Til Samsø efter sommerbuk – 17. maj 2019

Ja, det her er jo egentlig en fortsættelse af sidste “rigtige” blogindlæg. Dengang var Claus og jeg på vej til Samsø på bukkejagt, og det kom der jo en lille historie ud af!

Jeg advarer på forhånd om virkelig dårlige billeder! Det var en dag, hvor iPhonen og kameraet bare ikke var vores bedste venner… beklager!

Når alt bare er gråt i gråt fra vinduet på Samsøfærgen

Vi ankommer til Samsø i silende regn… Vi er fortrøstningsfulde, men også lidt ærgerlige over det rimeligt våde vejr. Mens vi kører fra havnelejet og til vores gode venner, Lone og Jens Jakob, ser vi rådyr ude på markerne. Humøret stiger med det samme og vi er super spændte!

Vi ankommer til gården og det er som altid dejligt, når man genser gode venner. Over frokosten bliver vi enige om, at vi starter med at køre lidt rundt og se på områderne, og så bliver resten af dagen bare ren hygge. God plan synes vi, da det fortsat ser ud som om himlen har åbnet alle sluserne.

Ud at se på terrænet

Efter en dejlig frokost og snak om alt, der er sket siden sidst, hopper vi alle 4 i bilen og kører ud på Jens Jakobs marker. Lige på den anden side af vejen, overfor deres hus, er en rabarbermark. Her ved de, der går en buk, og det går hårdt ud over rabarberne på marken. Ham vil Jens Jakob selv ud og kigge lidt efter i morgen.

På den anden side, ned mod vandet, er der et levende hegn med marker på begge sider – og vandet ude til højre. Gode muligheder, tænker jeg.

Rabarbermark i regnvejr…

Vi kører videre og ender med at køre ind på en mark et stykke fra deres hus. Ikke længe efter vi er kørt her ind, viser den første buk sig på marken. Vi stopper og holder helt stille – iagttager ham fra bilen og glæder os over at sidde her inde skærmet for regnen. Vi sætter igang igen og kører langsomt ind over marken. Bukken ser os, men bliver ikke rigtig skræmt. Han går stille væk og springer op over en høj skrænt og forsvinder ud af vores syn…

Efter at have brugt eftermiddagen på at se alle markerne, hvor vi kan sætte os i morgen, kører vi hjem igen og laver aftensmad. Mens vi sidder og hygger os, får et godt glas vin og glæder os til i morgen tidlig, lukker himlen sluserne i og efterlader en fugtig majaften – vi håber på sol i morgen.

Solen går ned inden alt for længe og inden vi går i seng, vil Claus og jeg lige gå en runde for at kigge på, hvor vi vil sætte os i morgen tidlig. Lone siger “tag nu riflen med” – men vi andre 3 siger næsten i munden på hinanden “der kommer jo ikke noget, når vi bare går rundt”… Så vi går uden!

2 smaldyr i billedet – et ualmindeligt utydeligt billede, altså! Beklager – der er ikke mange billeder fra i dag!

Tanketorsk og en drømmebuk!

Dumt… SÅ dumt, skulle den beslutning vise sig at være!!!

Klokken er nu lige knap 21 og solen går ned kl. 21.26. Vi går ned ad vejen, kigger mod højre mod det levende hegn, hvor jeg tænker at sætte mig i morgen tidlig. Vi skrår over vejen mod rabarbermarken og går ned ad en smal grussti, som fører ned til en lille sø. Vi kigger ind på rabarberne, som nu er på vores højre hånd bag en lille vold, nogle buske og små træer. Intet usædvanligt at se – vi går stille, men vi lister ikke!

Vi går forbi det levende hegn, som står i skel mellem Jens Jakobs mark og en mark, der ikke er hans. Jeg stopper brat op og siger “rå” – peger ned over marken, og vi ser nu begge to råen stå her. Vi bliver stående og kigger på hende, og pludselig kommer bukken frem! En stor flot buk som… vent – han halter da på det ene forben? Vi ser ham gå tilbage i det levende hegn – ind mod rabarbermarken!

Her står han – lige foran os på ganske kort afstand! Jeg tør slet ikke tage iPhonen op for at tage et billede, men Claus filmer lidt (ret utydelig video), så jeg har screendumpet et billede herfra.

Vi lister os afsted på tå – hen til rabarberne og kigger ind over den lille vold. Vi står/ligger helt stille og venter bag en busk. Der går godt 5 minutter og så kommer han til syne sammen med råen. Hun bliver stående for enden af rabarberne, mens han langsomt går op ad rækken – hen imod os! Han står stille engang imellem – skraber, kigger rundt – går lidt igen. Indtil han står for enden af rækken med rabarber… altså i vores ende! Her står han længe og skraber. Vi kan tydeligt se, det er hans venstre forben, den er gal med. Han halter, men – men der er ikke nogen synlig skade.

Nu er det for sent…

Vi kigger hurtigt på hinanden og vender øjnene mod himlen! RIFLERNE!!! Klokken er cirka 21.15… det vil tage os minimum 5 minutter hver vej! Selv hvis vi er hurtige OG stille, skal vi stadig være usædvanligt heldige, hvis han ikke er gået, når vi kommer tilbage. Det er jo en drømmebuk – stor og super flot opsats – og med den skade der tydeligt gør det svært for ham at gå, vil det være en selvfølgelighed at gå efter ham. Men her til aften må vi nøjes med at kigge. Øv øv og atter øv.

Råen er løbet med ham ud på den anden mark og lige som vi skal til at gå tilbage, ser vi endnu 3 dyr mellem rabarberrækkerne. Det ligner en rå og 2 smaldyr. Vi står igen HELT stille. De kan se os – eller de kan i hvert fald se NOGET. De står musestille og kigger lige hen imod os. Men eftersom vi bliver stående helt stille, bliver de mere afslappede efter nogle minutter. Vi står lidt og kigger på dem, inden vi går hjem – med en god historie i ærmet og et ærgrelsens suk rigere…

Billeder? Dem har vi ingen af… Vi tog lidt video, som jeg sætter ind her på siden – og et screenshot af noget af videoen. I må nøjes med den gode historie denne gang!

Godnat – i morgen skal vi på jagt!

Knæk og bræk,
Freya