Hjemmelavede prædatorkald

Lyden af noget, der mest af alt minder om et tilskadekommet dyr fylder rummet i den lille jagtforenings lokaler. Lyden kommer fra et af Henrik Larsens hjemmelavede prædatorkald og jeg er faktisk ret fascineret af det!

En aften i jagtforeningen

I januar måned er Claus og jeg til en spændende aften i en lille jagtforening tæt på, hvor vi bor. Her er vi inviteret til en aften med Henrik Larsen, som skal fortælle om hans mange oplevelser med jagt på rovdyr rundt om i verden.

Noget af det, der vækkede vores interesse var, at Henrik har været på jagt efter coyotes i Arizona, en oplevelse, vi også selv har haft så sent som i sommeren 2018. På vores jagter med vores gode ven Scott har vi brugt elektronisk kald – men Henrik bruger hjemmelavede kald til de forskellige prædatorer! Og det er virkelig et trækplaster for især mig, så vi sidder stille på bageste række og lytter til Henriks jagthistorier om coyotes, ræve, ulve, los, guldsjakaler og puma.

I pausen skal vi selvfølgelig op og ha´ fingre i kaldene. Der bliver pustet og blæst – og jeg må bare erkende, at der dælme godt nok skal trænes, hvis det skal lyde som noget som helst, et dyr vil komme ud og kigge efter 🙂 Vi får en god snak med Henrik, som da godt kan huske at have læst min artikel fra MitJagtblad.dk om coyotejagt i Arizona.

Vil selv!

Efter en super spændende aften tager jeg kontakt til Henrik og spørger, om han har lyst til at lære os at lave kald, og en aften i uge 7 kører vi ud og besøger Henrik og hans kone Birgitte. Det er kun Henrik der er hjemme, da vi kommer. Snakken går let og det er en rigtig hyggelig aften. Vi hører historierne bag de trofæer og skind, der er her i huset, vi nusser hundene og snakker om forskellige jagtdrømme.

Og så går vi i kælderen, for nu skal der laves rævekald! Henrik viser os, hvordan vi laver kald af 2 messingkapper og noget gaffatape! Og ja, så ganske simpelt er det. VILDT LET… det svære kommer i at lære at bruge det! Jeg kan sagtens få en “fløjtelyd” ud, men det skal jo gerne lyde som en fugl, der er i knibe, og det er noget, jeg stadig øver mig på!

Henrik laver også forskellige hjemmelavede kald til i horn. Udover at de er virkelig fine – også noget pænere at kigge på end de først – så er de også noget mere avancerede. Vi får kigget nærmere på dem, så vi kan se, hvordan de er lavet, og selvfølgelig skal de også prøves. Se, det her er noget sjovere, for der kan jeg faktisk få lyd ud, der fra start lyder noget som noget, der kan bruges! De kan f.eks. bruges til at kalde både ræv og coyote med, og de kan lave både lyse og mørkere lyde, alt efter hvordan der pustes i det.

Vi får et af Henriks horn-kald med, så vi har noget at arbejde ud fra, når vi skal i gang selv. Vi skal ud og finde noget horn, og så skal vi i gang med at lege! Jeg glæder mig rigtig meget til gode timer med et nyt håndværk – og så glæder jeg mig HELT VILDT til at skulle ud og bruge dem til både ræv og coyote. Sidstnævnt skal selvfølgelig med til Arizona næste gang. Jeg vil glæde mig til at se, om det fungerer bedre end det elektroniske 😉

En hyggelig aften 

Birgitte kommer hjem og så er der friskbagte boller og te! Vi snakker om Henrik og Birgittes mange spændende jagter og jagtoplevelser, og om vores få af samme slags. Det er en helt vildt hyggelig aften, og jeg tænker ikke, det er sidste gang, vi ses over en kop te og god snak om jagt.

Tusind tak for hjælpen og for en rigtig hyggelig aften! Nu skal der øves!!!

Knæk og bræk,
Freya