Så skete det, jeg stort set havde opgivet her inden bukkejagten!
Sommetider sker tingene bare! Også selvom jeg mere eller mindre havde kastet håndklædet i ringen og tænkt, at det ikke blev til bukkejagten i år, jeg ville få noget jagt for mig selv.
Jeg har drømt om at få mit eget stykke jagt længe! De første jagtsæsoner har jeg været med som gæst i Claus’ revir. Han er i et konsortium sammen med en håndfuld andre jægere. Claus inviterer mig selvfølgelig mig ud som gæst og vi skiftes så til at være den, der har muligheden for at afgive skud, hvis der kommer et dyr. Men det er bare ikke særlig praktisk for mig, for jeg kan jo ikke komme på jagt, når Claus er ude at rejse, på kursus – eller er på arbejde!
Derfor har jeg dagligt tjekket mulighederne på jagtformidling.dk og andre steder. Jeg har givet det gode ord videre om, at jeg leder efter et sted, hvor jeg kan gå på jagt uden at skulle være gæst.
Jeg har været ude at se på et par muligheder. Men enten syntes jeg ikke, prisen svarede overens med det, der blev tilbudt. Eller også syntes jeg, vi var for mange om et for lille stykke jagt. Og jeg opgav næsten at finde et sted inden den 16. maj! Jeg stillede mig tilfreds med, at det så ikke blev i år – og det var egentlig også OK (men brand ærgerligt)!
Men så kom der en mail!
En formiddag sidder jeg i en videokonference. Under mødet sender Claus mig en mail med et link. Jeg svarer ganske kort, at jeg jo har møde og at jeg nok skal se på det efter mødet. Men jeg er jo en nysgerrig sjæl, så jeg multitasker og åbner linket under mødet. Et lille stykke jagt udlejes ved Herning til en ganske fornuftig pris.
Jeg kan godt mærke, at jeg bliver lidt febrilsk og mister koncentrationen for mødet for en kort stund. Jeg tror dog ikke, de andre mødedeltagere opdager det. Jeg er nødt til at gøre noget, tænker jeg! Og jeg skriver så en kort besked til vedkommende, der har indrykket annoncen, at jeg er meget interesseret, men at jeg sidder i møde og vil ringe så snart jeg kan.
Min søde mand er dog kommet mig i forkøbet! Da han læser min mail om, at jeg sidder i møde, ringer han fluks til manden og spørger til jagten. Han fortæller ham, at jeg er meget interesseret, men er optaget af møde lige nu. Claus får at vide, at der netop er tikket en mail ind fra mig. Og inden der er gået mange timer, sidder vi i bilen på vej ud for at se på området…
Det lykkedes!!!
Man skal aldrig opgive håbet! Det lykkes mig på falderebet at finde et stykke jagt! Et lille stykke på godt 7 ha, som jeg har for mig selv.
Og mens vi er ude på området og rekognoscere, ser vi en buk og to råer (som senere har vist sig at være en rå og et smaldyr). Vi ser masser af fod fra rådyr på jorden – og mit hjerte jubler! Snakken går lynhurtigt på, hvor jeg skal stille en evt. jagtstige, om det skal være en, jeg kan tage over skulderen fra gang til gang. Eller om det skal være en stige, jeg kan sætte op af et træ…
Jeg er nærmest lykkelig! Nu kan jeg endelig gå på jagt selv! Jeg har ikke mulighed for at pürsche her, men jeg kan sidde for mig selv og nyde naturen, og det er fint for mig til en start! Fremadrettet kan jeg forhåbentlig høste af naturen og bringe lækkert, sundt og bæredygtigt kød til middagsbordet derhjemme.
TAK! SÅ kan det godt blive den 16. maj!
(topbilledet er taget den dag, jeg fik min jagt! Jeg var bare SÅ glad!!)