamle jagttegnsunderviser, som vi har et rigtig godt forhold til. Jeg har lovet ham, at jeg vil ringe, når jeg har skudt mit første dyr. Vi vælger at køre forbi ham i stedet.

Han bliver super glad for at se os – og særligt da for at se min buk. Jeg har ikke så meget at holde det op imod, så jeg ved ikke, om han er flot, stor eller godt i stand… Jeg kan se, han er en 6-ender, men ud over det, så har jeg faktisk ikke helt fornemmelsen af, om han er stor eller ej.

Kurt vil gerne hjælpe mig med at forlægge min buk (flå skindet af) og hans kone Herdis vil gerne hjælpe mig med at partere den, så jeg kan det til næste gang. Vi får derfor lov til at lade ham hænge hos dem til i morgen. Kurt siger til mig, at jeg da ikke selv kan få ham op at hænge, så Claus skal nok hjælpe mig. Jeg er hamrende stædig, hvis du skulle være i tvivl! Jeg har båret ham hele vejen ude fra marken og jeg ved, han er tung!!! Men op, det skal han – og jeg skal nok selv gøre det!

Jeg samler alle kræfter sammen og løfter ham – helt op, så han hænger! YES! Jeg havde ikke lige tænkt på, at veje ham inden, så vi må lige have ham lidt ned igen, så Claus kan veje ham. 19 kilo brækket buk… han er en stor, fin buk!

What a day

Jeg kan næsten ikke gå fra ham… men det er jeg jo nødt til. I morgen kommer vi tilbage og skærer ham ud til mange lækre og nærende måltider til os og familien.

Klokken er ikke engang 12 endnu, og meget mere godt venter mig i dag! Det fortæller jeg om senere, det her indlæg er vist blevet langt nok 🙂

TAK for et FLOT dyr!

Kærlig hilsen
Freya

Arizona byder på de helt store vidder, natur, ørken, skov, bjerge og alt det vilde i wildernesset. Jeg elsker det!

Her holder vi ferie i en måned – hvert år (mindst). Vi har fået en del nære venner, som i dag er mere familie for os, end bare venner. De er alle mennesker, der elsker naturen, og når vi er sammen, er vi ude i det fri alt det, der kan lade sig gøre (hvilket er en hel del).

Det er her, i Arizona, jeg har lært alt om wilderness skills, om overlevelse, om urter og planter. Det er her, jeg er stille – hvor vi lytter til naturen og dyrelivet. Her banker mit hjerte på en helt særlig måde, hvor mit sind bliver stille. Her mærker jeg livet, finder ro i sjælen og kan se alt klart.

De sidste 4 dage af vores ferie har vi fået lov at låne en lille, hyggelig ranch af en god ven. Langt udenfor lands lov og ret og hvor der kun er lydene fra naturen – og lyset fra himlen (med mindre vi altså tænder generatoren). Det er 2. år i træk, vi slutter vores ferie her.

Ranchen ude midt i ingenting

Jeg kan fortælle stolpe op og stolpe ned om årets ferie. Men her på bloggen vil jeg i dag kun fortælle jer om vores skydetræning, som vi har mulighed for at udøve til fulde her. Vi ved, vi bare skal bede om de skydevåben, vi gerne vil træne med, så ligger alt klar til os, når vi kommer. Skydemål er gjort klar og vi kan bare kaste os ud i det.

Jeg er vild med, at jeg bare kan øve mig her… Claus (min mand, som har Wilderness Skills) ved en hel masse om skydevåben og er vældig teknisk (i forhold til mig). Han kan derfor hjælpe mig med alt det, jeg ikke har siddende på rygraden endnu. Han har været ved Forsvaret siden 1986, og har en solid viden at dele ud af, bl.a. omkring skydevåben, natur, overlevelse og færdigheder i naturen.

Vi bruger en del tid sammen med vores gode ven herude de første dage. Der er gået et år, siden vi sidst har udvekslet historier og oplevelser. Så tiden bliver brugt end del i gyngestolene på verandaen med et glas hvidvin (for mig og øl til mænderne) og med über-lækker tequila. Og så bliver der ellers fortalt røverhistorier og vi får gode snakke og diskussioner om livet og familien, om politik, arbejde, selvstændig business, skydning, jagt, holdninger og værdier. Når vi ikke sidder på verandaen og nyder livet, er vi bl.a. på ridetur i bjergene, på rundtur på ranchen for at tjekke nye faciliteter ud, og rundt til de to små anlagte søer, hvor vi kan sidde og nye aftensolen.

Når vi er alene, ræser vi rundt på quad bikes, sidder på verandaen, sætter skydemål op og skyder efter dem. Om aftenen laver vi god mad på grillen og får passende ferie-mængder af god vin.

Skydetræning – 400 meter

Den 3. morgen beslutter vi, at dette er dagen, hvor vi sætter all in på skydningen. Vi aftaler med David, at han skal sørge for, at køerne er uden for den “indre indhegning”, så vi ikke skal bekymre os om dem, når vi skyder. Og så sætter Claus ellers mål op til os.

Vi henter de to rifler, vi har lånt. Den ene er en Savage .308, som vi dog ikke bruger meget tid på. Den anden er en customized AR15 med Leupold scope. Meget sjovere og perfekt til at træne distanceskydning med. Jeg kan godt li´ det simple, en let riffel, der er til at bevæge mig rundt i naturen med. Men jeg synes altså også det er mega cool, når en riffel ser lidt rå ud 🙂 Så må jeg jo svede lidt ekstra, når den skal bæres rundt (eller træne noget mere).

Jeg skyder ind på de 100 meter, inden Claus ræser ud med “mål” længere ude. Han sætter en dåse med vand op på 400 meter – og en dunk med vand på 500 meter.

Da jeg skal skyde på de 400 meter har jeg den udfordring, at jeg faktisk ikke kan se dåsen! Så Claus må guide mig ud fra mit første skud. Efter 5 skud er jeg nogenlunde “snakket ind” på den og rammer med skud 6. Frustration fra min side over, at jeg ikke kunne se den og måtte rette ind efter, hvad han guidede mig til – men også ret tilfreds med at ramme noget jeg ikke kan se, bare ud fra, hvad Claus ser.

500 meter!

Så er der dunken derude på 500 meter. Den er i hvidlig plast, større – og noget nemmere at se for mig. Jeg kompenserer for skudlængden og rammer… i første skud! WOW!!!

Vi kører ud og kigger på både dåsen på 400 meter og dunken på 500 meter. Jeg ramte dunken lidt over midt og er MEGA tilfreds! Den anden er jeg faktisk også godt tilfreds med efter omstændighederne.

Vi kører tilbage til vores udgangspunkt og lægger riflerne til side – det er MEGA varmt, omkring 45-47 grader og det er midt på dagen. Så jeg tænker, jeg har fået trænet det jeg skal – og man skal jo også slutte, mens det hele går godt, ikke?

Pistolskydning og camouflage

Så må vi ha´ pistolen frem 🙂 Det er en Glock 17 – den samme vi har lånt de sidste mange år, vi har været her. Sidste år havde vi mulighed for at træne på “bane” hernede, den mulighed har vi ikke i år, så vi må nøjes med en enkelt skive. Derfor har jeg også “snydt” lidt og snuppet et klip med fra sidste sommer, så her er lidt mere at kigge på (allernederst på denne side). Da vi ikke fik mulighed for at træne en masse med pistol i år, kom jeg heller ikke til at føle mig som en vildt god pistolskytte denne gang…

Dagen afsluttede vi med at tage en masse billeder! Vi har længe talt om at få taget nogle fede billeder med camouflage. Det bliver så i dag. Og dagen slutter af med en flaske lækker Champagne, alt imens vi nyder solnedgangen og den sidste aften på dette fantastiske sted.

Kærlig hilsen
Freya

 

 

Vores fantastiske venner, Ellen og Chris, har inviteret os med på Lake Powell i 4 dage. En oplevelse, vi har glædet os til siden sidste år, hvor turen mislykkedes pga. et pludseligt skybrud, da vi skulle afsted.

Claus og Chris kører afsted med båden tidligt om morgenen. Ellen og jeg kører et par timer senere og handler til bådturen på vejen. Claus sms´er mig på et tidspunkt for at spørge, om han skal købe et fisketegn til mig. Mit svar er: “NEJ, det er ikke nødvendigt”. Men at jeg da synes at han skal fiske, hvis han har lyst 🙂  Enough said, right?!

Vi mødes ved Lake Powell ved frokosttid og får lidt i maverne. Og så fylder vi i båden og gør klar til at sætte den i vandet.

Vi sejler ud på Lake Powell

Her er SMUKT!!! Ikke så mange mennesker – og vi er glade for, at det kun er onsdag! For når først weekenden starter, vil her være tykt af menneske (Memorial Day weekend). Men vi har det nogenlunde for os selv de næste dage. Vi sejler i 3 timer, inden vi er så langt inde i søen, vi ønsker at være. Det er et kæmpe system af forgreninger af Colorado floden og Chris ved nøjagtigt, hvor han vil hen.

Vi sejler ud i San Juan “armen” og da vi endelig er, hvor vi skal være, skal der fiskes! Claus griner i hele femøren, da han fortæller, at han har købt fisketegn til mig og ikke ham selv! Han påstår, at han kender mig? Jeg synes faktisk, han er lidt skør, for det der med at stå og fiske en hel dag, det gider jeg virkelig ikke!!!

Når man overraskes

Jah, jeg sidder så lidt og nyder solen og ser på, at Chris fisker – og Claus også, for den sags skyld. Selvom han ikke “må” – han købte jo kun fisketegn til mig. Men okay da – jeg kan da godt lige prøve…. Og det skulle jeg jo aldrig have gjort!

Jeg havde jo regnet med, at de her dage skulle bruges på at slikke sol, hygge med Ellen, sejle i kajakkerne, som vi har med – eller læse en bog eller noget. Men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle fiske! Men så skete der det, at jeg fandt ud af, at man ikke står med en snøre i vandet i timevis uden at få bid! Der er noget på krogen ganske ofte, måske hver 10.-15. minut. Sommetider får man den op, andre gange gør man ikke. Nogen gange får man en op, der skal ud igen, sommetider er den stor nok til at gemme til aftensmaden.

Til at starte med, stod jeg kun for at smide snøren ud, få fiskene op og mååååske også få dem af krogen. Resten havde jeg folk til 🙂 Men inden jeg ser mig om, er det eneste, jeg ikke selv gør – når der skal ny krog på eller der skal bindes ny “gummiorm” på 🙂 (jeg ved ikke en skid om det, men det er hamrende sjovt!)

Og sådan gik det til, at jeg fiskede i 4 dage, stort set non-stop i de mange timer, vi var på vandet hver dag!!!

Masser af fisk

Vi trækker hver dag fisk op i en lind strøm – og lader også en masse gå. Der er både “smallmouth bass”, “largemouth bass”, “Stripers” og “Bluegill”, som alle er forskellige arter af aborrer. De er vildt forskellige, men de er allesammen flotte fisk! De fisk, der er store nok, men som vi ikke kan spise om aftenen, ryger på køl med det samme, og kan puttes i fryseren, når vi er hjemme igen.

Normalt laver Ellen fisketacos – hendes specialitet, når de er ude at fiske. Det smager helt og aldeles forrygende! Men jeg har ændret mine spisevaner og spiser ikke friterede ting og heller ikke tacos – så vi har aftalt, at hun laver smørdampet fisk til mig. Det er mega lækkert, og de næsten to aftener får alle smørdampede fisk – enten i tacos eller bare med salat til. MUMS!

Fiskerwoman?

Jeg bliver hurtigt fortrolig med det hele. Jeg føler mig næsten som end dårlig veninde, der hellere vil fiske end hygge. Men alt er godt og vi hygger os jo bare alle fire med de ting, vi hver især nyder på og omkring båden. Vi nyder venskabet, de gode og dybe samtaler, fiskeri, badning, solbadning – og hyggelige timer med mad, bål og god whisky om aftenen. Vi nyder at falde i søvn under stjernehimmelen – og vågne op, før solen står op og se de røde bjergene lyse op af dagens første solstråler.

Åh, jeg vil altid mere af det gode!

Fordi jeg er indrettet i hovedet, som jeg nu engang er, begynder jeg jo straks at tænke over, hvordan jeg som jæger og samler også kan få fiskeriet ind under den “paraply”… og hvor jeg kan – og gider – at fiske i DK. For det med at sidde og vente i timevis på en fisk gider jeg ikke! Jeg vil ud og have oplevelser og samtidig kunne fange gode fisk til “bordet” derhjemme. Så det er seneste tanke omkring det at være selvforsynende. Så hvis du har gode idéer til mig, uden at det involverer en fiskekutter ud fra Hanstholm, eller molefiskeri, så kontakt mig endelig.

Da Claus og jeg dykkede i tidernes morgen, var jeg meget glad for at fange fladfisk. Det er også sjovest, når man faktisk svømmer lige over havets bund og selv kan “samle dem op” fra havbunden. Det gør vi ikke rigtig mere – men måske kunne snorkeldykning og fladfisk også være interessant at tage op igen. Nu ved jeg jo, at Claus læser med på bloggen, så vi ser, hvad det udvikler sig til 🙂

Men sådan gik det til, at jeg blev en fiskerwoman på Lake Powell! Og nu synes jeg også, det er virkelig sjovt og givende. Så det er nok ikke det sidste, I læser om fiskeri her inde på bloggen.

Kærlig hilsen
Freya

En morgen, hvor jeg for første gang i umindelige tider (årtier) har vundet en konkurrence.

Sidste morgen i Arizona for denne gang. Det er tidlig morgen og jeg er lige vågnet på vores hotelværelse i den lille by Gold Canyon, Øst for Phoenix.

Jeg tjekker mail, Facebook, Instagram og LinkedIn på telefonen. Alt imens jeg halvsøvnig swiper på telefonen og kompromisløst sletter alle de spammails, der er kommet i løbet af natten, er der én mail, der alligevel – i min underbevidsthed – fanger min opmærksomhed. Jeg går tilbage til min papirkurv og tjekker…

“ZEISS Field Shooting Event – Congratulations”!

WHAT????? Okay, så er jeg pludselig lysvågen! Jeg læser videre:

“Dear Freya,
Congratulations, you have won one of the tickets for the ZEISS Fieldshooting Event in Ulfborg, Denmark from June, 29th – July, 1st 2018…..
…
Thanks for participating in our competition!
Looking forward to see you soon in Ulfborg 🙂
The ZEISS Hunting Team”

Jeg vækker Claus og kan slet ikke lige fatte, hvad det her er! Jaja, jeg deltog da i en konkurrence gennem en af dem jeg følger på Instagram, men jeg vinder jo ellers aldrig noget og havde (næsten) glemt alt om denne også! Jeg går ind på siden og forsøger at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg har vundet!

Og hvad er det så, jeg faktisk har vundet???

Lige så langsomt går det op for mig, hvad det er, jeg skal! Jeg har vundet en konkurrence til den vildeste weekend i Ulfborg! De har udvalgt mig ud fra min beskrivelse af, hvorfor netop jeg skal vinde! Min følelse inden i skifter mellem vild jubel og næsten panikagtige sommerfugle-invasion i maven!

“ZEISS Fieldshooting Event in Ulfborg” – det er med de helt store sponsorer:
Zeiss, selvfølgelig! Kendt for at være et af de aller-allerbedste mærker indenfor kikkerter og optik i verden. I min verden noget af det bedste og jeg har et stort ønske om en Zeiss optik fra start.
Sauer, et af de absolut ypperste mærker indenfor både haglgeværer og rifler. Jeg fik øjnene op for Sauer og deres kvalitet og visuelle skønhed, da jeg blev introduceret til haglgeværerne, men deres rifler er også bare helt i top! Sauer ligger højt på ønskelisten for både haglgevær og riffel!
Härkila, et af Nordens absolutte topmærker indenfor jagtbeklædning og fodtøj til både mænd og kvinder, samt diverse jagtudstyr.
Lapua, verdenskendt og hamrende god ammunition – fra Finland! Vi har netop talt om Lapua her i ferien, da de har blyfri ammunition og dermed støtter helt op om vores tanker omkring beskyttelse af naturen og at undgå blyfragmentering i kødet. Jeg er stor fan af Lapua, ligesom mange af vores venner i USA også er.

Fieldshooting Event

Oh dear, så skal jeg faktisk til feltskydning! Jeg har kigget på det hen over foråret og er blevet opfordret til at melde mig til en af feltskydningerne for at udfordre mig selv. Men jeg har ikke fundet et arrangement endnu, der passer tidsmæssigt. Nårh, men fedt nok, så får jeg lov at prøve det og med de fedeste sponsorer til at hjælpe.

Men hvem kommer ellers og hvad skal vi?

Ja, indtil nu har det jo så været totalt fedt inde i mit hoved! Men nu begynder invasionen af sommerfugle at vælte ind over mig! Jeg fanger enkelte sætninger hist og pist i det første info-dokument, og efterhånden som info kommer ind i min inbox, bliver jeg mere og mere nervøs og spændt!

Zeiss Hunting Team, Sauer og Härkila har alle delt vinderne af konkurrencen på deres Facebooksider og jeg måtte også lige selv en tur på både Instagram og Facebook! IT´S FOR REAL!!! FØRSTE gang, de har lavet en konkurrence om at komme med. Der er to vindere… og nu begynder det at gå op for mig, at det jo er top trænede skytter, der kommer!!! Den anden, der har vundet er også en garvet jæger fra Tyskland. Og her kommer jeg så som helt grøn skytte og jæger og skal gøre mit bedste – jeg får totalt præstationsangst!

Vi får vores to helt egne Ulfborg guides, som følger os hele weekenden. To af Nordens dygtigste skytter – og vi får masser af træning, tips og tricks hele weekenden. WAUW hvor er jeg VILDT privilegeret – og SHIT hvor er jeg nervøs! Jeg kan kun i min vildeste fantasi forestille mig alt det, jeg kommer til at lære på 3 dage med prof skytter og top lækkert udstyr!

Anette Dahl fra Norge og David Carsten Pedersen fra Danmark! Jeg har fulgt jer begge i noget tid og jeg kan slet ikke være i mig selv af bare begejstring! Jeg er ovenud crazy happiness og total taknemmelighed over at have vundet og får lov at lære af jer en hel weekend!

TAK til Zeiss, Sauer, Härkila og Lapua for at vælge mig ud til denne weekend!

Programmet

Da det endelige program kommer, kan jeg se, der kun er 20 deltagere ialt! Jeg kan også se, at der er konkurrence om søndagen… og det, der ser ud til at være nogle vilde udfordringer!

Jeg kan kun sige: JEG GLÆDER MIG og jeg må se at få styr på de sommerfugle!!!

Kærlig hilsen
Freya

 

 

OPDATERING tirsdag den 26. juni:
Åh nej!!! Jeg har netop modtaget to beskeder, en på Instagram og en på Messenger fra to af de skønne, mega dygtige kvinder, der skal med til Ulfborg. De spørger begge to, om jeg har modtaget mail fra Zeiss? Eventet er aflyst pga nye regler for våben i DK… Det er den MEGA korte forklaring og jeg er knust! Jeg havde efterhånden fået ro i maven og fået sommerfuglene til at flyve i formation, så de ikke forstyrrede for meget. Nu er det aflyst 🙁

Zeiss har forsøgt alt, hvad de kan, men de kan ikke gennemføre. De vender tilbage asap med et alternativ og en ny dato.