Jagten efter jagt

Så skete det, jeg stort set havde opgivet her inden bukkejagten!

Sommetider sker tingene bare! Også selvom jeg mere eller mindre havde kastet håndklædet i ringen og tænkt, at det ikke blev til bukkejagten i år, jeg ville få noget jagt for mig selv.

Jeg har drømt om at få mit eget stykke jagt længe! De første jagtsæsoner har jeg været med som gæst i Claus’ revir. Han er i et konsortium sammen med en håndfuld andre jægere. Claus inviterer mig selvfølgelig mig ud som gæst og vi skiftes så til at være den, der har muligheden for at afgive skud, hvis der kommer et dyr. Men det er bare ikke særlig praktisk for mig, for jeg kan jo ikke komme på jagt, når Claus er ude at rejse, på kursus – eller er på arbejde!

Derfor har jeg dagligt tjekket mulighederne på jagtformidling.dk og andre steder. Jeg har givet det gode ord videre om, at jeg leder efter et sted, hvor jeg kan gå på jagt uden at skulle være gæst.

Jeg har været ude at se på et par muligheder. Men enten syntes jeg ikke, prisen svarede overens med det, der blev tilbudt. Eller også syntes jeg, vi var for mange om et for lille stykke jagt. Og jeg opgav næsten at finde et sted inden den 16. maj! Jeg stillede mig tilfreds med, at det så ikke blev i år – og det var egentlig også OK (men brand ærgerligt)!

Billede af 2019, hvor vi er på jagt på Claus’ revir.

Men så kom der en mail!

En formiddag sidder jeg i en videokonference. Under mødet sender Claus mig en mail med et link. Jeg svarer ganske kort, at jeg jo har møde og at jeg nok skal se på det efter mødet. Men jeg er jo en nysgerrig sjæl, så jeg multitasker og åbner linket under mødet. Et lille stykke jagt udlejes ved Herning til en ganske fornuftig pris.

Jeg kan godt mærke, at jeg bliver lidt febrilsk og mister koncentrationen for mødet for en kort stund. Jeg tror dog ikke, de andre mødedeltagere opdager det. Jeg er nødt til at gøre noget, tænker jeg! Og jeg skriver så en kort besked til vedkommende, der har indrykket annoncen, at jeg er meget interesseret, men at jeg sidder i møde og vil ringe så snart jeg kan.

Min søde mand er dog kommet mig i forkøbet! Da han læser min mail om, at jeg sidder i møde, ringer han fluks til manden og spørger til jagten. Han fortæller ham, at jeg er meget interesseret, men er optaget af møde lige nu. Claus får at vide, at der netop er tikket en mail ind fra mig. Og inden der er gået mange timer, sidder vi i bilen på vej ud for at se på området…

Billede af naboens mark, hvor der står tre rådyr.

Det lykkedes!!!

Man skal aldrig opgive håbet! Det lykkes mig på falderebet at finde et stykke jagt! Et lille stykke på godt 7 ha, som jeg har for mig selv.

Og mens vi er ude på området og rekognoscere, ser vi en buk og to råer (som senere har vist sig at være en rå og et smaldyr). Vi ser masser af fod fra rådyr på jorden – og mit hjerte jubler! Snakken går lynhurtigt på, hvor jeg skal stille en evt. jagtstige, om det skal være en, jeg kan tage over skulderen fra gang til gang. Eller om det skal være en stige, jeg kan sætte op af et træ…

Jeg er nærmest lykkelig! Nu kan jeg endelig gå på jagt selv! Jeg har ikke mulighed for at pürsche her, men jeg kan sidde for mig selv og nyde naturen, og det er fint for mig til en start! Fremadrettet kan jeg forhåbentlig høste af naturen og bringe lækkert, sundt og bæredygtigt kød til middagsbordet derhjemme.

TAK! SÅ kan det godt blive den 16. maj!
(topbilledet er taget den dag, jeg fik min jagt! Jeg var bare SÅ glad!!)

En eftermiddag i forårsskoven

Lørdag bliver Claus og jeg enige om at tage en tur i skoven! Vejret er nemlig godt – næsten forårsagtigt! Solen skinner fra en skyfri himmel og selvom temperaturerne kun ligger på omkring de 7 grader, føles det alligevel varmt og lækkert.

Vi har dog taget vores forholdsregler og taget det varme tøj på, for vi ved, hvor lidt sjov der er ved at tage i skoven og fryse fra start til slut.

Vores plan er egentlig bare at finde et dejligt sted at sætte os ned, tænde Jetboilen til lidt frokost, mens vi nyder solens stråler. Der har været alt for få dage med sol de sidste måneder, så det gælder om at suge solen til os, når vi kan!

 

Vi har derfor pakket rygsækkene, kører ud i den skov, vi kender så godt. Vi går ad vores sædvanlige rute ind gennem skoven. Pludselig ser vi begge mod venstre, hvor vi ser 3-4 krondyr løbe mellem træerne cirka 150 meter fra os. Og så er planen jo med det samme ændret!

Planen kan hurtigt ændre sig!

Vi lister op ad en af stierne, der går op til venstre, sætter vanddunken fra os og fortsætter i rask, lydløst trav på hver vores side af stien, for at larme mindst muligt. Vi har besluttet, at vi går op til et skydetårn, vi kan se et par hundrede meter nede ad stien. Da vi kommer derhen, står vi stille. Helt stille. Vi lytter, spejder… og jeg når lige at vende mig om, da Claus kommer med en lille lyd!

Jeg fryser og står helt stille – vender mig langsomt 180 grader og ser en kronhjort, som har smidt geviret. Vi kan se, han er stor i kroppen, særligt bliver det synligt, da den næste hjort kommer frem og stiller sig midt på skovstien. Han har stadig sit gevir, men er mindre i kroppen end den første. Vi står helt stille – det gør de også. Langsomt sætter de i bevægelse igen og går videre over stien. Efter dem følger en mindre rudel på cirka 8-10 dyr, alle mindre end de to hjorte, som går forrest.

Wauw! Det er sådan nogle oplevelser, vi elsker! Vi fniser stille til hinanden, vender os langsomt om og går stille tilbage til den store skovsti igen.

Fede oplevelser som disse er altid værd at køre efter!

Vi fortsætter ud ad stien mod vores planlagte destination – et åbent område, hvor vi ofte har set dyr. Vi forsøger at gå lydløst ad de mindre stier, vi hører det pusler rundt omkring, ser rovfuglene svæve over den blå himmel og får flere glimt af krondyr på vores vej.

Mange steder finder vi totter af pels fra dyrene, som sandsynligvis er ved at smide vinterpelsen…

Pulsen er generelt lav, når vi er ude i naturen. Men vi har snuden i sporet og følger lydløst de mindre stier, så vi får alligevel pulsen lidt op. Samtidig skinner solen og her midt i skoven, hvor det ikke rigtig blæser, bliver her varmt. Jeg er nødt til at smide min fleece, som jeg har under min jakke.
Hvor er det fantastisk at være her ude i den skønne skov! Hele min krop og mit sind skriger FRIIIIHEEEEED, mens vi går herude! Jeg ELSKER det!

Frysetørret mad og håndvarme øl

Vi har fundet et fint sted, et hjørne af det store åbne område, vi har planlagt at “slå lejr”. Vi sidder lidt og nyder solen og de skønne omgivelser. I det andet “hjørne” af det åbne får Claus øje på et par krondyr… vi kan kun se dem med kikkert – men de er der!

Vi har købt noget frysetørret Chili con Carne og et par mørke øl. Frysetørret mad er guld, når man skal ud med kort varsel og skal have mad med. Desværre var det et meget begrænset udvalg der, hvor vi handlede. Derfor endte det med Chili con Carne. Vi tænder Jetboilen og får kogt noget vand. Følger “opskriften”. Hæld kogende vand i – rør godt – og så skal det stå 10 minutter.

Mens vi venter åbner vi den ene øl – en stout fra Willemoes. Mmm jeg elsker mørk øl! Vi drikker og hygger os, mens vi nyder udsigten, solen og skoens dybe, stille ro.

10 minutter er gået. Jeg rykker de næste centimeter af “gryden” (posen med mad) og stikker næsten ned. Det lugter fint! Men jeg må erkende, at 10 minutter… bare ikke er nok! Det knaser, som pasta der ikke har fået nok! Jeg kigger på indholdsfortegnelsen (skulle jeg nok ha’ gjort inden jeg købte den)… bla bla bla… ristede løg, bla bla bla… RISTEDE LØG??? Hvad i alverden laver ristede løg i en Chili con Carne?! Jeg ryster lidt på hovedet… vi spiser lidt af retten, men ikke det hele.

Øl og ro

Den anden øl bliver åbnet – en Brown Ale fra Svaneke. Den er også go’! Og mens vi sidder her og snakker om efterårets jagtrejse til Arizona og Wyoming, trækker skyerne ind over himlen og sluger solen delvist. Vi mærker med det samme, at solens varme ikke længere har så meget magt, så vi pakker sammen og går tilbage mod bilen ad de mindre stier igen.

Sikke en skøn lørdag eftermiddag! Tænk sig, hvor meget man kan blive tanket op på ganske få timer ude i skoven i godt selskab, dyreliv, en god øl og en Jetboil (selvom retten ikke skabte den store jubel, så var det brand hyggeligt).

Tid til snak, tid til nærvær, tid til kærlighed

Sådan en eftermiddag giver bare ro i hovedet! Der er stort set ikke signal på mobilen derude i skoven – og vi gider det egentlig heller ikke. Vi får talt om alt og ingenting – noget, vi ikke har gjort nok de sidste måneder, fordi vi begge har haft travlt med arbejde, skriverier og kurser. Så for os gav det muligheden for at få snakket, få lagt lidt planer for efterårets tur, få vendt og drejet verdenssituationen – og få holdt hinanden lidt i hånden.

Kærligheden og naturen længe leve!

Kærlig hilsen
Freya

When the Kalahari is calling you back…

Ahhh, that trip to South Africa has really done something to me. I didn’t really give it that much thought before leaving, despite several “warnings”! But now I just have to admit and acknowledge that it’s true! Once you’ve got South Africa under your skin, it just won’t let you go again!

Claus and I traveled to Orange River Hunting & Safari’s on Wednesday, July 31st and returned to Viborg on August 8th. We had 5 full hunting days in South Africa, and it completely crawled under the skin of the both of us. I really didn’t see it come! So far Arizona has been our place to go for retreat, our sacred place on Earth, a place we just enjoy to come for a month every year. But I must admit that this place in South Africa is now just as highly ranked in our hearts and souls. So could we just exchange Arizona with South Africa now – or what? No, that’s not exactly how I see it – but South Africa has become an extra magic place on Earth for us, there’s no doubt about that.

Morning sun over the Kalahari

It always calls you back!

When I recently posted on Instram and Facebook that Kalahari is calling, I got a response that really resonated with me. Hendrik Maritz, manager of Orange River Hunting & Safari’s commented that “once in your blood, it always calls you back. It’s in the sand, the space, the people” …

The sand, the space and the people!

The sand – the red earth that characterizes the desert here! It was one of the first things we saw when we woke up the first morning. It reminds us of red desert of Arizona! And even the landscape and the terrain are the same as we know it from our holiday paradise. Already then we were falling in love with the Kalahari!

The space – in the middle of nowhere – you will find Orange River Hunting & Safari’s! With 20,000 acres of untamed nature, privately owned and managed with solid values ​​for animal welfare and wildlife conservation. There is just a peace and tranquility to this place! A quietness that most of us desperately need for both body and soul. I just felt at home right away and fell in love with everything here – the peace, the surroundings, the animals and …

the people! It is the people who completes this place and adventure. The way that they treat us, the way they treat each other! With respect for one another, for nature and game – the joy and hospitality we have met everywhere!

So yeah – I think the red desert of the Kalahari will keep calling us back for more! It’s under our skin now!

Walking and stalking in the beautiful desert

Blog posts from South Africa

Over the next weeks you will be able to read more blog posts from our adventure at Orange River Hunting & Safari’s. Right here on the blog. I will invite you into a Univers, that is just now unfolding itself in our hearts! A place, that I will be very happy to share with you.

Follow the blog and read about hunting, the amazingly beautiful animals that live her! And about the red desert of the Kalahari, about traditions, good food – and about a huge love for life!

Sunset from Toevlug Hunters House

Happy hunting,
Freya

Når Kalahari kalder én tilbage…

Årh, den tur til Sydafrika har da virkelig fået hold i mig… Jeg havde ikke troet det trods flere “advarsler”, men jeg må bare give efter og erkende, at det er sandt! Når først man har fået Kalahari ind under huden, slipper den dig ikke bare lige igen!

Claus og jeg rejste til Orange River Hunting & Safari’s onsdag den 31. juli og kom tilbage til Viborg den 8. august. Det blev 5 hele dage i Sydafrika, som fuldstændig kravlede ind under huden på os begge. Det kom virkelig bag på mig, for indtil nu har Arizona været vores “ferie-helle”, vores antistress-sted på jorden, her hvor vi nyder bare at være. Men jeg må erkende, at det her sted i Sydafrika kravler helt op på siden af Arizona! Skal vi så bare bytte Arizona ud med Sydafrika nu eller hvad? Nej, det er ikke lige sådan jeg  ser det – men Sydafrika bliver en ekstra helle i livet for os, det er der ingen tvivl om.

Morgensol over Kalahari

It always calls you back!

Da jeg for nylig postede et opslag på Instram og Facebook om, at Kalahari kalder, fik jeg et svar, der klinger rent ind hos mig. Hendrik Maritz, som er manager på Orange River Hunting & Safari’s once in your blood, it always calls you back. It is in the sand, the space, the people”…

Sandet – den røde jord, som tegner ørkenen hernede! Det var noget af det første vi så, da vi vågnede første morgen… det minder os om Arizonas røde ørken! Og landskabet og terrænet er det samme, som vi kender fra vores ferieparadis. Allerede da var vi solgte!

Stedet – midt ude i ingenting – her ligger Orange River Hunting & Safari’s på 20.000 hektar utæmmet natur! Privatejet og ledet med solide værdier for dyrevelfærd og naturbevarelse. Her er RO, noget både krop og sjæl har brug for. Jeg blev med det samme betaget og forelsket i stedet – omgivelserne – dyrene og…

…menneskene! Det er dem, der slutter ringen. Deres måde at tage vare på stedet. Måden, de behandler hinanden på – der er respekt for naturen og for dyrene – og der er glæde og imødekommenhed blandt alle, vi har mødt.

Så ja – jeg tror også, Kalaharis røde ørken vil blive ved med at kalde os tilbage fra nu af.

Vandring og pürsch gennem den smukke røde ørken

Blogindlæg fra Sydafrika

Over de næste uger vil du kunne læse flere blogindlæg her på siden fra vores tur. Jeg kommer til at invitere dig med på et lille kig ind i et univers, som først nu har åbnet sig for os – og som vi så hjertens gerne deler med dig!

Følg med på bloggen og læs om jagt, om de smukke afrikanske dyr, om den røde jord og Kalaharis ørken, om traditioner, om god mad – og om kærlighed til livet!

Aftensol fra Toevlug Hunters House

Knæk og bræk,
Freya

Til Samsø efter sommerbuk

Ja, det her er jo egentlig en fortsættelse af sidste “rigtige” blogindlæg. Dengang var Claus og jeg på vej til Samsø på bukkejagt, og det kom der jo en lille historie ud af!

Jeg advarer på forhånd om virkelig dårlige billeder! Det var en dag, hvor iPhonen og kameraet bare ikke var vores bedste venner… beklager!

Når alt bare er gråt i gråt fra vinduet på Samsøfærgen

Vi ankommer til Samsø i silende regn… Vi er fortrøstningsfulde, men også lidt ærgerlige over det rimeligt våde vejr. Mens vi kører fra havnelejet og til vores gode venner, Lone og Jens Jakob, ser vi rådyr ude på markerne. Humøret stiger med det samme og vi er super spændte!

Vi ankommer til gården og det er som altid dejligt, når man genser gode venner. Over frokosten bliver vi enige om, at vi starter med at køre lidt rundt og se på områderne, og så bliver resten af dagen bare ren hygge. God plan synes vi, da det fortsat ser ud som om himlen har åbnet alle sluserne.

Ud at se på terrænet

Efter en dejlig frokost og snak om alt, der er sket siden sidst, hopper vi alle 4 i bilen og kører ud på Jens Jakobs marker. Lige på den anden side af vejen, overfor deres hus, er en rabarbermark. Her ved de, der går en buk, og det går hårdt ud over rabarberne på marken. Ham vil Jens Jakob selv ud og kigge lidt efter i morgen.

På den anden side, ned mod vandet, er der et levende hegn med marker på begge sider – og vandet ude til højre. Gode muligheder, tænker jeg.

Rabarbermark i regnvejr…

Vi kører videre og ender med at køre ind på en mark et stykke fra deres hus. Ikke længe efter vi er kørt her ind, viser den første buk sig på marken. Vi stopper og holder helt stille – iagttager ham fra bilen og glæder os over at sidde her inde skærmet for regnen. Vi sætter igang igen og kører langsomt ind over marken. Bukken ser os, men bliver ikke rigtig skræmt. Han går stille væk og springer op over en høj skrænt og forsvinder ud af vores syn…

Efter at have brugt eftermiddagen på at se alle markerne, hvor vi kan sætte os i morgen, kører vi hjem igen og laver aftensmad. Mens vi sidder og hygger os, får et godt glas vin og glæder os til i morgen tidlig, lukker himlen sluserne i og efterlader en fugtig majaften – vi håber på sol i morgen.

Solen går ned inden alt for længe og inden vi går i seng, vil Claus og jeg lige gå en runde for at kigge på, hvor vi vil sætte os i morgen tidlig. Lone siger “tag nu riflen med” – men vi andre 3 siger næsten i munden på hinanden “der kommer jo ikke noget, når vi bare går rundt”… Så vi går uden!

2 smaldyr i billedet – et ualmindeligt utydeligt billede, altså! Beklager – der er ikke mange billeder fra i dag!

Tanketorsk og en drømmebuk!

Dumt… SÅ dumt, skulle den beslutning vise sig at være!!!

Klokken er nu lige knap 21 og solen går ned kl. 21.26. Vi går ned ad vejen, kigger mod højre mod det levende hegn, hvor jeg tænker at sætte mig i morgen tidlig. Vi skrår over vejen mod rabarbermarken og går ned ad en smal grussti, som fører ned til en lille sø. Vi kigger ind på rabarberne, som nu er på vores højre hånd bag en lille vold, nogle buske og små træer. Intet usædvanligt at se – vi går stille, men vi lister ikke!

Vi går forbi det levende hegn, som står i skel mellem Jens Jakobs mark og en mark, der ikke er hans. Jeg stopper brat op og siger “rå” – peger ned over marken, og vi ser nu begge to råen stå her. Vi bliver stående og kigger på hende, og pludselig kommer bukken frem! En stor flot buk som… vent – han halter da på det ene forben? Vi ser ham gå tilbage i det levende hegn – ind mod rabarbermarken!

Her står han – lige foran os på ganske kort afstand! Jeg tør slet ikke tage iPhonen op for at tage et billede, men Claus filmer lidt (ret utydelig video), så jeg har screendumpet et billede herfra.

Vi lister os afsted på tå – hen til rabarberne og kigger ind over den lille vold. Vi står/ligger helt stille og venter bag en busk. Der går godt 5 minutter og så kommer han til syne sammen med råen. Hun bliver stående for enden af rabarberne, mens han langsomt går op ad rækken – hen imod os! Han står stille engang imellem – skraber, kigger rundt – går lidt igen. Indtil han står for enden af rækken med rabarber… altså i vores ende! Her står han længe og skraber. Vi kan tydeligt se, det er hans venstre forben, den er gal med. Han halter, men – men der er ikke nogen synlig skade.

Nu er det for sent…

Vi kigger hurtigt på hinanden og vender øjnene mod himlen! RIFLERNE!!! Klokken er cirka 21.15… det vil tage os minimum 5 minutter hver vej! Selv hvis vi er hurtige OG stille, skal vi stadig være usædvanligt heldige, hvis han ikke er gået, når vi kommer tilbage. Det er jo en drømmebuk – stor og super flot opsats – og med den skade der tydeligt gør det svært for ham at gå, vil det være en selvfølgelighed at gå efter ham. Men her til aften må vi nøjes med at kigge. Øv øv og atter øv.

Råen er løbet med ham ud på den anden mark og lige som vi skal til at gå tilbage, ser vi endnu 3 dyr mellem rabarberrækkerne. Det ligner en rå og 2 smaldyr. Vi står igen HELT stille. De kan se os – eller de kan i hvert fald se NOGET. De står musestille og kigger lige hen imod os. Men eftersom vi bliver stående helt stille, bliver de mere afslappede efter nogle minutter. Vi står lidt og kigger på dem, inden vi går hjem – med en god historie i ærmet og et ærgrelsens suk rigere…

Billeder? Dem har vi ingen af… Vi tog lidt video, som jeg sætter ind her på siden – og et screenshot af noget af videoen. I må nøjes med den gode historie denne gang!

Godnat – i morgen skal vi på jagt!

Knæk og bræk,
Freya

 

 

 

Blog also in English…

Dear readers from around the World!

In the future I will try to make some of my blog posts in both Danish and English. Since my followers on Social Media AND on my blog are from all over the world, I will try to write something you all understand.

I hope I will be able to make some interesting writings, that will make you wanna look by once in a while 🙂

Waidmannsheil,
Freya

Når man skriver på livet løs…

Ih altså – der er pt super travlt med at skrive artikler, jeg har været i Sydafrika og ja, så har jeg bare haft super travlt henover forår og sommer i år.

Jeg vil gøre mit bedste for igen at huske at få bloggen med i mine skrivetider  🙂

Knæk og bræk,
Freya

GrejFreak blev 11 år!

I weekenden havde GrejFreak inviteret til fødselsdag! Sidste år blev de 10 år og det var en stor succes. Derfor valgte de at gentage succesen, selvom de denne gang “kun” blev 11 år. Så lørdag puttede jeg mine to ældste børn og mit yngste barnebarn ind i bilen, og så kørte vi ellers til Viby J. Solen stod højt på himlen, som var blå som det smukkeste Middelhav.

Først skulle plænen med telte selvfølgelig inspiceres af yngste skud på familiestammen! Der var nogle FEDE telte i “udstillingsparken”. Nordisk teltene er vildt flotte – og Tentipi har også nogle ret spektakulære telte, som jeg bestemt godt gad eje!

Nordisk laver mega fede telte!
Tentipi laver også nogle fede telte! Her er et, der vist er stort nok til mig… med varmekilde, oven i købet!

Og så var vi alle vel lidt småsultne, da klokken var gået hen og blevet lige godt frokosttid. Og så var det jo en fornøjelse at kunne gå forbi Thomas Ditlevs pavillon og få en lille dådyrs-hapser. Villum ville bare ha’ kød, så han fik en or’nl’ (=alt for stor) bid kød, som han så ellers gik og tyggede på den næste halve time. Vi andre fik de lækreste dådyrs-snacks “mit alles drum und dran”: hjertesalat, dådyr-bov, æbler, rødløg, spidskål, persille og hot chilisovs!

Thomas, altid klar til at lange en lækker haps over bordet! Tak for det.

Så gik turen ellers rundt på pladsen for at hilse på de skønne mennesker hos GrejFreak og udstillerne/leverandørerne.

Benni fra Moalem Trading stod her med de fede rygsække fra Savotta og selvfølgelig også med Scho-ka-kola, min foretrukne “jagt-chokolade”! 🙂

Jeg hilste også på Dennis fra Vortex og hilste på hos Peltor. Der var gode tilbud alle vegne, både inde og ude, ligesom der også var et par konkurrencer.

Og selvfølgelig skulle “udflugten” sluttes af med en grillpølle og en god øl! Det blev alt i alt en rigtig god dag med familien. Måske bliver det en sommertradition, hvis ellers GrejFreak synes det skal være en tradition at afholde fødselsdag 🙂 I givet fald, ja så ses vi næste år på Gunnar Clausens Vej i Viby J.

Alle de gode “nydelsesmidler”, her er lidt til både voksne og børn!
Et godt bud på en helt perfekt jagtbil? Jeg synes det bestemt!
En sommer-cool Bille på eventyr!

Knæk og bræk,
Freya

 

 

Bukkejagten er gået ind

…eller rettere – det gjorde den allerede i går, men der var jeg ikke ude. Til gengæld er vi nu på vej til Samsø, hvor vores gode venner har inviteret på bukkejagt og hyggelig bededagsweekend.

Bilen er pakket godt op, ammunitionen er ladet og klar. De vandtætte Dexshell strømper er pakket ned også, alt det gode tøj og et par håndvarmere fra Nordic Heat. Det bliver vådt og koldt i dag, men vi klarer den og bliver jo varme igen, når vi kommer ind i aften.

Jeg glæder mig helt vildt. Det er mit første år med en fuld bukkesæson og riffeltegn og der har været nedtælling til den helt store guldmedalje. Jeg har brugt oceaner af tid på skydebanen og min Ruger M77 MKii er skudt ind på 100 m og testet af med lyddæmper fra Sonic Nielsen.

De pink ørebøffer ligger hjemme, dem er der ikke brug for. Lyddæmperen tager det meste, og mit nye in-ear høreværn fra Audiovox tager det sidste. Og de hjælper mig til at høre selv de små lyde, jeg gerne vil høre.

Vi føler os meget privilegerede, at have muligheden for at komme på jagt på Samsø! TAK fordi I vil ha’ os, Lone og Jens Jakob 🙂

Fortsættelse følger…

Knæk og bræk
Freya

Nordic Heat – intelligent batteriopvarmet tøj

Her mellem jagtsæsonerne er det tid til at kigge tilbage på efterårets og vinterens udfordringer – og løsninger på disse!

Jeg har i vintersæsonen haft fornøjelsen af en del af produkterne fra Nordic Heat. Jeg kan uden at blinke sige, at jeg ville have haft en udfordring på de kolde dage, hvis jeg ikke havde haft Nordic Heat med på sidelinjen!

Fra en kold decemberdag på anstandsjagt efter råvildt

Jeg er en frossenpind! Jeg har altid været hende, der frøs tæerne og klaprede tænder, bare jeg tænkte på at skulle ud en kold vinterdag. Altså bortset fra da jeg var barn, hvor jeg bare blev blå og måtte tøs op på radiatoren, fordi jeg elskede at være ude.

YEAH – der kom en pakke!

Jeg var vældig forventningsfuld, da jeg fik en pakke ind ad døren i slutningen af oktober (2018). Heri lå et baselayer/langt undertøj, Hybrid luffer, varmesåler, varmesæde og selvfølgelig tilhørende batterier til de forskellige dele.

Den 2. november havde jeg fornøjelsen af at tage det i brug for første gang, da vi deltog i en af Danmarks Jægerforbunds nyjægerjagter. Og min glæde var kæmpestor, da jeg tydeligt kunne mærke, hvor meget jeg blev holdt varm undervejs. Siden denne jagt har jeg altid og uden undtagelse Nordic Heat med mig, når jeg skal på jagt og jeg forventer kølige temperaturer!

Fra Nyjægerjagt i november 2018. Jeg har for første gang Nordic Heat med – du ser min baselayer undertrøje som med tommelfingerhul går helt ud over håndleddet og holder det varmt!

På fællesjagter står man typisk stille længe af gangen. Man følges ad i flok ud på den enkelte såt, hvor hver jæger bliver sat af på sin post. Her står man så, mens hundene og klapperne går gennem såten. Kommer der dyr, får man hurtigt varmen på helt naturlig vis, når adrenalinet skyller gennem kroppen. Men resten af tiden, eller når man ikke har noget for – ja, så står man stille og på kolde dage kan man virkelig blive rigtig kold!

Sidder du på anstand og venter, hvad enten det er i et skydetårn, i en stige eller på jorden, kan kulden også lynhurtigt blive et problem. Stalker du, er det nemmere at holde sig varm. Men er det koldt nok, kravler kulden helt sikkert ind under huden på dig alligevel.

Det starter med tæerne!

Typisk starter det for mig med tæer og fingre, og langsomt forplanter kulden sig, så jeg ryster som et espeløv, mens jeg står og forsøger at holde koncentrationen. Det kan godt være en ret svær øvelse! Især efter noget tid, hvis jeg så er heldig at have noget for… for kan mine fingre så det, de skal? Det har en enkelt gang afholdt mig fra at trykke på aftrækkeren, at mine fingre føltes som is!

Så at få Nordic Heat med mig har været en velsignelse af de helt store! Det har gjort, at jeg altid har varme hænder, varme fødder og at min krop er varm, hvor jeg har brug for det.

Produkterne

Baselayer, som består af en langærmet bluse og et par lange underbukser/gamacher har lommer til batterierne, og du kan have dit sædvanlige jagttøj udenover. Her sikrer jeg mig, at kroppen er varm og at jeg ikke bliver “angrebet” af kulde, som får kroppen til at skælve og tabe fokus og koncentration! Varmezonerne er placeret på de “gode” steder, altså i nakke og lænd, mave, baller/lyske og knæ. Varmen kan reguleres i 3 trin, lav, mellem og høj. Vælger jeg lav, bliver jeg ikke kold og batteriet holder ca. 5 timer. Jeg vælger dog oftest at sætte den til mellem, hvorved batteritiden bliver lavere.

Min baselayer undertrøje med fuld power på varmen! En kold og blæsende dag, hvor der blev skruet helt op.

Varmesåler, som fås i to størrelser og klippes til, så de passer til dine sko/støvler og som sørger for at holde dine fødder og tæer varme! Varmesålerne er noget af det allervigtigste for mig, da min følelse af at være forfrossen oftest starter i tæerne og fødderne. Jeg kommer aldrig til at tage på jagt om vinteren uden varmesåler!
Der skal tilkøbes et batteri, som i dette tilfælde også kan fungere som håndvarmere og kan ligge i lommerne. Du kan også vælge at bruge din egen 5V powerbank!

Hybrid lufferne er fede, men der gik en rum tid, inden jeg gjorde brug af dem. Jeg valgte selv, at det skulle være luffer og ikke handsker, men jeg syntes alligevel de virkede store og klodsede. Derfor gik der tid med kolde fingre! Også på min tur til Tyskland frøs jeg virkelig fingrene pga temperaturer lige over frysepunktet og regn! Først i januar måned fik jeg dem med – og jeg har fra den dag ærgret mig over, at jeg ikke fik dem i brug tidligere! Jeg tog dem med på en jagt i Nordjylland midt j januar, hvor der var virkelig koldt! Jeg havde mine tynde jagthandsker på – og valgte at tage mine vanter udenpå handskerne! Og pludselig gav det så meget mening for mig. Der er nemlig plads til handskerne indeni! Og med lynlåsen yderst i vanterne kan jeg åbne og stikke fingrene ud. Nu kan jeg også holde varmen i fingrene. Tænk, at jeg skulle bruge så lang tid før den prås gik op for mig!

En MEGET kold dag i januar måned! Minus 12 grader nåede temperaturen ned på, inden solen fik overtaget. Hybridlufferne kom i brug!

Husk batterier!

Batterierne skal tilkøbes separat! Husk også, at du altid skal aflade batterierne, når du kommer hjem. Og husk så at lade dem op igen, inden du tager ud på jagt næste gang. Skal du på jagt og være væk nogle dage, så husk en stikdåse, så du kan oplade alle dine batterier. 

Nordic Heat er kommet for at blive – hjemme hos mig i hvert fald! Jeg er virkelig glad for mine forskellige produkter og ser frem til næste vinter, hvor jeg igen kan tage på jagt uden at komme til at ligne Smølfine – blå af kulde 🙂

Varmesædet i brug!