Bloggen Arkiv - Huntress.dk

Første morgen på reviret

I dag er den første morgen på reviret og jeg vil bare sætte mig ud og kigge efter dyrene!

Jeg kører hjemme fra klokken 4.15, og mens jeg kører mod vest til mit lille jagtsted, lyser den næsten fulde måne himlen op. Mod øst kan jeg lige ane, at farven begynder at blive lyserød og solen langsomt tager tilløb til at stå op. Glæden bobler i kroppen og selvom jeg er træt, er det som om det helt forsvinder i glædens rus over at skulle ud og sidde i naturen denne morgen.

Da jeg når det lille kryds, hvor jeg skal dreje ned mod min jagt, løber tre rådyr over vejen! YES, dagen starter godt og selvom jeg ikke når at se, om der er en buk imellem dem, så hopper hjertet helt op i halsen. De kommer ovre fra omkring mit område – ih hvor er det spændende. Jeg kører ind ad min egen lille indkørsel og slukker bilen. Bevæger mig langsomt ud af bilen og får jakke på, kikkert om halsen, rygsækken på og stolen over skulderen.

Jeg sniger mig langs træerne ned mod det levende hegn, som grænser op til marken, som er en del af mit nye jagtrevir.

Klokken er lige godt 5 og solen står op kl. 05.28. Jeg leder efter et hul i hegnet, jeg kan komme forholdsvist let igennem og finder det hurtigt. Jeg sætter mig på min jagtstol mellem buske og træer og forsøger at finde roen så hurtigt som muligt. Indtil det går op for mig, at jeg har sat mig lige ved en motorvej! Der er fod på kryds og tværs og mange af dem går ind og ud lige der, hvor jeg sidder. Okay – det er for sent at flytte mig nu – jeg rykker dog en smule til den ene side og bliver ellers enig med mig selv om, at det må gå denne gang.

Morgen på reviret

Og mens jeg så sidder her og ser solen langsomt bryde op over skoven mod øst, bombarderes mine sanser med naturens vidunderlige og finurlige lyde. Himlen er smukt blå, med lidt skyer mod øst, hvor jeg kan se de begyndende orange farver brede sig over himlen.

Endnu før solen bryder igennem farver den himlen rød

Tæt på mig fører en fasankok sig frem med sin højlydte skogren og svirren med vingerne. Over mig i træet hører jeg den smukke sang fra en stær, som kigger nysgerrigt ned på mig. Harerne leger længere nede på marken, ænderne flyver lavt hen over mig til og fra naboens sø og en skovskade roder i hegnet. Jeg ser også Mikkel ræv luske rundt nede for enden af marken og jeg ser rådyr længere ude over markerne.

Men ingen rådyr på mit revir eller på nærmeste marker.

Morgenkaffe og pistaciesnurrer

Da klokken nærmer sig 6.30 kan jeg godt mærke, at kulden kommer snigende ind under jakken og mine fingre er blevet kolde. Der var cirka 1 grad, da jeg kørte derud og selvom solen er stået op, er det stadig rigtig koldt. Himlen er ikke længere blå – skyerne er dukket op ud af det… ja, blå, og der er ikke meget varme i luften.

Det er vist tid til en kop morgenkaffe. Jeg har heldigvis fået kaffen med i rygsækken. Det er jeg ellers ofte et fjols til at huske! Jeg hælder den varme kaffe op og finder pistaciesnurren, som vores datter Victoria har bagt i går. Og så sidder jeg ellers her og nyder morgenen, mens jeg forsøger at få lidt varme i fingre og krop igen.

I lommerne har jeg mine håndvarmere fra Nordic Heat. Jeg var lidt på forkant med temperaturen i aftes, da jeg pakkede, og det er jeg virkelig glad for nu.

Der er trafik at høre længere ude i periferien og jeg nyder, at jeg ikke skal skynde mig nogen steder hen, men bare kan nyde en morgen på reviret.

Morgenkaffe i mit **Huntivo** krus – og en hjemmebagt pistaciesnurre fra Victoria

En smuk morgen på reviret – vildtkamera og rådyr

Kroppen vil ikke rigtig blive varm igen, tæerne er også lidt kolde nu. Jeg bliver derfor enig med mig selv om, at det er tid at bryde op, da klokken er cirka 7.

Jeg pakker stille og roligt sammen og går hen mod hjørnet af det levende hegn. Jeg skifter memory kortet i vildtkameraet og går hen mod bilen. Putter stolen i bilen, rygsækken ind – og jakken af.

Jeg vender bilen og holder så et stykke tid og kigger hen over mit andet område, hvor afgrøden (som jeg ikke aner hvad er, men det ligner bare græs) allerede er i knæhøjde. Her holder jeg så et kvarters tid og skuer ud over marken. Jeg ser et par harer. Der er liv! Men ingen rådyr – pokkers også!

Lige da jeg drejer bilen ud på vejen og kører forbi det levende hegn, ser jeg dem! To rådyr kommer i raskt trav hen over marken – lige mod min mark, hvor jeg netop har siddet i knap to timer. Jeg bakker og stikker bilsnuden ned ad indkørslen igen og trækker kikkerten op.

Der står den ene og kigger! Det ligner et ungt dyr, ikke nogen opsats, så vidt jeg kan se. Måske er mor løbet i forvejen og lammet skulle bare liiiiige kigge… Den vender og fortsætter roligt ud over marken.

Glæde!

Ih, hvor jeg er glad! Der kom dyr! Jeg vidste det jo – der er masser af fod på marken, men at se dyrene er altså noget andet! Nu bliver det spændende at se, hvad der ellers dukker op.

Jeg kører hjemad igen. Jeg er træt, da jeg ikke har sovet meget, men bare så glad og let i krop og sind over, at have siddet der og se solen stå op. Kigge ud over “min” mark og nyde dyrelivet vågne op. Og der er dyr! Bukken vi så i sidste uge, han er her helt sikkert også et sted!

Sikke en fantastisk onsdag! Og sønnemand har fødselsdag, så når jeg har sovet en bette formiddagslur, er det tid at ringe og lykønske ham med dagen.

TAK for muligheden for at få mit eget stykke jagt! Jeg er så taknemmelig og glad over, at det lod sig gøre 🙂

Knæk og bræk,

En eftermiddag i forårsskoven

Lørdag bliver Claus og jeg enige om at tage en tur i skoven! Vejret er nemlig godt – næsten forårsagtigt! Solen skinner fra en skyfri himmel og selvom temperaturerne kun ligger på omkring de 7 grader, føles det alligevel varmt og lækkert.

Vi har dog taget vores forholdsregler og taget det varme tøj på, for vi ved, hvor lidt sjov der er ved at tage i skoven og fryse fra start til slut.

Vores plan er egentlig bare at finde et dejligt sted at sætte os ned, tænde Jetboilen til lidt frokost, mens vi nyder solens stråler. Der har været alt for få dage med sol de sidste måneder, så det gælder om at suge solen til os, når vi kan!

Vi har derfor pakket rygsækkene, kører ud i den skov, vi kender så godt. Vi går ad vores sædvanlige rute ind gennem skoven. Pludselig ser vi begge mod venstre, hvor vi ser 3-4 krondyr løbe mellem træerne cirka 150 meter fra os. Og så er planen jo med det samme ændret!

Planen kan hurtigt ændre sig!

Vi lister op ad en af stierne, der går op til venstre, sætter vanddunken fra os og fortsætter i rask, lydløst trav på hver vores side af stien, for at larme mindst muligt. Vi har besluttet, at vi går op til et skydetårn, vi kan se et par hundrede meter nede ad stien. Da vi kommer derhen, står vi stille. Helt stille. Vi lytter, spejder… og jeg når lige at vende mig om, da Claus kommer med en lille lyd!

Jeg fryser og står helt stille – vender mig langsomt 180 grader og ser en kronhjort, som har smidt geviret. Vi kan se, han er stor i kroppen, særligt bliver det synligt, da den næste hjort kommer frem og stiller sig midt på skovstien. Han har stadig sit gevir, men er mindre i kroppen end den første. Vi står helt stille – det gør de også. Langsomt sætter de i bevægelse igen og går videre over stien. Efter dem følger en mindre rudel på cirka 8-10 dyr, alle mindre end de to hjorte, som går forrest.

Wauw! Det er sådan nogle oplevelser, vi elsker! Vi fniser stille til hinanden, vender os langsomt om og går stille tilbage til den store skovsti igen.

Fede oplevelser som disse er altid værd at køre efter!

Vi fortsætter ud ad stien mod vores planlagte destination – et åbent område, hvor vi ofte har set dyr. Vi forsøger at gå lydløst ad de mindre stier, vi hører det pusler rundt omkring, ser rovfuglene svæve over den blå himmel og får flere glimt af krondyr på vores vej.

Mange steder finder vi totter af pels fra dyrene, som sandsynligvis er ved at smide vinterpelsen…

Pulsen er generelt lav, når vi er ude i naturen. Men vi har snuden i sporet og følger lydløst de mindre stier, så vi får alligevel pulsen lidt op. Samtidig skinner solen og her midt i skoven, hvor det ikke rigtig blæser, bliver her varmt. Jeg er nødt til at smide min fleece, som jeg har under min jakke.
Hvor er det fantastisk at være her ude i den skønne skov! Hele min krop og mit sind skriger FRIIIIHEEEEED, mens vi går herude! Jeg ELSKER det!

Frysetørret mad og håndvarme øl

Vi har fundet et fint sted, et hjørne af det store åbne område, vi har planlagt at “slå lejr”. Vi sidder lidt og nyder solen og de skønne omgivelser. I det andet “hjørne” af det åbne får Claus øje på et par krondyr… vi kan kun se dem med kikkert – men de er der!

Vi har købt noget frysetørret Chili con Carne og et par mørke øl. Frysetørret mad er guld, når man skal ud med kort varsel og skal have mad med. Desværre var det et meget begrænset udvalg der, hvor vi handlede. Derfor endte det med Chili con Carne. Vi tænder Jetboilen og får kogt noget vand. Følger “opskriften”. Hæld kogende vand i – rør godt – og så skal det stå 10 minutter.

Mens vi venter åbner vi den ene øl – en stout fra Willemoes. Mmm jeg elsker mørk øl! Vi drikker og hygger os, mens vi nyder udsigten, solen og skoens dybe, stille ro.

10 minutter er gået. Jeg rykker de næste centimeter af “gryden” (posen med mad) og stikker næsten ned. Det lugter fint! Men jeg må erkende, at 10 minutter… bare ikke er nok! Det knaser, som pasta der ikke har fået nok! Jeg kigger på indholdsfortegnelsen (skulle jeg nok ha’ gjort inden jeg købte den)… bla bla bla… ristede løg, bla bla bla… RISTEDE LØG??? Hvad i alverden laver ristede løg i en Chili con Carne?! Jeg ryster lidt på hovedet… vi spiser lidt af retten, men ikke det hele.

Øl og ro

Den anden øl bliver åbnet – en Brown Ale fra Svaneke. Den er også go’! Og mens vi sidder her og snakker om efterårets jagtrejse til Arizona og Wyoming, trækker skyerne ind over himlen og sluger solen delvist. Vi mærker med det samme, at solens varme ikke længere har så meget magt, så vi pakker sammen og går tilbage mod bilen ad de mindre stier igen.

Sikke en skøn lørdag eftermiddag! Tænk sig, hvor meget man kan blive tanket op på ganske få timer ude i skoven i godt selskab, dyreliv, en god øl og en Jetboil (selvom retten ikke skabte den store jubel, så var det brand hyggeligt).

Tid til snak, tid til nærvær, tid til kærlighed

Sådan en eftermiddag giver bare ro i hovedet! Der er stort set ikke signal på mobilen derude i skoven – og vi gider det egentlig heller ikke. Vi får talt om alt og ingenting – noget, vi ikke har gjort nok de sidste måneder, fordi vi begge har haft travlt med arbejde, skriverier og kurser. Så for os gav det muligheden for at få snakket, få lagt lidt planer for efterårets tur, få vendt og drejet verdenssituationen – og få holdt hinanden lidt i hånden.

Kærligheden og naturen længe leve!

Kærlig hilsen
Freya

Merkel Gear jagttøj

Jeg hører så ofte om kvinder, som ikke kan finde det rigtige jagttøj! Meget af det der fås passer bare ikke til de kvindelige former! Siden sensommeren 2018 har jeg været så heldig at kunne trække i jagttøj til kvinder fra Merkel Gear, når jeg skulle på jagt.

Jeg har prøvet en del jagttøj i den forholdsvist korte tid, jeg har været jæger. Meget af det har været amerikanske mærker, da mine indkøb af jagttøj har ligget i Arizona på vores rejser. Andet er blevet købt brugt her i Danmark, med større eller mindre held.

Nu har jeg haft mulighed for at bruge Merkel Gears jagttøj til kvinder hele efterårs- og vintersæsonen, og har lyst til at dele mine erfaringer med jer.

Shrink it and pink it?

Først og fremmest synes jeg det er fedt, at Merkel Gear ikke blot “shrinker og pinker” deres tøj til kvinder. Jeg kan godt li’ at der er lidt pink på mit tøj, det er slet ikke det. Men at tro, kvindetøj kun handler om at downsize mandetøj og putte lidt pink på – det er en stor fejl, som mange af producenterne efterhånden er ved at være klar over.

Der er i Merkel Gears jagttøj til kvinder en knald god pasform – i hvert fald til mig! Jeg kunne godt skrive side op og side ned med alle de ting fra Merkel Gear, jeg er vild med, men jeg vil i første omgang nøjes med at koncentrere mig om Palearctic sættet.

Generelt for hele sættet vil jeg sige, at jeg er vild med, at det er vind- og vandtæt! Det har betydet rigtig meget for mig i efteråret, hvor jeg har siddet ude og set på brølende hjorte i silende regn i timevis – uden at blive det mindste våd. Også i vinter, hvor der var regn, slud og ganske koldt, har jeg været forskånet for at blive våd indenunder mit yderste lag tøj. Samtidig er sættet åndbart, hvilket også tydeligt mærkes, når jeg har bevæget mig rundt.

Palearctic MNTN Trousers

Features, jeg bare elsker ved bukserne er bl.a. at:

…de er lange nok i benene til mig.
…de er også høje nok i taljen. Det betyder, ar jeg ikke skal slås med hverken kold lænd eller at de strammer over maven. Det sidste kunne ellers godt være et issue, hvis jeg har spist liiiidt for meget dagen før.
…de har en virkelig lækker linning, som ikke strammer.
…de holder farven i vask.
…der er god plads i skridtområdet. Det betyder, at de ikke strammer eller niver i huden, når jeg bukker mig ned eller sætter mig på hug.
…der er inner-gaiters med kroge, som kan skjules.
…der er lommer som passer til det, jeg gerne vil ha’. Det er selvfølgelig meget individuelt, men de her passer lige til mig!

På skydebanen uden jakke, men med Merkel Gear Palearctic MNTN bukser.

Palearctic 365 Jacket

Features, jeg elsker ved jakken er bl.a. at:

…den har en super pasform til kvinder – i hvert fald til mig.
…den har dobbelte sidelommer (i forlængelse af hinanden) med separate lynlåse. Det betyder, at jeg kan lukke den øverste lomme og stadig have den nederste åben (eller omvendt).
…der er god hætte med elastikstrammer i – og samtidig en god krave.
…der er gode og solide lynlåse i.

Der var hare på paraden efter denne jagt ved Sminge Sø!

Det generelle “klædeskab” til kvinder

Der er desværre endnu ikke mange jakker og bukser i udvalg fra Merkel Gear – og kun én farve i hver model. Jeg kunne godt tænke mig bare en enkelt farve mere og et par bukser mere i samme høje kvalitet som Palearctic og Expedition. Jeg ved til gengæld, at der er nyt på vej fra Merkel Gear – så mon ikke der kommer godt nyt, som kan føjes til klædeskabet? Jeg tror det og ser frem til at se nyhederne.

Tanken om at klæde sig lag-på-lag, er i øvrigt i min bedste overbevisning den rigtige måde at klæde sig på, når man er i naturen – og på jagt.

Derfor har Merkel Gear valgt at have et baselayer i merinould og flere tyndere jakker/fleecer at supplere med, når det er koldt. OG der er selvfølgelig også et vintersæt til kvinder, Expedition WNTR Pants W’s og Expedition WNTR Parka W’s. Det kan man supplere med i de kolde måneder, hvis man er en frossenpind som mig.

…og så er jeg lidt pjattet med det diskrete, men fine pink logo, som pryder dameserien 🙂

Rævejagt i silende regn ved Kvols i januar måned.

Alt i alt…

For mig må jagttøj til kvinder gerne være lækkert – ikke kun varmt og praktisk. Det må gerne være smart og faconsyet. Jeg synes, Merkel Gear har formået at lave et let, lækkert og kvalitetsbetonet jagtsæt til kvinder, der gerne vil have noget smart og feminint – og ikke blot shrinket og pinket! Og med nyt på vej, tror jeg kun, det bliver endnu bedre.

Her i Danmark kan du se udvalget af Merkel Gears tøj til kvinder hos Jagtkompagniet. Du kan også læse meget mere om Merkel Gear på deres hjemmeside.

Tak til Jagtkompagniet og Merkel Gear for et godt samarbejde.

Knæk og bræk,
Freya